|
Kastesystemet
I år 300 blev Nepal invaderet af en gruppe
hinduer fra det nordlige Indien kaldet licchavierne.
De bragte hinduismen og det indiske kastesystem med sig til
Nepal. I Nepal er kastesystemet lidt anderledes og mere
komplekst end i Indien, hvor der overordnet set er fire kaster
plus kasteløse eller såkaldt urørlige. De
kasteløse er som regel stammefolk fra ikke hindu-grupper
eller folk, der udfører et arbejde, der regnes for urent –
fx. skraldemænd og ligbrændere.
I princippet er et kastesystem bygget op i
fire hovedgrupper efter de forskellige opgaver, der skal
udføres i et samfund: religiøse opgaver (præster og
lærere), politiske opgaver (adelige og krigere),
forretningsfolk og håndværkere, og endelig bønder.
I hinduismen tror man på genfødsel. Det
vil sige, at sjælen efter at have forladt den døde krop
bliver født igen i en ny krop. En god opførsel fører til
genfødsel på et højere niveau, og en dårlig opførsel
fører til genfødsel på et lavere niveau. En person, der fx.
mishandler et dyr, risikerer på den måde at blive genfødt
som en hund. Troen på genfødsel er central for
kastesystemet, fordi det indebærer, at folk fødes ind i en
bestemt kaste alt efter, hvordan de har opført sig i
tidligere liv.
Kastesystemet skaber nogle meget faste og
hierarkiske rammer for samfundet, hvor der er skarpe skel
mellem de enkelte kaster. Der er store sociale forskelle
mellem de kaster, der regnes for de øverste og de kasteløse,
men man kan også møde fattige fra den højeste kaste. De tre
øverste kaster har i kraft af deres sociale og økonomiske
status adgang til statens midler, mens den laveste kaste af
bønder og de kasteløse må leve med social udelukkelse og
økonomisk marginalisering. I byområderne, hvor folk kan
bevæge sig rundt med en vis anonymitet, bliver de sociale
skel ikke så udprægede, men jo længere ude på landet man
bor, og jo mindre udviklet et område er, desto større betydning
har det, hvilken kaste man er født ind i.
 I Nepals multietniske landskab er det
hinduistiske kastesystem blevet blandet sammen med andre
etniske grupper og geografisk tilhørsforhold. Nogle etniske
grupper har set en fordel i kastesystemet og skabt deres egne
kaster. Andre etniske grupper har prøvet at placere sig ind i
de hinduistiske kaster. Allerede for mere end tusind år siden
har der været mere end 3000 kaster og underkaster i landet.
Men i dag er der flere og flere nepalesere, der nøjes med at
inddele befolkningen i to hovedgrupper: De rene og de urene.
Desuden er der en tendens til, at man opfatter hele
kasteinddelingen som en del af et hierarki uden religiøs
betydning, hvor der er økonomisk og politisk magtfulde
mennesker på den ene side og fattige og tilbagestående
mennesker på den anden.
Forskellige politiske grupper prøver med
politiske slogans og oplysningskampagner at afskaffe
kastesystemet i Nepal. Men mange mener, at der skal
økonomiske støtteprogrammer til at løse de fattigstes
basale problemer, ellers vil den sociale udelukkelse
fortsætte. Kastebevistheden har så dybe rødder, at
politiske programmer alene ikke kan afskaffe det. Eksempler
fra det sydlige Indien har vist, at selv konvertering til
andre religioner ikke afskaffer forskelsbehandlingen mellem
kasterne. Der er eksempler på, at brahminer (den
øverste kaste), der er blevet kristne, har beholdt deres brahmin-værdighed.
Så der nu er brahmin-kristne og urørlige kristne.
|
