FN om slaveri

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som fx Europarådet.

Udover Verdenserklæringen, der i mere generelle vendinger omfatter mange forskellige slags basale rettigheder, er der i FN-systemet også vedtaget en lang række konventioner om enkelte rettigheder som religionsfrihed, forbud mod tortur osv., og nogle konventioner skal også beskytte særlige gruppers rettigheder som fx børn og oprindelige folk. ILO (International Labour Organisation) er en international arbejdsorganisation under FN, der beskytter organisationsfrihed og andre forhold på arbejdsmarkedet. Her er et uddrag af FN dokumenter, der handler om slaveri og tvangsarbejde.

Verdenserklæring om Menneskerettighederne 
Artikel 4. 

Tillægskonvention fra 1. juli 1957 om slaveri, slavehandel og ordninger, der må sidestilles med slaveri til af den i Geneve den 25. september 1926 undertegnede slaverikonvention, der tog sigte på sikkerhed for afskaffelse af slaveri og slavehandel.

Artikel 1 i tillægskonventionen beskriver de former, der ifølge denne konvention sidestilles med slaveri. Her står der blandt andet: 

	"a) Gældstrældom, d.v.s. den stilling eller de vilkår, der indtræder som følge af en skyldners tilsagn om at stille sin eller en af ham afhængig persons arbejdsydelse som sikkerhed for gæld, forudsat at værdien af ydelserne, rimeligt ansat, ikke anvendes til afvikling af gælden, eller at ydelsernes varighed og karakter ikke er begrænset eller nærmere bestemt;
	b) Stavnsbundet hoveri, det vil sige de vilkår, hvorunder og den stilling hvori en fæster befinder sig, som ved lov, sædvane eller overenskomst er forpligtet til at bo og arbejde på jord tilhørende en anden person og til at yde denne anden person visse bestemte tjenesteydelser, lønnede eller ulønnede, uden adgang til at ændre sin stilling; […..]
	d) Enhver ordning eller sædvane, hvorefter et barn eller ungt menneske under 18 år mod eller uden betaling overgives en anden, enten af sine forældre eller en af dem eller af sin værge, med henblik på udnyttelse af barnet, respektive det unge menneske, eller dets arbejdskraft."

ILO konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957) 
Artikel 1. 
"Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til at undertrykke og til ikke at gøre brug af nogen form for tvungent eller pligtmæssigt arbejde 

	(a) som middel til politisk tvang eller opdragelse eller som straf for at have eller give udtryk for politiske synspunkter eller synspunkter, der ideologisk strider mod den bestående politiske, sociale eller økonomiske ordning;
	(b) som metode til at mobilisere og anvende arbejdskraft med henblik på økonomisk udvikling;
	(c) som middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin;
	(d) som straf for at have deltaget i strejker;
	(e) som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling, nationalitet eller religion."

Nepal har underskrevet og ratificeret Slaverikonventionen fra 1926 og Tillægskonventionen fra 1957. Nepal har også underskrevet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, og landet er medlem af ILO men har ikke ratificeret Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde. Indtil for nogle år siden benægtede den nepalesiske regering, at der fandtes tvangsarbejde i Nepal.