Historie

Undervisningsidé med materialer 7.-8. klasse

Detektivlegen

Formål:
At undersøge hvordan historikere arbejder, hvor forskellige kilder der kan være til en historisk hændelse, samt hvor svært det kan være at verificere dem.

Tid:
6-8 lektioner

1.
I arbejdet med nogle historiske persioder er det muligt at finde tilstrækkeligt forståelige originalkilder med forskellige udlægninger af perioden. Her er det muligt at sætte eleverne på arbejde som historikere. Vi har valgt apartheid-perioden i Sydafrika som eksempel.

Kilder til apartheid-temaet:
Sydafrikas historie samt hæftet Apartheid i Sydafrika - 30 spørgsmål og svar kan danne baggrund for elevernes analyse af kildematerialet.

Kopiér kildematerialet, så der er et sæt til hver elevgruppe.

2.
Eleverne arbejder i grupper med at finde et mønster i kilderne og dermed selv skrive historien.

3.
Gruppernes arbejde fremlægges for resten af klassen:

bulletHvilken fortolkning har de valgt?
bulletHvornår var de i tvivl?
bulletHvorfor siger kilderne noget forskelligt?
bulletHvorfor tillægger gruppen nogle kilder mere sandhedsværdi end andre?
bulletHvilke forskelle er der på samtidens oplevelse af hændelsen og elevernes historiske tilbageblik?

4.
Hvis den valgte historiske hændelse eller periode har aktører eller repræsentanter i Danmark kan man afslutte forløbet med at invitere vedkommende på besøg i klassen. I tilfældet med konflikten mellem Israel og Palæstina kunne man invitere både en palæstinenser og en israeler. 
(Søg evt. gæstelærere eller ressourcepersoner i den elektroniske database www.levendeord.dk)

Forslag til materialer:

4.-8. klasse
Regngudindens bryllup. En myte fra Sydafrika
Af Margaret Olivia Wolfson
Brudstykker af en zulufortælling om regngudinden, som går på jagt efter en ægtemand fra menneskeracen. I historien indflettes begivenheder, skikke og tro fra zuluernes liv. Med store farvetegninger. Forlaget AKS/Hjulet, 1996. 32 sider, ill. (DC-nr. 29.93)

7.-8. klasse
Apartheid i Sydafrika - 30 spørgsmål og svar
Af Morten Nielsen m.fl.
Bogen giver svar på de mange spørgsmål, som eleverne stiller om udviklingen i Sydafrika. Af emner kan nævnes: Nelson Mandelas liv fra politisk fange til præsident. Modstanden mod apartheidstyret i Sydafrika og i Danmark. Kan sorte og hvide enes? Den sydafrikanske skole i dag og under apartheid. Hvordan bor folk i Sydafrika? Hvordan lever sydafrikanske børn? Hvad er apartheid? Tro og overtro. Med mere end 25 spørgsmål og svar får eleverne en grundig og let
forståelig indgang til Sydafrika. Historiske kort og fotos fra den sydafrikanske historie samt en liste med fakta og webadresser. Sydafrika Kontakt, 2001. 44 sider, ill. med 80 fotos. (DC-nr. 98.487)
Find svarene og mange gode links på Sydafrika Kontakts hjemmeside: www.sydafrika.dk/apartheid

Til læreren
Sydafrikas historie
Af Gorm Gunnarsen
En samlet gennemgang af Sydafrikas historie om, hvordan den europæiske femtedel af befolkningen bemægtigede sig størstedelen af landets ressourcer, og hvordan modstandskampen lagde grunden til en ikke racedelt stat. Desuden 93 kilder som grundlag for nærmere overvejelser om historiens drivkræfter og mysterier. Med stikordsregister. Gyldendal Undervisning, 1995.120 sider, ill. (DC-nr. 98.487)

 


Aktuelt emne:
Introduktion
ideer & materialer:
3.-8.kl. En fjer - mange høns
6.-8.kl. Tørresnoren
7.-8.kl. Propaganda- film
7.-8.kl. detektiv- legen
Materialer til læreren