Søren fra Danmark - Verdensbørn
Søren fra Danmark
Hej, jeg hedder Søren og er 12 år, jeg bliver 13 i oktober.
www.graphicmaps.com - Danmark
Min familie
Jeg er født i 1989 i Svendborg, men har boet i Marstal på Ærø siden 1992. Mine forældre bor ikke sammen mere, men de bor begge to i Marstal. Så jeg bor hos dem på skift. Jeg har ikke nogen søskende. Min mormor bor også her i byen. Min far er styrmand og sejler på færgerne til og fra Ærø. Jeg går i 5. klasse. Jeg kunne godt tænke mig at blive pilot en gang, men det er vist meget svært.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Min far og hans kæreste
Sørens mor og far bor i hver sit hus.
Her ser du min far og hans kæreste Lise foran deres hus.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Min mor og hendes kæreste
På dette fotografi sidder Sørens mor foran sit hus med sin kæreste Jørgen.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Det gør mig ked af det
Det gør mig ked af det, hvis nogen kommer op at skændes eller ligefrem slår andre ihjel.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Det gør mig glad
Søren bliver glad, når han går en tur og finder en mønt på gaden.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Min aftensmad
Min favorit aftensmad er kylling, ris, flutes og tomatsalat med fetaost. Jeg elsker kylling og ris.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Min dag
Jeg står op klokken 7.15. Så vasker jeg mig og spiser morgenmad. Jeg skal begynde i skolen klokken 8.00, og jeg er i skole til klokken 13.30. Det er min klasse på fotografiet. Efter skole cykler jeg hjem og laver lektier. Nogle gange leger jeg om eftermiddagen, og andre gange er jeg til musik eller sport. Jeg spiser aftensmad klokken 18.00. Nogle gange leger jeg uden for til klokken 21.00, og andre gange leger jeg hjemme eller ser video. Jeg går i seng klokken 22.00.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Min fritid
Søren går til svømning, trommeundervisning og badminton i sin fritid. Han bruger meget af sin fritid med Kasper. På billedet ser du Kasper, som er Sørens bedste ven. De leger tit sammen og nogen gange sover de sammen. Så snakker de hele natten. Kasper kommer fra Bombay i Indien. Søren og Kasper har kendt hinanden siden børnehaven i 1994.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Jeg leger med Lego
Her er mit største LEGO-sørøverskib. Jeg leger meget med LEGO og har meget af det. Man kan lege med LEGO i mange timer.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
James Bond
Jeg er meget glad for James Bond film, og jeg har dem alle sammen. Engang var jeg sammen med Kasper i en hel weekend, hvor vi kun så James Bond film. Efter den weekend, så vi ikke James Bond film i lang tid. Jeg er også meget glad for at læse, specielt Anders And bøger og Jumbo bøger.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Om sommeren
Om sommeren er det rart, at stranden er lige i nærheden. Søren kan bruge hele dagen på stranden.
Søren fra Danmark - Verdensbørn
Min fars bil
Her er min fars bil og mig selv. Bilen er god at have, så vi kan komme langt omkring og se nye ting og steder.