Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Nikolaj fra Danmark
Hej, jeg hedder Nikolaj. Jeg er 11 år og går i 5. klasse. Jeg bor i Frederikssund.
Frederikssund er en by på Sjælland.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Min familie
Jeg bor sammen med min mor og far, mine to storebrødre og vores hund Minnie. Mine brødre hedder Rol og Bjørn. De er 19 og 15 år.
Nikolajs far er glarmester, og han har sin egen forretning i byen. Hans mor arbejder på et kommunekontor.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Om morgenen
Nikolaj bliver vækket af sin mor klokken syv hver morgen. Han står op og tager tøj på, tjekker skoleskemaet og pakker sin taske. Bagefter reder han sit hår og spiser morgenmad, hvis han er sulten.

Jeg cykler til skole tyve minutter i otte. Her er min cykel, som begge mine brødre har haft før mig. Den er meget gammel.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Min klasse
Her er klassen ude i skolegården. Jeg står selv midt i bagerste række. Mit bedste fag i skolen er sløjd.
Undervisningen starter ti minutter over otte og slutter igen klokken et. Nikolaj kunne godt tænke sig at være pædagog i en børnehave, når han bliver stor.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Det hader jeg
Jeg hader at tegne ting, jeg skal tegne.
Nikolajs klasselærer, Helle, sagde at han skulle tegne en tegning af noget, han ikke kunne lide.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Min bedste ven
Her er min bedste ven Mattias, som går i min klasse. Vi leger tit sammen efter skoletid.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Efter skole
Her er vores computer, Amiga. Den står inde på mit værelse. Jeg kan spille computer i flere timer i træk. Jeg kan bedst lide at spille Themepark.
Efter skoletid cykler Nikolaj hjem. Når Nikolaj kommer hjem fra skole, er han sammen med sine venner, ser fjernsyn eller spiller computer. En gang om ugen er det ham, der skal lufte deres hund, Minnie, og en gang om ugen går han til svømning.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Vores fjernsyn
Her er vores fjernsyn, som står inde i stuen. Jeg ser fjernsyn 6-7 timer i døgnet. Jeg ser alt, næsten i hvert fald. Jeg kan bedst lide at se serier og allerhelst Simpsons.
Nikolaj har også nogle opgaver derhjemme. Han skal slå græs og tømme opvaskemaskinen.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Mit bedste legetøj
Mit bedste legetøj er en vandpistol. Der kan være 3 liter vand i den. Jeg bruger den mest om sommeren, når vi leger vandkamp.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Mit værksted
Her er mit værksted. Jeg holder selv orden i det.
Nikolaj har sit eget værksted i haven. Herude laver han nogle gange opstillinger af små tinfigurer, som han selv maler.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
En slange
Her har jeg tegnet en slange. En dag vi var i Zoologisk Have, prøvede jeg at holde en slange. Jeg synes slanger er seje!
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Vores aftensmad
Det er for det meste Nikolajs mor, der laver mad derhjemme. De spiser aftensmad klokken seks, undtagen om torsdagen, for da kommer hans mor sent hjem fra kontoret. Da laver Nikolajs far mad, og de spiser klokken halv syv. Her er min yndlingsret, lasagne med salat til.
Efter aftensmaden laver Nikolaj lektier, hvis han har nogen for, og bagefter ser han fjernsyn igen. Han skal ligge i sin seng klokken halv ti, men han skal huske at børste tænder først.
Nikolaj fra Danmark - Verdensbørn
Min klasselærer
Her er Helle Hansen, som har hjulpet os med at få Nikolajs historie med på Verdensbørn. Helle er Nikolajs klasselærer.