En fri mand  
En helt fra Dang  
En ung arbejder  
Pigers arbejdsdag  
Solgt som husslave  
   

 

 

 

Solgt som husslave

Da de første stråler fra morgensolen ramte farens hus, havde 11-årige Sampalika allerede iført sig sin pæneste kjole og puttet makeup på. Nu sad hun og ventede på en fremmed, der skulle tage hende med sig væk fra tharu-landsbyen i det vestlige Nepal, hvor hun var vokset op, til den travle by, Butwal. Der skulle hun arbejde for ham som tjenestepige i huset.

Hendes forældre havde lavet en mundtlig aftale med hendes nye herre, som ville give hende fri kost og logi, to kjoler, to par sko og en årlig betaling på ca. 500 kr. Men der er mere til denne kontrakt. Sampalika er blevet solgt til sin nye herre, og det næste år "ejer" han hende til trods for, at slaveri længe var været forbudt i Nepal.

Hvert år i januar summer tharu-landsbyerne i det vestlige Nepal af de aftaler, der laves for salg af børn som husslaver. Køberne går som regel med til en årlig betaling på mellem 350 og 500 kr. Systemet tiltrækker et stigende antal købere fra forskellige dele af landet. Stort set ingen stiller spørgsmålstegn ved dette arrangement, mest af alt fordi det er et biprodukt af den form for gældsslaveri, som tharuerne har levet med i årtier, kaldet kamaiya-systemet. Den eneste måde at komme fri af systemet på er at betale en gammel gæld ud, men da kamaiyaerne får meget lidt - og sjældent kontanter - for deres arbejde, er det stort set umuligt. At sælge pigerne til husligt arbejde kan derfor for mange familier ses som en mulighed for at betale af på familiens gæld.

Det var den slags overvejelser, der fik Jugbir Chaudhary til i 1998 at sende sin datter væk for at arbejde som tjenestepige for en forretningsmand i turistbyen Pokhara. Året efter var det meningen, at hun skulle vende hjem for evt. at forny sin kontrakt eller indgå en ny, men det gjorde hun ikke. "Vi risikerer altid at miste både vores døtre og hendes betaling", siger hendes far. Stadig flere piger klager over sexuelle overgreb fra deres herrer, men politiet og domstolene er så korrupte, at det på forhånd er nytteløst at anmelde det.

I mellemtiden er Sampalikas nye herre ankommet. Hun klatrer op bag på hans motorcykel, og kaster et sidste blik på sine forældre. Hendes mor græder, men faren, der er lettet over at have fundet en arbejdsgiver til datteren, ser glad og afslappet ud. Han tænder den cigaret, som datterens nye herre har givet ham, og spekulerer på, hvordan det vil gå Sampalika i byen.