Global undervisning nr. 18, (2003)

Tema: Rig og fattig

Materialer til læreren

hæfte
U-landsbistand til børn
Global Undervisning nr. 17
Med dette nummer af Global Undervisning præsenteres forskellige indgange og materialeideer til at arbejde med emnet u-landsbistand. Ideen er at give danske børn et indblik i de enorme forskelle i børns levevilkår og muligheder – og forklare årsager dertil – og at sætte dem i stand til at diskutere udviklingsbistand som et middel til at mindske ulighederne.
Mellemfolkeligt Samvirke 2003. 12 sider, ill. Gratis. En netudgave findes her på globalskole under materialesamlinger.

bog
Den globale fattigdom
Af Kevin Watkins
Gennemgår udviklingen og årsager til den globale fattigdom, hvor fx Verdensbanken og andre internationale bistandsorganisationer spiller en væsentlig rolle. Også den internationale handelspolitik, gældsproblemer og de stigende miljøproblemer behandles.
Mellemfolkeligt Samvirke 1996. 200 sider med kort og figurer. Kr. 78,00. (DC-nr. 33.106).

bog
Globale udfordringer
- Miljø, udvikling og sikkerhed

Uffe Geertsen (red.)
Bogen viser at miljø-, udviklings- og sikkerhedsproblemerne forstærker hinanden, og at resultatet er polarisering mellem velstående og fattige – i og mellem landene. Denne polarisering medfører spændinger som ikke kan løses militært. Men bogen viser også at bæredygtig udvikling er mulig!
Med bidrag fra Knud Vilby, Christian Ege, Jes Fenger, Morten Kelstrup, Uffe Geertsen, Pierre Lemaitre, Anders Lundkvist, Eric Christensen, Judith Winther og Christian Friis Bach. Red. Uffe Geertsen.

"Bogens forskellige bidrag giver mulighed for på en nem måde at få opdateret sin forståelse af den globale udvikling der i mange tilfælde indtil i dag har været præget af fragmentariske, isolerede og kortsigtede internationale indsatser. Det hele hænger sammen – og det skulle det også gerne komme til i elevernes hoveder. Derfor er det en væsentlig bog som ballast for enhver underviser til at kunne kvalificere undervisning og debat så vi når meget længere ud end til dominerende massemediers sensationsfokusering," skrev Kaare Øster i en anmeldelse af bogen i "Folkeskolen" nr. 11, 2002.
Mellemfolkeligt Samvirke 2001. 178 sider. 198 kr. (DC-nr. 30.11).

bog
Fattigdom og udvikling
Grundbog om den nødvendige bistand
Af John Degnbol-Martinussen og Poul Engberg-Pedersen
Hvorfor giver vi bistand? Hvorfor er mange lande interesseret i at modtage bistand? Hvordan foregår samarbejdet? Hvad bruges bistanden til? Virker den efter hensigten? Bogen giver overblik og lægger op til debat. En indføring i dansk og international bistandssamarbejde med den trejde verden.
Mellemfolkeligt Samvirke 2001. 176 sider, ill. 188 kr. (DC-nr. 32.72).

bog
Kampen mod de fattige
- nye fronter forstærker global ulighed
Af Knud Vilby
Verden styrker i disse år bevidst og i nogen grad også ubevidst en række fronter i kampen mod verdens fattigste. Bogen gennemgår ti fronter som fastholder og forstærker uligheden og uretfærdigheden i verden.
Per Kofod 2002. 158 sider. 148 kr. (DC-nr. 33.106).

 

På Internettet

Udviklingstal
www.udviklingstal.dk
Udviklingstal.dk er lavet til brug i ungdomsuddannelserne, i de videregående uddannelser og til alle med interesse for udviklingen i verden. En del af materialet er målrettet mod grundskolen og findes på www.u-web.dk. Opdaterede tabeller og figurer på www.udviklingstal.dk/tal.htm giver information om udviklingsniveauer og udviklingstendenser i det globale samfund. Fokus ligger på oplysninger om udviklingslandene og forholdet mellem i-lande og u-lande, herunder globalisering og udviklingsbistand. Oplysninger om et bestemt land findes let på www.udviklingstal.dk/landetal.htm hvor der bl.a. findes en dansk oversættelse af "Verdensbank Atlas 2003".
Danida og Geografforlaget

www.verdensfattigste.dk
46 danske humanitære organisationer gik lige før sommeren 2003 sammen i en stor, fælles kampagne, "Verdens fattigste – hvad gør vi?", for at skabe debat om den danske u-landsbistand. Hjemmesiden er oprettet i forbindelse med kampagnen med fokus på fakta og folks holdninger til u-landsbistand. På siden findes udover oplysninger om kampagnen en række artikler der beskriver bistand og fattigdom.
2003, netsted med gratis adgang.

 

Find en gæstelærer

www.levendeord.dk
Levende Ord er en elektronisk database hvor man kan finde oplægsholdere, gæstelærere, debattører, historiefortællere, musikere, dansere og kunstnere af forskellig slags. Alle formidlerne har erfaringer med at holde oplæg, undervise eller sætte gang i forskellige aktiviteter. Nogle af formidlerne henvender sig mest til små børn, andre til store børn og unge, og andre igen mest til studerende og voksne.

Fx kan brasiliansk fødte Solange S. R. Bjerre fra Århus tilbyde at fortælle om Brasiliens historie og geografi. Om Rios betydning for landet som helhed og om den multietniske befolkning med arvegods fra indianerne, Europa og Afrika og om deres søgen efter en fælles identitet. Om kriminalitet og fattigdom som bl.a. kommer til udtryk gennem de mange gadebørn i storbyerne. Solange har desuden sit eget lille arkiv af fotografier og videoer om indianerkulturen. Formidler gerne til både store og små, og forløbene kan afpasses og sammensættes til de forskellige målgrupper.
Mellemfolkeligt Samvirke

 


Foto: Peter Lowe

Aktuelt emne:
Introduktion

Undervisningsideer:
Fra 4. klasse
8.-9. klasse

Materialer til:
Indskolingen
Mellemtrinnet
De ældste
læreren