Eksempler på slaveri
Det sure slid
Slaveri findes endnu i dag på alle
kontinenter, og millioner af mennesker lever verden over som
gældsslaver og tvangsarbejdere. Moderne slaveri har mange
ansigter. Her kan du møde nogle af dem.
Sydasien - ikke rigtige mennesker?
Gældsslaveri er mest udbredt
i Sydasien og især blandt jordløse bønder, kasteløse og
etniske mindretal. Mange af ofrene er analfabeter. Derfor ved
de sjældent, hvad de indlader sig på, når de skriver under
på en låneseddel. Man kan møde dem overalt. De hakker sten,
passer geder og vandbøfler eller fremstiller mursten,
fyrværkeri, tændstikker, tæpper og tusinder af andre ting.
 Gældsslaveri er ganske vist forbudt i
Indien. Men politi og dommere ser ofte bort – mod
passende betaling. Allerede i 1982 skrev den indiske
højesteretsdommer P.N. Bhagwati, at gældsslaver "er
ikke-mennesker, civilisationens udstødte, der lever et liv,
som er værre end dyrenes, fordi dyrene i det mindste er frie
til at drive rundt, som de vil. […..] Dette
system, som betyder, at en person kan blive bundet til at
arbejde for en anden i årevis, indtil en påstået gæld er
borte, hvilket aldrig synes at ske i gældsslavens levetid, er
totalt ude af trit med den nye socio-økonomiske orden, som vi
har lovet at skabe," konkluderede han.
I det sydøstlige Pakistan pukler mellem
40.000 og 50.000 gældsslaver på de store godser. I
begyndelsen af 1990’erne lykkedes det for Pakistans
menneskerettighedskommission at befri over 7.000 af dem –
ofte med de lokale myndigheders hjælp. Men de pakistanske
godsejere har svaret igen, rapporterer den britiske
organisation Anti-Slavery International, der har arbejdet imod
slaveri siden 1839 og for længst har taget Internettet i brug i
kampen. I 1999 blev en lejr med hundreder af tidligere slaver
stormet af en godsejer og hans håndlangere, der bortførte
mange af dem.
Burma - militæret står bag
Andre steder bruger magthaverne våben for at få folk til at
arbejde som slaver. Det mest berygtede eksempel på denne form
for tvangsarbejde er Burma (Myanmar), hvor et
militærstyre har holdt befolkningen i et jerngreb i mere end
et årti. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty
International beretter i sin seneste årsrapport, at børn fra
otteårsalderen udskrives til hårdt fysisk arbejde. Slaverne
tvinges til at bære tunge byrder i mange timer hver dag i
forbindelse med byggeri af veje, olieledninger, forsvarsanlæg
eller templer. Og de, der ikke holder trit, får tæsk eller
likvideres.
Det går især ud over de oprørske Shan- og
Karen-folkeslag. Men også lommetyve og småsvindlere
risikerer at ende i slavekolonnerne. Der er eksempler på, at
folk, som har glemt at købe billet til toget, ender med en
hakke i hånden og et maskingevær i ryggen. FN’s
organisation for arbejdsforhold, ILO, skønner, at der er
cirka 800.000 tvangsarbejdere i Burma.
Sydafrika - første sorte vinbønder
I Sydafrika har tvangsarbejderne smidt deres åg for ganske
nylig. Her levede millioner af sorte reelt som slaver, indtil
de fik stemmeret så sent som i 1994. En af dem var Sollie
Scheepers, som blev født på vinfarmen Nelson’s Creek nord
for Cape Town for 51 år siden. "Dengang var det slemt.
Mine tre brødre og jeg arbejdede hele dagen uden løn. Vi kom
ikke i skole, og vi blev slået, hvis vi var for langsomme. Vi
havde ingen rettigheder," siger Scheepers i et interview
med Kontakt Internationalt Magasin.
I dag findes der love om mindsteløn,
arbejdstider og arbejdsmiljø. Og titusinder af fattige
familier har fået et tilskud på cirka 20.000 kr. af staten
til at købe jord eller bygge hus for. Også landarbejderne
på Nelson’s Creek har fået bedre vilkår. Vinfarmens nye
ejer har givet hver af de 16 familier cirka ti hektarer jord
som belønning for, at arbejderne har sat den forfaldne gård
i stand. Dermed har Sydafrika fået sine første sorte
vinavlere.
Krig - børn i uniform
En af de ældste former for slaveri foregår i visse
krigsramte lande, hvor både voksne og børn fjernes fra deres
hjem med magt og tvinges til at deltage i blodsudgydelserne. I
takt med at våbnene er blevet lettere og billigere, sendes
flere og flere børn og unge ud på slagmarkerne.
Organisationen Coalition to Stop the Use of Child Soldiers (CSUCS)
skønner, at over 300.000 børn under 18 år er med til at
holde liv i mere end 30 konflikter kloden rundt. Mange af dem
kæmper ved fronten, andre bruges som spioner, budbringere,
vagter, bærere, tjenestefolk og endog sex-slaver.
Desuden bruges børn ofte til at lægge og fjerne landminer.
