|
Global undervisning nr.14 (2002)
Racisme
Undervisningsmaterialer til 8.
- 10. klasse
Heldigvis er vores folkeskole for alle Bog
(6.-10. klasse)
Elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund skriver dagbog
Dagbogsnotater fra børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der
skriver om deres (både positive og negative) erfaringer med at gå
i skole i Danmark. Et af bogens temaer er: Diskrimination og krav om
tilpasning. Kan downloades fra: www.uvm.dk
Undervisningsministeriets forlag, 1999. 79 sider, ill. 100 kr. (DC-nr.
30.1645).
Ret mig her og ret mig der!
Bog (7.-10. klasse)
Bogen lægger op til elevaktiviteter og debat om børns og unges
pligter og rettigheder i Danmark, herunder om diskrimination og
religionsfrihed, set i relation til FN’s Konvention om Barnets
Rettigheder. Af Anette Faye Jacobsen.
Gyldendal, 1997. 74 sider, ill. 203,75 kr. (DC-nr. 32.3)
Ansigt til ansigt: med anden generations
indvandrere Hæfte
I hæftets første del præsenteres fire unge med etnisk
minoritetsbaggrund, der alle klarer sig godt i det danske samfund,
men som samtidig befinder sig i et grænseland mellem to kulturer. I
hæftets anden del undersøges nogle af de fordomme, der ofte hæftes
på indvandrere, og i hæftets tredje del er der forslag til
undervisningsforløb og -aktiviteter om holdninger og fordomme. Af
Nadia Mouna m.fl., Statens Pædagogiske Forsøgscenter, 1996. 41
sider, ill. 19 kr. (DC-nr. 30.1645)
A Kick in the Real Flavour- En mosaik om fem unge
andengenerationsindvandrere Film
En film om at vokse op med to kulturer, om integration, om danskere
og fordomme, om oplevelser af racisme i hverdagen. Om at være den
generation, der skal ændre på danskernes fordomme. Af
Anne Mette Billekop, Peter Ø. Sørensen. Den Lille Prins og
Mellemfolkeligt Samvirke, 1994. VHS, 25 min. Dansk tale. 150 kr. (DC-nr.
30.1645)
Racist eller omvendt?
Magasin
ZAPP jorden rundt nr. 3, 2001
Hvem har lukket den indre svinehund ud i Danmark? Som aldrig før
flyver fremmedfjendske skældsord rundt i luften: perker, mullaer,
fejlfarver osv. I anledning af FN's år mod racisme og intolerance
år 2001, så ZAPP jorden rundt nærmere på racisme i Danmark. 40
sider, ill. Enkelteksemplarer 48 kr. * 15 stk. 295 kr. * 25 stk. 395
kr. Fakta og ideer til undervisningen på zapp.ms.dk (DC-nr. 30.13)
Kys racismen farvel!
Magasin
ZAPP jorden rundt nr. 1, 1995
Om 2. generationsindvandrere og racisme i Danmark. Hvorfor bor
indvandrere i ghettoer? 34 sider, ill. Enkelteksemplarer 15 kr. * 15
stk. 120 kr. * 25 stk. 150 kr. (DC-nr. 30.1645) Der er udarbejdet lærervejledning
til hæftet. Ved køb af klassesæt medfølger videoen "A Kick
in the Real Flavour" – se separat omtale.
Sort samvittighed
Plancheudstilling
Plancheudstilling om racisme og fordomme og om det flerkulturelle
Danmark. Lavet i samarbejde med unge indvandrere. Med udstillingen følger
undervisningskasse med lærerhæfte, video og bøger. Mellemfolkeligt
Samvirke, 1995. Opdateret 2000. 12 farveplancher, 60 x 84 cm. Udlånes
gratis mod betaling af returfragt.
Racisme – i det 20. århundrede
Bog
Om hvordan racisme på uhyggelig vis har præget livet for millioner
af mennesker verden over, og om hvordan holdningerne til racisme har
ændret sig gennem det 20. århundrede. Af
Ole Steen Hansen. Flachs, 1999. 64 sider, ill. 198 kr. (DC-nr.
30.13)
Den stille stamme Film
- En film om danskerne og Danmark
Geoffrey Ssenoga fra Uganda boede og arbejdede i fem måneder i 1994
i Århus. I denne personlige film portrætterer og hudfletter han
danskerne og danskheden. Med den fremmedes kritiske øjne ser han de
kendetegn ved det danske samfund, som vi selv har svært ved at få
øje på. TV Århus og Mellemfolkeligt
Samvirke, 1994. VHS 30 min. Dansk og engelsk tale. Der findes også
en engelsk version. 150 kr. (DC-nr. 96.72)
Victoria banden og zomboxerne – nr. 1, 1990 Tegneserie
Tegneserie om Victoria banden, der består af drengene Riki, Yoki og
Kiki, der bliver blandet ind i mange mystiske begivenheder. En
science fiction-historie, hvor emnet er tolerancen mellem
forskellige væsner, uanset oprindelse. Af
Dido Lusamba. Hæftet indeholder et faktaafsnit om flygtninge,
racisme, fremmedhad m.v. af Steen Eriksen. Forlaget Okapi. 48 sider,
ill. (Opstilling: sk)
Racist? Hvem, mig!?
Tegneserie
Tegneserie om racisme, diskrimination, fordomme og holdninger.
Desuden faktasider om indsatsen mod racisme og diskrimination i EU
og om de internationale konventioner og erklæringer. Hæftet lægger
op til diskussion blandt eleverne. Af
Concerto Brussels. Europa-Kommissionen, 1998. 31 sider, ill. (DC-nr.
30.13)
Blue eyed Dokumentarfilm
Dokumentarfilm om den nordamerikanske lærer og pædagog, Jane
Elliott, og hendes metode til undervisning i aktiv anti-racisme.
Jane Elliott udviklede sin metode i begyndelsen af 1960'erne under
indflydelse af borgerretsbevægelserne i USA. Metoden består i 2-3
dages kurser, hvor deltagerne opdeles i to grupper efter medfødte,
tilfældige kendetegn (fx øjenfarve). Metoden har vist sig virksom
over for både børn og voksne, idet den ofte afdækker ubevidste,
men typiske handle- og reaktionsmønstre. Filmen indeholder klip fra
tidligere film, "The eye of the storm" (1973) og "A
Class divided" (1985) og fortæller om Jane Elliotts engagement
og arbejde, samt om de personlige omkostninger for hende og hendes
familie. Med engelsk tale. USA 1996. VHS 42
min. Udlånes gratis af Mediateket.

|