|
Materialer
Vor tids slaver
KONTAKT
nr. 1, 2001
Handel med mennesker og tvangsarbejde florerer stadig
– over hundrede år efter slaveriet officielt blev
afskaffet. Mød bl.a. pædofile præster i Ghana,
slavesoldater i Uganda, husslaver i Haiti og sexslaver
i Indien. |
 |
De danskes slaver
KONTAKT
nr. 6, 1995/96
Nyt lys på historien om Danmark, Afrika og
Vestindien. I 175 år arbejdede afrikanske slaver i
Vestindien for at skabe velstand i Danmark. Dansk
industri og skibsfart fik et gevaldigt løft. For
slaverne og deres efterkommere ser historien helt
anderledes ud. Læs slavetidens historie set med
efterkommernes øjne. |
 |
Slaveri i 90'erne - Gældsbundne indfødte,
Finn Kudsk & Inger Sjørslev (red.), 1997, IWGIA.
Overalt i verden fratages indfødte folk deres jord, bliver
udnyttet økonomisk og ender ofte som gældsslaver. Med
eksempler fra Bolivia, Peru, Paraguay, Indien, Nepal, Taiwan,
Filippinerne og Indonesien beskrives nutidige former for
slaveri. Den danske udgave er en oversættelse og bearbejdning
af rapporten "Enslaved Peoples in 1990s. Indigenous
Peoples, Debt Bondage and Human Rigts", udgivet af IWGIA
og Antislavery International.
Der handles - med piger! Nina
Ellinger, Signe Hubbard, Kvindernes U-landsudvalg, 1997.
Hæfte om handel med piger. Hvorfor ender så mange
thailandske piger som prostituerede? Hvorfor er der forældre,
der sælger deres døtre? Og hvorfor er der piger, der sælger
sig selv for at hjælpe familien? På baggrund af disse
spørgsmål, formidlet af den 15-årige Signe Hubbard,
fortæller piger og kvinder i fattige landsbyer i Thailand om:
Fattigdom, sexarbejde, rettigheder og pligter.
Kvinder engros - Om handel med kvinder.
Nina Ellinger, Vibeke Quaade,1996. Kvindernes
U-landsudvalg.
Bog om den internationale handel med kvinder med udgangspunkt
i Danmark. Handel til prostitution eller ægteskab og
international handel.
Menneskerettighedernes historie.
Niels Witten - Klaus Slavensky, 1998, Det Danske Center
for Menneskerettigheder.
Kunstneren Niels Witten har malet denne anskuelsesplakat til
undervisningsbrug. Plakaten viser med 22 sekvenser
menneskerettighedernes historie. Til plakaten hører et A-3
ark med faktatekst og FN's Verdenserklæring om
Menneskerettigheder fra 1948.
Film
I tigerens øje.
Instr.: Ulla Bøje Rasmussen, Nordfilm, 1999, VHS,
40 min.
Dokumentarfilm fra Nepal om Tharu-folket, der lider under en
ældgammel byrde, kamaiya - en form for arvet slaveri.
Tvangsarbejdet medvirker til at holde tharuerne fast i
håbløs fattigdom. Filmen beskriver det humanitære arbejde,
som NGO'en BASE (Backward Society Education) udfører blandt
tharu-folket. Med engelsk og dansk tale og danske
undertekster.
Horisont om frigivelsen af kamaiyaerne.
DR1, 2000
Nepals regering har efter pres fra omverdenen frigivet landets
gældsslaver, kamaiyaerne. Tidligere slaver beskriver deres liv som slaver og
situationen i de midlertidige lejre, de efterfølgende er
havnet i.
Kan lånes på flere amtscentre for undervisning.
That's why I am working.
Instr.: Maarten Schmidt & Thomas Dæbele, Ikon,
1999 VHS, 53 min.
De fleste børn i Dacca’s slumområder arbejder nogle timer
om dagen i "den skjulte sektor", dvs. som hushjælp
eller i hjemmeindustrien. Børnenes forældre er så fattige,
at børnenes indkomst ikke kan undværes. I 1996 startede BRAC
(Bangladesh Rural Advancement Committee) et 3-årigt
undervisningsforløb i basale fag for 8-12 årige børn, der
bor i Dacca's slum. Filmen følger nogle af eleverne på
Ebrahimpur 3. Med engelsk tale og undertekster.