Børnesoldater sendes både i felten i
Afrika, Asien og Latinamerika. De er især eftertragtede i
lande som Angola, Sudan, Sierra Leone og Somalia, hvor
borgerkrige og anarki har hærget i årtier, og der
efterhånden er mangel på voksne krigere. "Både
regeringer og væbnede grupper bruger børn, fordi de er
lettere at motivere til frygtløst dræberi og tankeløs
lydighed," pointerer CSUCS.
Børnearbejde - pukler på kameler
Både ILO og private organisationer som
Anti-Slavery International betragter også "de værste
former for børnearbejde" som en slags slaveri.
Eksemplerne er mange:
- I Filippinerne har organisationen Visayan
Forum Foundation dokumenteret, at op mod en million piger
under 18 år bliver groft udnyttet som stuepiger. De slider op
til 20 timer om dagen og er ofte spærret inde døgnet rundt.
Mange af dem udsættes for voldtægt og andre former for vold.
- I De Forenede Arabiske Emirater er asiatiske og afrikanske
drenge ned til fire år blevet brugt som kamelryttere under de
populære kamelvæddeløb. Drengene er lette og smidige og
dermed velegnede som ryttere. De yngste bliver bundet fast til
kamelerne, så de ikke falder af under væddeløbet.
Emiraternes myndigheder har forbudt denne form for
børnearbejde, men det foregår stadig.
- I en række lande, blandt andet Thailand, Cambodja,
Filippinerne, Brasilien og Sri Lanka, tvinges hundredtusinder
af børn til at have sex med voksne. I Asien vurderer
organisationen End Child Prostitution in Asian Tourism (ECPAT),
at børneprostitutionen har bredt sig i takt med fattigdommen
efter den økonomiske krise i 1997-98. Flere familier har
sendt deres børn ud at trække på gaderne. Andre børn er
havnet på egentlige bordeller.
Tjekkiet - brændt med strygejern
På den lange hovedgade gennem Dupi står unge kvinder i
stramme, lårkorte nederdele, netstrømper og overdele, der
fremhæver deres bryster. Her på grænsen mellem Tjekkiet og
Tyskland, mellem det gamle Øst- og Vesteuropa, trives
prostitutionen, menneskesmuglingen og narkohandelen. En af
pigerne indvilger i at fortælle sin historie: "Jeg er
sigøjner og har ikke andet valg. Ingen vil ansætte mig, og
min alfons banker mig, hvis jeg ikke trækker på gaden,"
forklarer hun.
For nogle år siden blev et af de tjekkiske
bordeller stormet af betjente fra Prag. Næste aften viste
tjekkisk tv billeder af halvnøgne, ukrainske piger, der blev
ført bort sammen med den rumænske smuglerliga, som havde
holdt dem som sexslaver. Nogle af kvinderne havde
brændemærker efter strygejern. Det var straffen, hvis de
ikke makkede ret.
Den nye slavehandel
Handelen med piger fra blandt andet de tidligere
Sovjet-republikker er en ny tendens inden for moderne slaveri.
I takt med at globaliseringen breder sig, grænserne åbnes,
og kløften mellem fattige og rige lande vokser, griber
menneskesmuglingen og slavehandelen atter om sig. Omtrent som
den gjorde for 500 år siden, da teknologiske fremskridt inden
for skibsfart og navigation åbnede verden for primært de
portugisiske og spanske søfarere – men også danskere –
og forvandlede Afrikas kyster til et internationalt
slavemarked.
Den internationale organisation for
migration IOM har afsløret, at hundredvis af kvinder fra den
tidligere Sovjet-republik Moldova holdes som sexslaver i
Makedonien, Kosovo, Bosnien og Albanien og bl.a. tvinges til
at have sex med FN-soldater.
"Hvis vi ikke reagerer nu – hvis vi
ikke forsøger at stoppe det – vil vi se endnu flere
kriminelle grupper skifte fra narko- til kvindehandel. Fordi
man tjener så godt og risikerer så lidt," sagde FN’s
vicegeneralsekretær Pino Arlacchi, da justitsministre og
embedsmænd fra 150 lande i december i fjor mødtes for at
underskrive en ny FN-konvention om bekæmpelse af
transnational kriminalitet. FN-lederen skønner, at op mod to
millioner børn og kvinder er ofre for trafficking, som den
nye menneskesmugling kaldes, i løbet af et år. Og
bagmændene tjener milliarder af kroner.
Trafficking er også udbredt i det vestlige
Afrika, hvor tusinder af børn et blevet bortført de seneste
år – fra lande som Ghana, Benin, Burkina Faso, Nigeria og
Togo. Mange af dem er endt i andre lande, hvor de er blevet
solgt eller lejet ud af menneskesmuglerne. Børn er blevet
falbudt til plantage- og fabriksarbejde for 30 dollars pr.
styk eller er endt som husslaver i velhavende, vestafrikanske
hjem. Her er den illegale menneskesmugling tilsyneladende
blevet lettere på grund af liberaliseringen af handelen
mellem de lande, der er medlem af det vestafrikanske
fællesmarked, ECOWAS.
Af Thorkil Green Nielsen
Thorkil Green Nielsen er journalist
og informationsmedarbejder for u-landsorganisationen Ibis,
udsendt til Mozambique
Uddrag af artiklen Det sure slid fra Kontakt
nr. 1 årgang 2001
|
