|
Global undervisning nr. 26 (2005)
Dilemma- og
demokratiundervisning:
Global Island
Undervisningsideer
til 8.-10. klasse
Dilemma-
og demokratispillet Global Island
Global
Island er en ø i cyberspace på adressen www.globalisland.nu.
Global Island er samtidig et demokrati- og dilemmaspil velegnet til
undervisning i 8.-10. klasse og på ungdomsuddannelserne.
Gennem
spillet lærer eleverne i praksis at agere efter demokratiske
spilleregler i forhold til diskussion, holdningsargumentation,
gensidig information, formulering af egne ideer og holdninger, én
stemme pr. deltager, flertallet bestemmer m.m. I rollen som
parlamentsmedlemmer i øens fem lande skal de diskutere og løse
globale dilemmaer.
|
Formål:
Eleven lærer bl.a. at forholde sig kritisk til essentielle
samfundsspørgsmål, at arbejde fagligt gennem indsamling
og bearbejdning af informationer, at bruge og
videreudvikle sine kundskaber i engelsk/dansk, at
formulere og formidle sine holdninger, at opøve
færdigheder som aktiv samfundsborger og beslutningstager.
Fag: Spil på engelsk er bl.a. målrettet fag som historie, samfundsfag,
geografi, fysik/kemi og engelsk. Danske spil henvender sig
til fx historie, samfundsfag og dansk.
Tidsforbrug:
Tre uger: en forberedelsesfase (mandag-fredag i den
første uge) og spillefasen (fra mandag uge to til fredag
uge tre). Afsæt mindst seks lektioner til spillet (heraf
kræver de fire computer- og netadgang) fordelt ligeligt
på de tre uger.
Spilperioder:
Dilemmaspil på nettet afvikles over to uger (afsæt
mindst seks lektioner). Nogle spil er på engelsk og har
deltagere fra mange lande, andre foregår på dansk
(foruden svensk og norsk). Se kommende spil på
www.globalisland.nu. |
1.
FORBEREDELSE
I
skal bruge lidt tid til at blive dus med Global Island-spillet, dets
univers, muligheder og regler da indsigt i strukturen er væsentlig
for spillets afvikling. På
www.globalisland.nu findes
to visuelle introduktioner til dels spillet og dets faser og dels
til lærerhjælpemidler. Her findes også en skriftlig
spilbeskrivelse med tidsplan.
Afsæt
i forberedelsesugen en lektion i computerlokalet så tidligt som
muligt hvor eleverne introduceres til spillets univers og dilemma.
Brug herefter minimum en-to lektioner i klasseværelset til at
diskutere dilemmaet, inddrag fx paralleller fra virkelighedens
verden. Forberedelsen øger elevernes muligheder for at klare sig
godt i debatten. I spillefasen (uge 2-3) skal der afsættes minimum
tre lektioner i computerlokalet til debat og afstemninger.
2.
RAMMEN
-
Geografien:
Global Island er en ø i cyberspace med fem lande, hver med sit
parlament.
-
Spillerne:
Er parlamentsmedlemmer.
-
Opgaven: Eleverne præsenteres for kortfattede dilemmaer der umiddelbart lægger
op til to løsninger. Begge er firkantet formuleret og har hver
især en ligevægt i forhold til positive og negative
konsekvenser. Ideen er at eleverne søger frem til den bedste fælles
løsning.
-
Forløbet: Først debatterer spillerne dilemmaet og argumenterer for deres
synspunkter, skriver indlæg i netavisen Global
Island News og fremsætter forskellige løsningsforslag i de
fem parlamenter. Det forslag der får flest stemmer i hvert
parlament, går videre til den globale afstemning i Global
Island-parlamentet. Vinderforslaget her bliver ført ud i
praksis på øen.
-
Point: Spillerne kan score personlige stemmer og stemmer til deres land ved at
fremsætte konstruktive løsningsforslag til dilemmaet. Der er
også konkurrence mellem landene. Ved spillets afslutning bliver
det land der har flest point, udnævnt til Global Island
Champion.
3.
DILEMMA-SPILLET
Hvordan
ser et typisk dilemma-spil på Global Island ud? Det følgende er en
præsentation af et konkret spil som Global Island har udviklet for
EU-nævnet om emnet indvandring.
Scenario
Global
Island består af fem lande der er samlet i en politisk og økonomisk
union: Global Island Union (forkortet GU). GU blev stiftet af de tre
rige lande Nex, Porta
og Votrox. Zobia og Otago
er først for nylig blevet medlem af unionen. Sammenlignet med de
tre rige lande er befolkningerne her fattige, men sammenlignet med
forholdene på nabokontinentet Akirfa er de rige. Der lever de
fleste under FNs fattigdomsgrænse på 1 Global
rand om dagen.
