Nok af jord at dele ud

Skovstyrelsen

Nawa Raj Baral har arbejdet som den øverst ansvarlige i Skovstyrelsen i Kailali-distriktet i 3 år. Skovstyrelsen spiller en rolle i genbosættelsen af kamaiyaerne i forbindelse med, at mange af de tidligere kamaiyaer illegalt har bosat sig i skovområder. Nawa Raj Baral er selv højkaste brahmin - det øverste trin i kastesystemet. Hans familie er immigreret fra bjergene for ca. 20 år siden.

Nawa Raj havde fra centralt hold fået at vide, at han ikke må tale med journalister eller andre interesserede om kamaiya-situationen. Han lod sig dog interviewe om baggrunden for kamaiya-systemet, som han opfattede som relativ upolitisk.

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra repræsentanter for den nepalesiske regering eller statsapparatet.

"Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det er helt forkert, at der i det 21. århundrede forekommer slaveri. Det er overgreb på menneskeheden, og alle bør og skal reagere kraftigt imod eksistensen af fænomener som disse. Det er meget vigtigt for mig at understrege. Jeg har fuld forståelse for, at organisationer har støttet kamaiyaerne i deres kamp, og jeg værdsætter den beslutning, som regeringen tog d. 17. juli 2000, som kom til at betyde reel frihed for gældsslaverne i Nepal."

Lang historie med slaveri
"Tharuerne var uskyldige folk - simple, naive, uuddannede og uskyldige. Det var meget let for brahminer og chetrier at komme og overvinde tharuerne. Ser du, i Nepal er brahminer de uddannede og vidende, der først er udvandret fra Indien til højlandet i Nepal. Senere flyttede vi til lavlandet. Tharuerne er aldrig blevet uddannet. De er et oprindeligt folk, der altid har levet i junglen, indtil de begyndte at opdyrke landet. Det er den store forskel.

Da vi kom til lavlandet, opstod der en social norm, hvor kamaiya-systemet kom til at virke. Man kan sige, at det indgik i en social harmoni mellem kasterne. Der eksisterer stadig mange andre former for slaveri i bjergområderne. Lige nu tales der så meget om kamaiya-systemet, men Nepal har en lang historie med slaveri, bl.a. var det under Rana-styret udbredt med slaveri."

Regeringens ansvar
"Det er udelukkende regeringens ansvar at finde en løsning for de tidligere kamaiyaer. Der kan aldrig være tale om andet. Problemet er, at regeringen ikke havde gjort deres hjemmearbejde, inden de udsendte erklæringen om, at herremænd ikke måtte inddrive gæld fra kamaiyaerne. Det var helt fatalt, at der ikke var planer for, hvad der skulle komme efter.

Efter min mening var det alt for ambitiøst af regeringen at gennemføre en så omfattende lov så hurtigt. Regeringen burde have vidst, at rehabiliteringen ikke ville være noget enkelt projekt. Der var absolut ingen overvejelser om, hvor kamaiyaerne skulle bo, eller hvilken jord de skulle tildeles. Det er nu 1½ år siden, kamaiyaerne fik deres frihed, men stadig er hele rehabiliteringsproblemet ikke løst. Jeg tror, at kamaiyaerne havde det væsentligt bedre før, hvor de ikke havde bekymringer om, hvor de skulle bo, eller hvordan de skulle skaffe mad. På den måde har friheden haft sin pris – og hvad er friheden værd, hvis du er sulten?"

Nødt til at reagere kraftigt
"Da kamaiyaerne begyndte at bosætte sig i skovområderne, har vi ind i mellem været nødt til at reagere meget kraftigt over for dem. Der er visse skovområder, hvor det kan lade sig gøre at give jord. Men der er visse andre områder, hvor det er helt uacceptabelt – set ud fra et skovbevaringssynspunkt. Man skal her også tænke på vildtlivet i skovene, som det er meget vigtigt at bevare. Problemet er, at de forskellige statslige forvaltninger ikke har være i stand til at samarbejde og kommunikere.

Hvis den virkelig ville, har regeringen mere end nok opdyrket jord at dele ud af til kamaiyaerne. Regeringen ville kunne give den jord til hvem som helst. Således ville man kunne spare skovene og samtidig løse problemet med genbosættelsen. Men fordi det nu er godsejere, der opdyrker landet, så er det skovene, det går ud over. Jeg vil undlade at sige mere om dette pga. min nødvendige loyalitet over for den regering, som jeg arbejder for. Blot vil jeg sige, at dette illustrerer de socioøkonomiske forhold, som eksisterer her i landet."