Kamaiyaernes problemer politiseres

Godsejerne

Mange godsejere mener, at de er blevet syndebukke, og at de er ofre for en unødig politisk indgriben i deres måde at drive landbrug på. Det har været muligt at få udtalelser fra forskellige godsejere og tidligere kamaiya-ejere, men de fleste vil ikke have deres navne offentliggjort.

Her kan du læse deres opfattelse af årsagerne til kamaiyaernes problemer.

Et feudalt system
"Kamaiya-systemet er udelukkende en form for landarbejder- /godsejer-kontrakt. Problemet med udbytningen er opstået pga. de lave lønninger, der florerer i landbruget. Med mindre landbrugets lønniveau stiger, vil man ikke kunne udrydde de forskellige former for udbytning i landbrugssektoren – kamaiya-systemet indbefattet."
Kilde: Anonym godsejer bosat i Kathmandu

"Kamaiya-systemet har eksisteret i tharu-landsbyerne i årrækker. Så systemets oprindelse skal findes blandt tharu-folket selv. Forskellen er, at i tharu-fællesskabet er systemet baseret på værdier som fællesskab og ansvar, mens det udenfor er blevet brugt til at tjene et feudalt økonomisk system."
Kilde: Anonym godsejer

"Det var regeringen, der løj til det internationale samfund om, at kamaiyaerne var gældsslaver. Det er de ikke. Kun 10-20% af kamaiyaerne er bundet af gæld. De fleste kamaiyaer lever det liv, de har valgt."
Kilde: Hem Raj Gyawali, en kendt forlægger og godsejer med base i Kathmandu

"Feudalismen er tilstede i alle aspekter af Nepals traditionelle livsform, så hvorfor skal kun godsejerne stå for skud for alting? Udbytningen er ikke udelukkende vores skyld. Pengeudlånere findes overalt – ikke kun i landbruget. Og det er pengeudlånerne, der har forværret kamaiyaernes gældsbånd. Vi har sørget for kamaiyaerne selv i krisetider og har hjulpet dem med deres økonomiske problemer og andet, så langt vi har kunnet. Men kamaiyaernes livsstil må også tage sin del af skylden for umådeholdne lån – højtider, druk og fester kan herremændene ikke finansiere. De lave lønninger er tilstrækkelige til, at de kan leve fra hånden i munden, men ikke til at opretholde deres ekstravagante kultur."
Kilde: Anonym godsejer bosat i Kathmandu

Ansvaret for en løsning
"Der er ingen tvivl om, at regeringen er den eneste instans, der har resurserne til at ændre situationen til det bedre. Fordi kamaiyaerne ikke kender anden beskæftigelse, må de have jord at dyrke. Om muligt kunne de uddannes til andre job, som ville lønne dem bedre. I sidste ende kan man blive nødt til at forflytte dem til anden beskæftigelse, så de ikke ender i den samme udbytning igen."
Kilde: Anonym godsejer og tidligere kamaiya-ejer

"Der er ingen forhindringer fra godsejernes side mod genbosættelsen af kamaiyaerne, eftersom vi allerede er blevet afskåret fra at bruge dem. Men som vi ser det, er det politik, der kommer i vejen. På samme måde som politik modarbejder tildelingen af jord til andre jordløse landarbejdere uden for kamaiya-systemet. Der er også organisationer, der politiserer kamaiya-spørgsmålet til at tjene deres egne interesser. Nogle organisationer overlever pga. af kamaiyaernes problemer, og de ønsker ikke at slippe en sag af hænde, der har international opmærksomhed, hvilket nødvendigvis må ske, hvis problemet bliver løst en gang for alle."
Kilde: Anonym godsejer

"Kamaiyaerne blev frigivet midt i landbrugssæsonen uden nogen forberedelse. Hvis regeringen havde ventet til efter høsten, ville kamaiyaerne have haft deres andel af høstudbyttet, når de blev frigivet. Det har efterladt både kamaiyaerne og herremændene i et tomrum, eftersom der stadig var ufærdigt arbejde på godserne, og kamaiyaerne ikke havde noget sted at tage hen. I stedet for at afskaffe kamaiya-systemet ville det have været bedre, hvis regeringen havde tænkt på at forbedre forholdene for kamaiya-arbejderne – såsom ugentlige fridage, lønforhøjelse osv. […] Den internationale støtte, der indtil videre løber op på 500 millioner nepalesiske rupier (ca. 60 mill. kr.), er blevet brugt på dyre biler og møder på femstjernede hoteller. Hvis de samme midler var blevet brugt til at opkøbe 10 kattha (ca. 0,3 ha) jord til hver kamaiya-familie sammen med 10.000 rupier, så ville kamaiyaerne have været i stand til at klare sig selv."
Kilde: Hem Raj Gyawali, en kendt forlægger og godsejer med base i Kathmandu

Alle citaterne er fra interviews af Binay Dhital, januar 2002.