Definitioner  
Demokratiopfattelser  
Folkestyret  
Grundloven  
Grundlovsanalyse  
   Gæsterne  
Kommunen  
Kvinders stemmeret  
Myter
  
Om demokrati  
 
Politiske rettigheder  
 
Stemmeret  
Unge & demokrati  
  

 

 

 

Unge & demokrati

I en weekend i november 1999 samledes 13 danske unge hentet fra vidt forskellige miljøer for at diskutere størrelsen "demokrati". Fundamentalt for enhver diskussion er, at man taler det samme sprog. Ord tillægges forskellig betydning, alt efter hvem og hvor man er. Derfor lagde gruppen ud med at forsøge at finde en fælles værdiramme for begrebet "demokrati", ved at sætte ord på de værdier, der skal være til stede, for at man kan sige, "at vi har demokrati".

Den fælles definition sikrede, at deltagerne med deres forskellige forudsætninger havde en fælles forståelse som udgangspunkt i den videre diskussion. De værdier, der kom frem, blev afsæt for en debat om demokratiets mange ansigter med tre omdrejningspunkter:

  • Hvor oplever du demokrati i din hverdag?
  • Hvad betinger unges deltagelse, og hvilke problemer oplever unge, når de deltager?
  • Hvilke konkrete bud kan gøre det anderledes? Hvad kan de engagerede gøre for at få andre med?

"Vi har demokrati, når vi har….."

… retfærdighed

Når man har mulighed for at anke en sag
Når der er tredeling af magten
Når man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist

… respekt & tolerance

Når der er respekt for menneskerettighederne
Når samfundet kan rumme forskellighed
Når vi følger flertallets vilje – og tager hensyn til mindretallet
Når vi tillader andre at gøre noget, vi ikke selv ville have gjort
Når samfundet tager hensyn til ressourcesvage dele af befolkningen

… lige vilkår og muligheder

Når alle har lige muligheder og lige vilkår
Når samfundet bestræber sig på at udvikle menneskelige ressourcer
Når der er gennemsigtighed i offentlige organer
Når alle ved, hvad demokrati betyder

… en konstruktiv dialog

Når vi vil forsøge at finde kompromiser
Når vi kan blive enige om at være uenige

… frihed og ansvar

Når vi har indflydelse på de beslutninger, som har betydning for vores tilværelse
Når vi selv bestemmer styreformen
Når man kan følge sin personlige overbevisning
Når vi har retten til at vælge… og vælge fra
Når man har mange muligheder (pluralisme)

… menings- og ytringsfrihed

Når der er ytringsfrihed
Når der er fri presse
Når der er forenings- og forsamlingsfrihed
Når vi har lov til at sige, hvad vi vil, men skal stå til ansvar (racisme)

… frie og retfærdige valg

Når alle har mulighed for at stille op som repræsentant for nogle andre
Når der er hemmelige valg
Når vi opfylder vores pligt til at deltage
Når ingen større del af den voksne befolkning holdes uden for offentlige valg
Når stemmeprocenten er høj
Når det er praktisk muligt for alle at stemme
Når landets leder/regering repræsenterer os

Unge og valg
Valgdeltagelsen i Danmark er forholdsvis høj. Men mange unge er ikke så engagerede i de politiske processer som ældre generationer. Gruppen identificerede fem problemer, som forhindrer unge i at deltage mere, og gav fire forslag til løsninger.

5 problemer

  • Unges tillid til politikere er lav.
  • "Det gør ingen forskel, om jeg stemmer."
  • Valgtemaerne er uklare i forhold til de bagvedliggende værdier.
  • Politik virker ikke relevant for unge.
  • De politiske strukturer er svære at gennemskue.

4 løsninger

  • Indsigt giver interesse.
  • Konstruktiv dialog mellem politikerne og unge i stedet for tomme løfter.
  • Uddannelse til deltagelse – fokus på demokrati i uddannelsessystemet.
  • Demokrati uden for stemmeboksen – viden om det samarbejdende folkestyre.