Baggrund
Mange
i Akirfa drømmer om at bo og arbejde i det rige GU, langt fra
fattigdom og krig. GU vil kun lade de højtuddannede, bl.a. læger
og dataloger, komme ind. Hvert år forsøger derfor en million
fattige fra Akirfa at rejse illegalt ind i GU. En del lykkes det
for. De fleste slår sig ned i Porta og Votrox, der i kolonitiden
havde delt Akirfa imellem sig, og derfor har mange indbyggere af
akirfansk afstamning. Her er det lettere at skjule sig, og mange har
slægtninge her. Som illegal arbejdskraft må de tage til takke med
det dårligst betalte arbejde, fx plukning af tomater eller opvask på
restauranter. Nogle tager farligt eller sundhedsskadeligt arbejde på
byggepladser og i industrien – arbejde som foregår i det skjulte
og derfor ikke bliver kontrolleret af nogen myndighed. I alt er der
ca. fem millioner illegale indvandrere i GU.
I
Akirfa vokser folketallet dramatisk, og stadig flere må klare sig
under fattigdomsgrænsen. Børn og unge under 18 år udgør næsten
halvdelen af befolkningen. Samtidig rejser mange af de få højtuddannede
til GU hvor de kan få bedre betalte jobs. Denne brain
drain er en trussel mod den offentlige sektor i Akirfa. Der er
flere læger fra Jombobo på hospitalerne i Portas hovedstad,
Blairport, end i Jombobos hovedstad, Mbobo.
I
GU går befolkningsudviklingen den stik modsatte vej. Her fødes kun
1,6 barn pr. familie. Til trods for at arbejdsstyrken skrumper ind,
og man regner med at mangle 20 millioner arbejdstagere inden for de
næste 25 år, er der en øget uvilje mod indvandrere. En mere eller
mindre restriktiv politik over for indvandrere er derfor på
programmet hos de fleste politiske partier.
Mange
i Akirfa kritiserer GU for at tænke alt for snævert på
egeninteresser når de debatterer indvandring. De negative
konsekvenser for Akirfa af en brain drain er langt større end de
positive for GU. GU burde hellere lade de dårligst uddannede komme
ind og tilbyde dem en uddannelse.
Dilemmaet
Hvad
skal GU stille op med de mange illegale indvandrere, hvordan stopper
GU den illegale indvandring, og hvem skal legalt kunne indvandre i
GU i fremtiden?
Dilemmaet
rejser en række spørgsmål:
-
Skal
de illegale indvandrere udvises til deres hjemlande, eller skal
deres status lovliggøres? Hvis de lovliggøres, skal de så
have lov til at bosætte sig i det land i GU de ønsker, og skal
udgifterne til en lovliggørelse deles ligeligt blandt GUs
medlemslande? Hvis de skal udvises, har GU da noget ansvar for
at hjælpe dem i gang i deres hjemlande?
-
Hvem
skal legalt kunne indvandre til GU, og hvordan stoppes den
illegale indvandring bedst? Ved mere effektiv grænsekontrol,
ved at gå efter de arbejdsgivere i GU der efterspørger illegal
arbejdskraft, eller ved at skabe bedre forhold i Akirfa? Og skal
der være ens regler i GU, eller skal fx Nex kunne lave særregler
som “24-års reglen*)”?
*)
Hvis man er fra Nex og er gift med en fra et land uden for GU, skal
begge være over 24 år før de får lov til at bo sammen i Nex. I
de andre lande i GU skal man være myndig, dvs.18 år.
Synspunkter
I
Global Island News kan
eleverne desuden læse fire forskellige synspunkter om dilemmaet.
Disse kan være en god hjælp til at komme i gang med debatten.
4.
LÆRERVEJLEDNING
Denne øvelse
hedder “Den omvendte verden” og er hentet fra spillets lærervejledning
til brug i den forberedende fase.
|
Formål:
Eleverne skal prøve forskellige roller der er uvante for
dem: dels være danske flygtninge, dels være muslimske
myndigheder. Herigennem kan de se med andre øjne på
flygtninge og mødet med en anden kultur. Samtidig skal
eleverne blive bevidste om hvad der virkelig betyder noget
for dem i deres egen kultur, og hvor vanskeligt det kan
være at komme til at bosætte sig i et andet land med en
fremmed kultur.
Tid:
45 minutter. |
Introduktion
Et radioaktivt udslip har fundet sted på Barsebäck. Mange
mennesker på Sjælland bliver nødt til at flygte. Heldigvis
tilbyder nogle muslimske lande at tage imod de danske flygtninge
fordi vi gennem årene har taget imod mange af deres borgere. Når
de muslimske lande ikke er nærmere defineret, skyldes det at
deltagerne selv kan sætte deres egne forestillinger om et muslimsk
land i spil. Det er dog vigtigt at læreren eller andre deltagere
har kendskab til muslimske lande og bagefter kan be- eller afkræfte
forestillingerne. Efter øvelsen er det selvfølgelig vigtigt at
deltagerne får mulighed for at fortælle om deres oplevelse af
spillet og drage paralleller til den virkelige verden.