Torden: gadyang gadung. Instr Peter
Lowe. L & B Videoproduktion og MS, 1995, VHS, 29 min.
I denne videofilm følges hverdagslivet hos den fattige
landsbysmed og hans familie i en af Nepals fjerne
bjergregioner i regntiden. Familiens daglige kamp for føden
og den store børnedødelighed har sat sit præg på familien,
hvor de kasteløse for ældre har svært ved at brødføde
den, selv om de supplerer indtægten med landarbejde og
fremstilling af trækul til salg. Vi kommer tæt på manden og
kvinden og de ydmygelser de oplever som følge af fattigdomemn
og deres kasteløse status i et hinduistisk samfund. Som
manden siger: "Vi er for fattige til at leve og for rige
til at dø". Velegnet fra 9. klassetrin. Med nepali tale
og danske undertekster.
Slavery. Instr. Brian Woods og Kate
Blewett, True Vision Production og Channel 4, 2001, VHS, 90
min.
Dokumentarfilm om moderne slaveri. Slaveri er forbudt i alle
lande, alligevel findes der anslåelsesvis omkr. 27 millioner
mennesker - heraf mange børn - der arbejder uden løn og uden
mulighed for at komme ud af forholdene og som derfor kan
betegnes som moderne slaver. Det er mere end dobbelt så
mange, som forsvandt fra Africa under årene med den
atlantiske slavehandel. Ved eksempler fra flere lande i Asien
og Afrika viser denne film, hvordan den øgede globalisering
sammen med myndighedernes ligegyldighed samt korruption har
bidraget til forholdene. Ligeledes om, hvordan Vestens
forbrugsvaner er medvirkende, men også om, hvad Vesten kan gøre.
Velegnet fra 9. klassetrin og til debat. Til filmen hører et
teksthæfte "Slavery", 2001. Med engelsk tale.
Sugar slaves: The secret history of
Australias slave trade. Instr. Trevor Graham, Film
Australia, 1995, VHS, 55 min.
Dokumentarfilm. Store dele af sukker-plantagerne i Queensland,
Nordøst Australien blev grundlagt og drevet af mænd og
kvinder, der var lokket væk eller regulært bortført fra de
omliggende Stillehavs-øer, altså i praksis slaver. Mellem
1863 og 1904 blev ca. 60.000 øboere transporteret til
Queensland, hvor de sled sig op i et uvant klima uden løn og
under kummerlige forhold. Derefter blev de fleste deporteret
p.gr.a. ny indvandringspolitik, der kun tillod hvide
indvandrere. Kun nogle få tusiner fik tilladelse til at
blive, og i dag huser Queensland ca. 20.000 af deres
efterkommere. De blev i 1994 anerkendt som en "Etnisk
minoritet", der i følge regeringen havde lidt under et
århundreds racediskrimination og grov behandling. I dag
arbejder efterkommerne med at opspore deres slægtninge i
Vanuatu og andre Stillehavsnationer. Ved samme lejlighed afdækkes
Australiens hidtil lidet kendte rolle som slaveholder.
Velegnet fra 9. klassetrin. Med engelsk tale.
Amistad. Instr. Steven Spielberg.
Dreamworks Pictures, 1998, VHS, 148 min.
Spillefilm med udgangspunkt i en autentisk begivenhed. I året
1839 befinder det spanske slaveskib "Amistad" sig ud
for Cubas kyst, da det lykkes 53 af de ombordværende slaver
at slippe fri af deres lænker. De overtager skibet ved
mytteri og holder live i nogle af de spanske søfolk for at
sejle tilbage til Afrika. Men de bliver bedraget, og skibet
opbringes og føres til New Zealand, USA, hvor slaverne fængsles,
anklaget for mord. Derefter begynder en opsigtsvækkende
retssag, som udfordrer selve grundlaget for USAs retssystem.
For de anklagede mænd og kvinder drejer det sig dog om én
ting: Alle menneskers basale ret til frihed. Filmen modtog 4
Oscar-nomineringer. MEDIATEKETS EX. MÅ KUN VISES
VEDERLAGSFRIT I EGET HJEM. Tilladt for personer over 15 år.
Med engelsk tale og danske undertekster.

|