Unge og foreninger
Det er en fordel for foreningerne at have mange medlemmer, når der skal uddeles tilskud. Men det er først, når medlemmerne bliver aktive, at de selv får noget ud af deres medlemskab, og foreningerne får noget ud af deres engagement. Men de unge oplever, at det ofte er foreningerne selv, der er den største forhindring, når man gerne vil være aktiv.
Gruppen identificerede fem problemer og kom med tre løsningsforslag til foreningerne.

5 problemer

  • Foreningerne virker som lukkede netværk, hvor nye 'kommer til ulejlighed'.
  • Foreningsarbejdet giver for få synlige resultater.
  • Foreningerne forventer for meget af den nye alt for hurtigt.
  • Det er svært for en udenforstående at se, hvad man får ud af sit engagement.
  • Foreningerne er ofte usynlige for potentielle medlemmer.

3 løsninger

  • Foreningerne skal skabe beslutningsprocesser, hvor mange kan få lov til at give inputs.
  • Foreningerne skal skabe synlige resultater, der viser medlemmerne, at deres indsats nytter.
  • Foreningerne skal skabe introduktionsforløb, hvor man som ny selv kan være med til at sætte tempoet for, i hvad og hvordan man engagerer sig.

Unge og opvækst
Formidlingen af demokratiske værdier er ikke bare en samfundsopgave, der skal løses gennem uddannelsessystemet. Det er også en del af den overlevering, der foregår i hjemmet. Gruppen fandt fire problemer i den måde, overleveringen foregår på, og gav tre bud på, hvordan opgaven kan løses bedre.

4 problemer

  • Der mangler tid til børnene – karrieren og familielivets praktiske aspekter kommer til at skygge for værdierne.
  • Børn opdrages ikke til fællesskab men får lov til at være egoister.
  • Mange børn har for få positive oplevelser med demokrati og medbestemmelse.
  • Forældrene opdrager ikke deres børn til at være kritiske og tage stilling.

3 løsninger

  • Børnene skal involveres i de praktiske opgaver i familien – her kan samværet om værdierne tage udgangspunkt.
  • Forældrene skal stille krav og sætte grænser men også inddrage børnene, når der skal tages beslutninger i familien.
  • Børnefamilierne skal have mere tid.

Unge og uddannelse
Retten til elevråd, repræsentation i uddannelsesinstitutionernes besluttende organer osv. er lovmæssigt fastlagt i Danmark. Alligevel synes de fleste, at man ikke rigtigt har indflydelse på sin egen uddannelse.

4 problemer

  • Elever og studerendes indflydelse opleves ikke som reel – for meget styres af budgetter, som ikke kan ændres.
  • Manglende interesse fra de øvrige elever.
  • Eleverne er ikke i dialog med beslutningstagerne på området.
  • De øvrige parter (lærere og forældre etc.) mangler respekt for unges dømmekraft.

3 løsninger

  • Større reel indflydelse på afgrænsede områder.
  • Hurtig opfølgning på beslutninger – handling skal skabe forvandling.
  • Eleverne skal have flere lovfæstede rettigheder om at blive taget med på råd i beslutninger, der angår dem, på alle niveauer.

Unge og politik
Der er ikke ret mange unge, der er medlemmer af et politisk parti. De unge har svært ved at identificere sig med partierne, og de, der er aktive i politik, fjerner sig fra deres jævnaldrende. Gruppen pegede på fire problemer og gav tre forslag til løsninger.

4 problemer

  • Få unge interesserer sig for politik.
  • Endnu færre gider være med i en politisk organisation.
  • Mange unge tror, at der er langt til indflydelse i det politiske arbejde.
  • Der er flest akademikere, der engagerer sig i politik. Det gør de politiske organisationer 'skæve' i forhold til befolkningen som helhed.

3 løsninger

  • Flere unge politikere man kan identificere sig med.
  • Konkrete eksempler på, at de politiske ungdomsorganisationer har indflydelse.
  • Enklere budskaber, der kan fremprovokere reaktioner.

 

Gruppen bestod af:
3 aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke
1 fra International Cultural Youth Exchange (ICYE)
1 fra AFS Interkultur
2 højskoleelever
1 fra spejderbevægelsen (DDS)
1 aktivist fra det Internationale Hus i Odense
2 fra Erhvervsskolernes Elev Organisation (EEO)
1 fra bestyrelsen i en Kvickly-butik
1 elev fra FDB