Tharuernes historie

Med en befolkning på 1,19 millioner er tharu-folket en af landets største etniske grupper - 6,5 procent af den samlede befolkning. De er indfødte i Terai-regionen, hvor flertallet stadig lever spredt over 22 distrikter fra øst til vest. Der bor især mange i de vestlige distrikter Kanchanpur, Kailali, Bardiya, Banke og Dang. Ifølge officielle statistikker har 79 procent af tharuerne over seks år aldrig gået i skole. Tharu-folket består af omkring 26 undergrupper. De fire største grupperinger er Dangaura Tharu, Rana Tharu, Chitwan Tharu og Katharia.

Der er en indbyrdes rivalisering mellem de forskellige tharu-grupper, og nogle hævder, at deres nedstamning adskiller sig fra de andres. Tharuernes præcise oprindelse er derfor genstand for heftig debat. Nogle daterer deres ankomst til Terai-området tilbage til ødelæggelsen af Indusdalens civilisation i ca. 1500 f.Kr. Andre hævder, at tharuerne er efterkommere af Shakya Dynastiet, der bragte Mahayana buddhismen til Nepal i anden halvdel af det første årtusinde f.Kr. Rana Tharu har en stærk mundtlig overleveret historie, og ifølge den er de efterkommere af Rajput-flygtningene, som flygtede fra deres oprindelige land Rajistan i det nuværende Indien under de første muslimske invasioner i det 13. århundrede.

Sagen er, at tharu-folket ikke selv har nogle skriftlige optegnelser, og det, der vides om deres tidlige historie, stammer fra tilfældige citater fra religiøse tekster og beviser, der tager udgangspunkt i ords afstamning. Det er sandsynligt, at der ikke kun er én tharu-stamme, og at folkene kom til området fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. På den måde kan alle teorierne indeholde noget sandt.

Tharu-folket herskede over Dang-dalen i mange hundrede år fra omkring det andet eller tredje århundrede f.Kr. Området var inddelt i fem provinser med hver sit lokale overhoved – en guruba – der hver var ansvarlige for tharu-præsterne og medicinmændene i de enkelte landsbyer. I 1700-tallet blev Dang-dalen indlemmet i det forenede Nepal. Prominente tharuer fik af staten retten til at inddrive skatter fra områdets beboere. De fik titlen chaudhary. Chaudhary-systemet blev afskaffet i 1897, men i dag er chaudhary-titlen blevet til et fælles efternavn for alle tharuer.

Tharu-folket var frygtede af folk udefra, og det land, de beboede, var plaget af malaria, som tharu-folket har en medfødt immunitet overfor. I århundreder var de derfor overladt til at udvikle sig i relativ isolation fra omverdenen. Det er først i nyere tid, at de har fået direkte kontakt med de omkringliggende kulturer. For tharuerne har denne kontakt haft katastrofale følger. Med en effektiv bekæmpelse af malariaen i 1950'erne og begyndende fældning af den tidligere tykke skov i terai-regionen for at give plads til befolkningseksplosionen i andre dele af landet blev tharuerne fortrængt fra deres jordområder, og deres mange år gamle traditioner er nu hastigt ved at forsvinde.