Vejledning
til grupperne der spiller myndigheder
Der er fundet radioaktive rester på Barsebäck som har karakter
af et udslip. Det har vist sig, at evalueringsplanerne slet ikke slår
til, fordi udslippet fra Barsebäck er meget voldsommere end man
havde forestillet sig. Fyn og Jylland kan overhovedet ikke huse alle
beboere fra Sjælland. Da katastrofen er så omfattende, ved man
ikke med sikkerhed hvor lang tid sjællænderne skal være
evakueret, men det kan dreje sig om mange måneder, måske år.
Flere lande har
fulgt opfordringen om at give husly til de boligløse sjællændere
der nu er blevet midlertidige flygtninge. En del af disse lande vil
gerne takke Danmark fordi vi gennem årene har taget mod nogle af
deres borgere. Flere af modtagerlandene er således muslimske. Den
gruppe fremmede fra Danmark der ankommer til jeres land, betragter I
som gæster. I har altså inviteret dem. I ved, at de er anderledes
end jer. I ved at de lever på en anden måde og har andre ideer. Da
de skal bo hos jer i måske længere tid, vil I også stille nogle
krav til dem så I undgår problemer med jeres egne borgere. I kan tænke
på den viden I har om andre lande og andre mennesker, når I skal
prøve at beskrive jeres krav og ønsker:
-
Hvordan skal
de “fremmede” være for at I kan leve på lige fod med dem?
Skriv fem punkter ned.
-
Hvordan kan I
være med til at integrere dem i jeres samfund? Skriv fem
punkter ned.
-
Hvor går grænserne
for hvad I absolut ikke vil finde jer i fra de fremmedes side?
Skriv fem punkter ned.
-
Når I har
skrevet jeres punkter ned, kan I tage mod gruppen af flygtninge,
men ikke før I selv er klar. De fremmede må altså vente
indtil I er færdige.
-
I lægger ud
med at formulere jeres fem første punkter og beder dernæst de
fremmede om at fremlægge deres fem første punkter. Hvordan
passer de sammen? Hvordan kan de danske flygtninge integreres?
(se jeres fem næste punkter.) Har de fremmede overskredet nogle
af jeres grænser? (se jeres næste fem punkter) – I skal prøve
at finde frem til en enighed, et kompromis. Hvis det er umuligt,
må I meddele de fremmede at de ikke kan komme til at bo ude
blandt jeres egne borgere, men må tage til takke med et
indhegnet flygtningecenter.
Vejledning
til grupperne der spiller flygtninge
Der er fundet radioaktive rester på Barsebäck som har karakter
af et udslip. Det har vist sig at evalueringsplanerne slet ikke slår
til fordi udslippet fra Barsebäck er meget voldsommere end man
havde forestillet sig. Fyn og Jylland kan overhovedet ikke huse alle
beboere fra Sjælland. Da katastrofen er så omfattende, ved man
ikke med sikkerhed hvor lang tid sjællænderne skal være
evakueret, men det kan dreje sig om mange måneder, måske år.
Flere lande har
fulgt opfordringen om at give husly til de boligløse sjællændere
der nu er blevet midlertidige flygtninge. En del af disse lande vil
gerne takke Danmark fordi vi gennem årene har taget mod nogle af
deres borgere. Flere af modtagerlandene er således muslimske.
Jeres grupper vil
blive sendt til hvert sit muslimske land som midlertidige
flygtninge. I skal betragte jer som tilflyttere fordi I måske skal
opholde jer her i længere tid og altså ikke blot besøge landet
som turister. Det betyder at I skal tage flere forhold i
betragtning. I skal prøve på at leve jer ind i et fremmed land som
I ved er muslimsk. Tænk på jeres eventuelle rejser til udlandet, tænk
på de tilflyttere I har mødt og kender i Danmark. Hvad kan I bruge
af erfaringer og viden om møder med fremmede kulturer:
-
Hvad vil I nødigst
undvære af det I kender fra og har i Danmark? Skriv fem punkter
ned.
-
Hvilke
forhold som sprog, kultur osv. vil få indflydelse på jeres liv
når I kommer til det fremmede land? Skriv fem punkter ned.
-
Hvor går grænsen
for hvad I kan eller vil opfylde af krav eller forventninger fra
det land I kommer til? Skriv fem punkter ned.
Når I har
skrevet jeres punkter ned, skal I henvende jer til myndighederne i
det modtagende land. I skal fremføre jeres ønsker og krav og høre
på hvad modtagerlandets myndigheder forventer og stiller af krav.
Hvis I ikke er enige, skal I prøve at diskutere jer frem til nogle
fælles krav og forventninger. For at nå til enighed, må I igen se
på jeres nedskrevne punkter: Hvordan passer de med de andres krav
og ønsker?
Skulle
det gå helt galt, skal I ikke regne med hjælp fra det danske
evakueringscenter da der ikke umiddelbart er andre lande I kan blive
henvist til. Hvad vil jeres nødplan være hvis I ikke kan indordne
jer under forholdene i det nye land?
|