|
Kamaiyaernes problemer politiseres
Godsejerne
Mange godsejere mener, at de er blevet
syndebukke, og at de er ofre for en unødig politisk indgriben
i deres måde at drive landbrug på. Det har været muligt at
få udtalelser fra forskellige godsejere og tidligere
kamaiya-ejere, men de fleste vil ikke have deres navne
offentliggjort.
Her kan du læse deres opfattelse af
årsagerne til kamaiyaernes
problemer.
Et feudalt system
"Kamaiya-systemet er udelukkende en form for landarbejder-
/godsejer-kontrakt. Problemet med udbytningen er opstået pga.
de lave lønninger, der florerer i landbruget. Med mindre
landbrugets lønniveau stiger, vil man ikke kunne udrydde de
forskellige former for udbytning i landbrugssektoren –
kamaiya-systemet indbefattet."
Kilde: Anonym godsejer bosat i Kathmandu
"Kamaiya-systemet har eksisteret i
tharu-landsbyerne i årrækker. Så systemets oprindelse skal
findes blandt tharu-folket selv. Forskellen er, at i
tharu-fællesskabet er systemet baseret på værdier som
fællesskab og ansvar, mens det udenfor er blevet brugt til at
tjene et feudalt økonomisk system."
Kilde: Anonym godsejer
"Det var regeringen, der løj til det
internationale samfund om, at kamaiyaerne var gældsslaver.
Det er de ikke. Kun 10-20% af kamaiyaerne er bundet af gæld.
De fleste kamaiyaer lever det liv, de har valgt."
Kilde: Hem Raj Gyawali, en kendt
forlægger og godsejer med base i Kathmandu
"Feudalismen er tilstede i alle
aspekter af Nepals traditionelle livsform, så hvorfor skal
kun godsejerne stå for skud for alting? Udbytningen er ikke
udelukkende vores skyld. Pengeudlånere findes overalt –
ikke kun i landbruget. Og det er pengeudlånerne, der har
forværret kamaiyaernes gældsbånd. Vi har sørget for
kamaiyaerne selv i krisetider og har hjulpet dem med deres
økonomiske problemer og andet, så langt vi har kunnet. Men
kamaiyaernes livsstil må også tage sin del af skylden for
umådeholdne lån – højtider, druk og fester kan
herremændene ikke finansiere. De lave lønninger er
tilstrækkelige til, at de kan leve fra hånden i munden, men
ikke til at opretholde deres ekstravagante kultur."
Kilde: Anonym godsejer bosat i
Kathmandu
Ansvaret for en løsning
"Der er ingen tvivl om, at regeringen er den eneste
instans, der har resurserne til at ændre situationen til det
bedre. Fordi kamaiyaerne ikke kender anden beskæftigelse, må
de have jord at dyrke. Om muligt kunne de uddannes til andre
job, som ville lønne dem bedre. I sidste ende kan man blive
nødt til at forflytte dem til anden beskæftigelse, så de
ikke ender i den samme udbytning igen."
Kilde: Anonym godsejer og tidligere
kamaiya-ejer
"Der er ingen forhindringer fra
godsejernes side mod genbosættelsen af kamaiyaerne, eftersom
vi allerede er blevet afskåret fra at bruge dem. Men som vi
ser det, er det politik, der kommer i vejen. På samme måde
som politik modarbejder tildelingen af jord til andre
jordløse landarbejdere uden for kamaiya-systemet. Der er
også organisationer, der politiserer kamaiya-spørgsmålet
til at tjene deres egne interesser. Nogle organisationer
overlever pga. af kamaiyaernes problemer, og de ønsker ikke
at slippe en sag af hænde, der har international
opmærksomhed, hvilket nødvendigvis må ske, hvis problemet
bliver løst en gang for alle."
Kilde: Anonym godsejer
"Kamaiyaerne blev frigivet midt i
landbrugssæsonen uden nogen forberedelse. Hvis regeringen
havde ventet til efter høsten, ville kamaiyaerne have haft
deres andel af høstudbyttet, når de blev frigivet. Det har
efterladt både kamaiyaerne og herremændene i et tomrum,
eftersom der stadig var ufærdigt arbejde på godserne, og
kamaiyaerne ikke havde noget sted at tage hen. I stedet for at
afskaffe kamaiya-systemet ville det have været bedre, hvis
regeringen havde tænkt på at forbedre forholdene for
kamaiya-arbejderne – såsom ugentlige fridage,
lønforhøjelse osv. […] Den internationale støtte, der
indtil videre løber op på 500 millioner nepalesiske rupier
(ca. 60 mill. kr.), er blevet brugt på dyre biler og møder
på femstjernede hoteller. Hvis de samme midler var blevet
brugt til at opkøbe 10 kattha (ca. 0,3 ha) jord til hver
kamaiya-familie sammen med 10.000 rupier, så ville
kamaiyaerne have været i stand til at klare sig selv."
Kilde: Hem Raj Gyawali, en kendt
forlægger og godsejer med base i Kathmandu
Alle citaterne er fra interviews af Binay
Dhital, januar 2002.

|