Fælles front

Fagforeningen

Specialarbejderforbundet i Danmarks (SiD's) Internationale Afdeling arbejder blandt andet med at støtte fagforeninger i flere udviklingslande. Her hjælper de primært med opbygning og udvikling af demokratiske fagforeninger og uddannelse af tillidsfolk. De holder også en lang række internationale kurser bl.a. for fagforbundene i Øst- og Centraleuropa. Sune Bøgh er international sekretær for SiD, her giver han sit bud på, hvad fagbevægelsen gør og bør gøre for at komme moderne former for slaveri til livs.

"De former for slaveri, vi ser i det moderne samfund, adskiller sig væsentligt fra de historiske eksempler på slaveri kendt fra trælle i Norden og de sorte slaver i Amerika. I dag har slaveriet form af eksempelvis handel med kvinder og børn til prostitution eller børn, der sælges eller sættes i 'pant' for at befri forældrene for en gæld.

Hvis vi skal bekæmpe slave- og tvangsarbejde i enhver form, er det nødvendigt med stærke internationale regelsæt, men også et stærkt overvågningssystem og kontrolsystem samt et effektivt sanktionssystem, der kan dømme i tilfælde af overtrædelse af reglerne. Det drejer sig om at kræve respekt for de seks grundlæggende ILO-konventioner:

Retten til at organisere sig

Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler

Forbud mod børnearbejde

Forbud mod tvangs- og slavearbejde

Ligestilling mellem mænd og kvinder

Disse konventioner danner grundlaget for at bekæmpe slaveriet."

Internationalt regelsæt skal hindre slaveriet
"Der skal ikke herske tvivl om, at de internationale konventioner, der kommer ud af FN- og ILO-systemet, men også de fælles regler, der kommer ud af EU og på længere sigt af WTO-systemet, er centrale for den faglige kamp mod alle former for beskæftigelse, der ligner slavearbejde. Det handler ikke kun om overholdelse, men også om fagbevægelsens deltagelse i processen, når disse internationale regler skabes, som det sker i ILO-systemet.

Regler, kontrol og sanktioner alene fjerner ikke slaveriet, der er altid muligheder for i det skjulte at omgå love og regler. Intet net vil være finmasket nok til at fange alle, der overtræder disse regler. Det drejer sig også om de regeringer, der for at tiltrække kapital ser bort fra grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

Derfor er det centralt, at der findes en fri og uafhængig fagbevægelse, der lokalt gennem deres valgte ledere kan være tæt på de virksomheder, hvor brud på de internationale regler foregår, og som kan gribe hurtigt ind, når det er nødvendigt."

Stærkt lokalt og globalt fagligt netværk
"Det er desværre ikke i alle lande, at fagbevægelsen har de samme vilkår, som vi har. Derfor er der behov for en stærk fagbevægelse både nationalt til at støtte de lokale fagligt aktive medlemmer, men også en international fagbevægelse, der ud over den politiske lobbyvirksomhed også er det netværk, der kan beskytte både de lokale og også de nationale faglige ledere.

Gennem dette netværk kan der sættes fokus på et lands regeringer og arbejdsgivere, hvilket kan presse dem til at overholde de seks grundlæggende ILO-konventioner. Her kan der sættes fokus på forfølgelser gennem protestaktioner over for arbejdsgivere og regeringer, og der kan også sættes fokus på krænkelse af de førnævnte ILO-konventioner. At forfølge, fængsle og endog myrde en lokal faglig leder eller en national faglig leder er let. Men det er straks vanskeligere at bruge disse midler mod lederne af de internationale faglige organisationer.

Dette globale faglige netværk har fået to nye muligheder i kampen for sikring af ordentlige leve- og arbejdsvilkår, nemlig forbrugeren, der ofte er organiseret i en organisation, også kaldet den politiske forbruger. Sammen kan vi sætte offentlighedens søgelys på en virksomhed for at få den i dialog."

Globale aftaler med de multinationale selskaber
"Den anden mulighed, den internationale fagbevægelse har fået, er at indgå såkaldte 'globale aftaler' med de multinationale selskaber om overholdelse af de seks grundlæggende ILO-konventioner. Det er vanskeligt at få de store selskaber til at indgå disse aftaler, og det er lige så vanskeligt at få dem overholdt, hvis der ikke i de virksomheder, der indgår i et multinationalt selskab, findes en fagforening - og gerne en stærk én.

Den lokale fagforening er et vigtigt, om ikke det vigtigste instrument i kampen for gode leve- og arbejdsvilkår og dermed også for at bekæmpe slaveriet. Vi kan skabe gode internationale regler, vi kan skabe kontrol og sanktionsmuligheder, vi kan skabe nationale og internationale faglige organisationer, men hele dette system mister sin styrke, hvis de lokale faglige organisationer ikke fungerer.

Her er der organisationer og uafhængige revisionsfirmaer, der er begyndt at tilbyde deres ekspertise til udarbejdelse af etiske regler eller Code of Conduct i virksomhederne. Dette arbejde kan måske være fornuftigt, men de mange gode mennesker i dette arbejde glemmer ofte de ansatte og de lokale fagforeninger, der er de bedste til at kontrollere, om arbejdsvilkårene er i orden, og om virksomhederne overholder de indgåede aftaler.[…]

Jeg tænker ofte på min morfar, der i sin barndom tjente på en gård i Vestjylland, nedgravede telefonkabler på Fyn i 1920'erne og senere arbejdede på Odense Skibsværft og i København. De historier, han fortalte, er meget lig den virkelighed, der findes på mange af arbejdspladserne i udviklingslandene.

Vi har med andre ord et historisk fundament og nogle erfaringer om demokratiets udvikling og dets aktører. Derfor kan vi med vores ballast bidrage til, at andre får en stærk lokal faglig organisation, der kan udnytte sin forhandlingsevne og de internationale regler i en social dialog og dermed være med til at skabe ordnede leve- og arbejdsvilkår. Det er et vigtigt bidrag til at skabe grundlaget for fjernelse af slaveriet."

Kilde: Sune Bøgh, international sekretær i SiD, kommentar fra Kontakt , nr 1/2001.