Global undervisning nr. 2, 1998

Børns rettigheder

Rimeligt ret, rimeligt råt

Tidligt morgen. Eleverne i de mindste klasser sidder bænket i et forsøg på at skabe en samtale. Ren tortur for nogle, og bare almindeligt svært for de fleste: At sidde stille og lytte, også til dem man ikke kan lide eller ikke kan forstå. Men rundkredsen fortsætter sit terapeutiske virke morgen efter morgen, og klassen oparbejder efterhånden et fælles regelsæt, der sikrer den enkelte elev tryghed, frihed til kritik og mulighed for at løse konflikter fredeligt. Menneskerettigheder er ikke bare noget man lærer om i skolen. Det er nok så meget et emne, eleverne undervises i.

Undervisningen i menneskerettigheder bygger på følelsesmæssigt betonede aktiviteter, og baserer sig på børnenes indbyggede sans for, hvad der er ret og rimeligt, deres evne til medfølelse og klare fornemmelse for retfærdighed. Denne del af undervisningen indgår som et led i skolens bestræbelser på at opdrage børnene til medleven og medbestemmelse.

Undervisningen om menneskerettigheder bygger omvendt på viden: Den viden der skal til for at skabe forbindelse mellem børnenes egne omgivelser og samfundet ude omkring, lokalt og globalt. Her kommer den rå version af menneskerettighederne ind i billedet, i form af mediernes skræmmebilleder af vold og kaos i den 3.verden. For hvad nytter det at opbygge klassens eget demokratiske samfund baseret på overholdelse af menneskerettighederne, hvis verden alligevel er fuld af folk, der vender ryggen til FN og de fine paragraffer? Mange børn har kun ét sted at få det spørgsmål besvaret, og det er i skolen.

Menneskerettighedsundervisning er også holdningspåvirkning, for menneskerettighederne bygger på et menneske- og samfundssyn med nogle værdier og normer, som ikke alle i klassen nødvendigvis er enige i, og som dertil afhænger af den enkeltes fortolkning. Når muslimske piger bliver bortvist fra skolen, fordi de bærer tørklæde, overtræder læreren da Verdenserklæringens artikel 18, om religionsfrihed, eller overholder han artikel 2, om ikke at forskelsbehandle på grund af køn? Og når nazistiske ungdomsgrupper ikke får deres artikler trykt i lokalavisen, overtrædes ytringsfriheden da, eller overholdes den enkeltes ret til ligestilling uanset race og farve?

Samme Verdenserklæring er grundlaget for de konventioner, som flertallet af verdens lande har underskrevet. Derfor er klassens diskussioner og forskellige tolkninger af rettighederne også anskuelighedsundervisning i, hvorfor verdenssamfundet ikke altid synes at overholde menneskerettighederne. Det er ganske enkelt umuligt at presse verdens forskellige folk og samfund ind i samme sæt værdier og normer, så længe verden er grundlæggende uretfærdig i sin fordeling af goderne, og værdierne er udtænkt af de velstillede.
Så ender vi tilbage i klassens rundkreds, hvor samtalen og respekten på tværs af sociale og kulturelle skel måske netop er et af redskaberne til at opnå en mere retfærdig verden. Når menneskerettighederne overføres fra elevernes dagligdag til kontroversielle spørgsmål, appellerer de til masser af engagement og følelser, som brugt på den rigtige måde er den egentlige drivkraft bag undervisning i og om menneskerettigheder, både hvad angår de rimelige og de rå.

Der er mange niveauer i et arbejde med menneskerettigheder: projektuger, hele dage, elementer i fagligt arbejde med dansk og i de ældste klasser også samfundsfag samt fag kombineret med praktisk-musiske udtryk.

Menneskerettighedsundervisning handler for de yngste elever primært om at forstå og acceptere, at mennesker er forskellige og indretter sig forskelligt verden over, mens eleverne på de mellemste og ældste klassetrin kan arbejde med menneskerettighederne i en større samfundsmæssig sammenhæng.

Konventionerne findes i flere materialer, bl.a. i Danidas materiale "Drøm og virkelighed" (se under skriftlige materialer i højremenuen).