Global undervisning nr.14 (2002)

Racisme

Undervisningsmaterialer 4. - 7. klasse

Hvorfor er de sorte? - Afrika fra Syd til Nord Bog
300 skoleelever stillede mere end 1.000 spørgsmål om Afrika til forfatteren inden han drog til Afrika for at indsamle materiale. Læs svarene i denne anderledes bog om Afrika for de 10-14 årige. Eksempler fra Etiopien og Botswana.
Af Lars-Eric Berg. Mellemfolkeligt Samvirke, 1993. 128 sider, stort format. 28 kr. (DC-nr. 48.3) Lærervejledning til ''Hvorfor er de sorte?'' af Lisa Klöcker. 25 sider, 28 kr.

En fremmed piges dagbog Film
En novellefilm for børn om fremmedhad: Den 12-årige Rolfs oldemor dør og efterlader en dagbog, hvor hun fortæller om sit liv som polsk indvandret roepige på Falster omkring 1912. Historien gentager sig for Rolf, da pigen Hari fra Sri Lanka flytter ind i samme opgang som Rolf. Hun bliver hans sidekammerat i skolen – men han tør ikke gengælde hendes imødekommenhed, fordi klassens klike, anført af Valdemar, mobber dem begge
. Instr. og fotograferet af Katia Forbert Petersen. Jens Ravn Film & TV, 1989. VHS 59 min. Udlånes gratis fra Mediateket.

Sig mig far, hvad er racisme? Bog (2.-7. klasse)
Debatbogen henvender sig direkte til børn og unge og deres forældre. Forfatteren skriver til sin datter og hendes 8-14 årige jævnaldrende. Hans udgangspunkt er, at man ikke bliver født som racist, og at kampen mod racismen begynder med opdragelsen.
Af Tahar Ben Jelloun, Forlaget Per Kofod, 1998. 63 sider, 88 kr. (DC-nr. 30.13)

Til grin mod racismen / Til grin mod racismen 2 Hæfter(6.-10. klasse)
To hæfter, hvor man bruger selvironi, humor og faktuelle oplysninger i bekæmpelsen af racisme og fremmedhad. Professionelle bladtegnere har bidraget med tegninger og tegneseriestriber. Hæfterne rummer også et minileksikon med facts om flygtninge, indvandrere og menneskerettigheder.
SOS mod Racisme, 1994. 72 sider, ill., 50 kr. / 1996. 88 sider, ill. 59 kr. (Opstilling: sk)

Heldigvis er vores folkeskole for alle: elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund skriver dagbog (6.-10. klasse)
Dagbogsnotater fra børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der skriver om deres (både positive og negative) erfaringer med at gå i skole i Danmark. Et af bogens temaer er: Diskrimination og krav om tilpasning. Kan downloades fra: www.uvm.dk
Undervisningsministeriets forlag, 1999. 79 sider, ill. 100 kr. (DC-nr. 30.1645).

Ret mig her og ret mig der! Bog (7.-10. klasse)
Bogen lægger op til elevaktiviteter og debat om børns og unges pligter og rettigheder i Danmark, herunder om diskrimination og religionsfrihed, set i relation til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
. Af Anette Faye Jacobsen. Gyldendal, 1997. 74 sider, ill. 203,75 kr. (DC-nr. 32.3)

 

 


Foto: MS, Jan Kjær

Aktuelt emne:
UV-ideér 0.-3.
UV-ideér 4.-7.
UV-ideér 8.-10.
UV-materialer 0.-3.
UV-materialer 4.-7.
UV-materialer 8.-10.
Web om racisme
Materialer til læreren
Baggrundsmaterialer