Historie

Undervisningsidè med materialer 3.-8. klasse 

En fjer - mange høns

Formål:
At overveje, hvordan en historie opstår, samt øve sig i at gennemskue interesseforskelle mellem forskellige kilder.

Tid:
2 lektioner

En historie udvikler sig og ændrer sig, efterhånden som den fortælles videre fra én person til den næste. Når den oprindelige fortæller hører sin historie genfortalt senere, kan han måske slet ikke genkende den. De nye fortællere har måske også bare viderebragt, hvad de opfatter som sandheden, og så ser den alligevel anderledes ud, end den oprindelige ’sandhed’. Øjet ser nemlig, hvad øjet ønsker at se. Øvelsen her går ud på at gennemskue, hvilke interesser, der kan ligge bag en særlig måde at fremlægge sandheden på.

1.
Vælg en dramatisk hændelse fra den historiske periode, klassen arbejder med. Fra vikingetiden kunne det være erobringstogterne, som nogle mener bragte udvikling med sig, mens andre mener, der alene var tale om udplyndring og udnyttelse. Fra opdagelsesrejserne i 15-1600-tallet kunne man arbejde med gudeofringerne i Aztekerriget.

Skriv en introduktion om perioden på ca. 10 linier. Skriv derefter fem rollekort hver med en ny oplysning om samme periode. Oplysningen skal max. fylde tre linier og skal skrives som om de er valgt af folk med forskellige interesser.

Hvis det gælder vikingetiden kan oplysningerne stamme fra en af kongens skjalde, en af erobrerne, en udplyndret engelsk familie, en munk der nedskriver historien og et dansk turistfirma der sælger vikingetiden anno 2002.

Gælder det aztekerriget kan oplysningerne stamme fra en købmand, det religiøse overhoved, en bonde, faren til den der skal ofres og den der skal ofres.

2.
Lav to hold á fem elever og sæt holdene i hver sit lokale.

3.
Eleverne på hold 1 får hver udleveret et rollekort. Læreren hvisker introduktionen til den første elev, som så hvisker historien videre til den næste, idet hver elev tilføjer oplysningerne fra sit rollekort til den historie, han/hun får hvisket. Historien bliver altså længere og længere efterhånden som den bevæger sig frem gennem eleverne.

4.
På hold 2 er der ingen rollekort, hvorfor det udelukkende bliver fortællernes egen opfattelse af historien, der afgør, hvor tæt på den oprindelige historie, den sidste elevs version ender.

5.
Nu træder eleverne fra hold 1 på skift ind i klassen og giver deres udlægning af historien. Bagefter er det eleverne fra hold 2, der på skift fortæller deres version af historien. Når alle elever fra begge hold har fortalt deres version, skal resten af klassen vurdere, hvilken kilde til historien, der er den mest troværdige. Til slut læser læreren sin oprindelige introduktion af historien højt.

Spørgsmålet er, hvad der afgør, hvordan en historisk periode bliver husket og særlige folk og kulturer bliver fremstillet. Har det betydning, hvem der fortæller historien og i hvilken samtid den fortælles?

Forslag til materialer:

3.-8. klasse
Internet
Nationalmuseets omfattende hjemmeside (www.natmus.dk)
giver adgang til: Museerne (Prinsens Palæ, Frilandsmuseet, Bredemuseet, Frihedsmuseet, Lille Mølle), Udstillinger, Kalender, Undervisning, Museumsbutik, Afdelinger, Børneside. På undervisningssiden er der mange spændende tilbud vedr. middelalderen.

4.-8. klasse
Rod i Tiden
Af Niels Aalbæk Jensen
Med lærerbog, cd-rom, nettjeneste
En virus har hærget verden og fjernet civilisationen. Al viden om teknik, sprog, musik, religion m.m. er væk. Spillerens opgave er at rejse tilbage i tiden for at samle viden og materiale fra 6.000 f.Kr. og frem til i dag.
Spilleren sendes ud i et kulturhistorisk univers beboet af sumerer, fønikiere, ægyptere og vikinger samt mange flere. Her møder spilleren kulturens ophav, hvor der skal løses over 150 opgaver.
Lærerbogen af Søren Sørensen præsenterer først indholdet af de ni rejser og ridser nogle af de emner op, som du kan arbejde med i klassen. Det handler om landbruget i en historisk sammenhæng, repetition af stoffet i kristendomskundskab, stenalder og landbrug, Egypten og geografi, historie/matematik om pyramider, dansk middelalder og ikke-kristne religioner.
Dernæst gives der et bud på to undervisningsforløb - et om Egypten og et om vikingetiden. Begge forløb løber over flere uger. Og de indledes med oplevelser, som vækker elevernes nysgerrighed for emnet. Rod i Tiden bliver brugt som led i informationssøgningen og som indgangen til materialet på nettet. Sidst i Lærerens bog findes en række kort, der gør det lettere at navigere rundt i spillet. 
Orfeus (UNI-C), 1997, Se mere om priser og brug her. (alternativ er at søge på "Rod i Tiden" på UNI-C’s forside) (DC-nr. 79.41)

6.-8. klasse
På sporet af vikingerne. Nye fund - ny viden
Af Knud Erik Andersen
Om vikingerne som erobrere, købmænd, sørøvere, udvandrere og opdagelsesrejsende. Der fortælles om samfundet dengang. Om beskæftigelse, boligen og dagliglivet. Borgens Forlag, 2000. 109 sider, ill. (DC-nr. 95.2)

7.-8. klasse
Vikingernes myter
Af Karsten Georg Hansen
Bl.a. om myters opståen udfra eksempler fra den nordiske mytologi, om skabelses- og undergangsmyter, gude- og jættemyter samt om fortolkning og brugen af myter. Dafolo, 1998. 64 sider, ill. (DC-nr. 29.3)

7.-8. klasse
Vikinger. Pionerer, handelsfolk, krigere
Af Ole Helmer Jensen
De forskellige typer af kilder som danner baggrund for vor viden om perioden ca. år 700-1100. Vikingernes levevilkår og samfundsopbygning, vikingetogter, brydningen mellem den hedenske tro og kristendommen samt om vikingesamfundets relationer til det øvrige Europa. Munksgaard, 1994 (2. oplag). 87 sider, ill. (DC-nr. 95.2)