Her er samlet en lang række undervisningsideer, som kan bruges i forskellige fag og på forskellige klassetrin. Det er oplagt at bruge billedernes stærke følelsesmæssige påvirkning til at få sat ord på tanker og følelser omkring forskellige emner og til at belyse og udvide fakta .
Af Torben Ulrik Nissen, Global Views og Ellen Farr, AsaConsult
At arbejde med billeder!
Ideerne nedenunder stammer fra forskellige kilder og kan kombineres og inspirere til nye måder at bruge billeder på i forskellige fag. Jo yngre elever jo færre billeder bør udvælges og præsenteres for eleverne.Jo ældre elever jo mere kan udvalget af billederne selv laves af eleverne fraegne samt fra de anviste billedsamlinger.
1. Opstarts øvelse
Print farvebilleder fra associationsbilledserien ud som ligger her på Global skole eller sammensæt selv et udvalg af billeder. Det er bedst hvis det er billeder som kun har et motiv eller en genstand/ pr. billede. Bred billederne ud på gulvet.
a. Bed eleverne vælge hver et billede som de kan lide. Bed dem efter tur fortælle, hvorfor de valgte billedet. Fortæller det noget om dem selv ? giver det en association ?
b. Bed eleverne vælge tre billeder som de synes hænger sammen- og som de synes passer bedst på dem selv.
c. Bed eleverne vælge et billede- skriv et digt om billedet- eller fortæl en historie inspireret af billedet.
d. Lad eleverne efter tur vælge et billede og fortælle hvad billedet forestiller- og hviket signal billedet har for dem.
2. Billedlæsning
For at have et konkret udgangspunkt for de tanker, børn og unge gør sig om aktuelle emner f.eks. naturkatastrofer, krig , terror eller menneskerettigheder, kan man tage afsæt i de medier, børn skaber deres forestillinger fra. Navnlig billederne, som børn ucensureret er omgivet af i hverdagen, optræder som det allerstærkeste virkemiddel på deres følelser og forestillinger, negative såvel som positive. Samtale om billeder bliver derved et redskab for refleksion over nogle af de begreber, det er svært at forholde sig til, når man vil undervise om svære emner fx krig.
- Hver elev finder et pressefoto, som påvirker dem og giver dem lyst til at vide mere om historien bag billedet. De kan findes på de store danske dagblades hjemmesider eller i biblioteksbøger om og med pressefotos. De skal medtage billedtekst, artikel eller anden information, der knytter sig til billedet.
- Hver enkelt elev uddyber over for klassen, hvilke spørgsmål de har til deres billede. Det er vigtigt, at der er tale om en autentisk dialog, hvor elevernes tanker og følelser kommer til udtryk i en tilstand af tillid, åbenhed og lydhørhed i klassen. Det er forbudt at vurdere eller nedvurdere spørgsmål.
Under den første spontane gennemgang af billedet skriver læreren elevernes udsagn ned, således at de kan tages op undervejs og efter arbejdets afslutning.. Eleverne kan hjælpes til at strukturere spørgsmålene og bevidst gøre dem til genstand for fordybelse ved at kategorisere dem inden for rammer, det er muligt at undersøge nærmere i form af generaliseringer og faglighed, suppleret med lærerens erfaringer.
3. Billedrefleksioner
Eleverne arbejder individuelt med at finde svar på deres spørgsmål til deres billeder. Spørgsmålene kan kategoriseres efter nedenstående liste. Det er vigtigt, at læreren hjælper den enkelte med at lægge et realistisk niveau, alt efter den enkeltes formåen og den tid, der er til rådighed. Svarene baserer sig på, hvad eleven selv kan få ud af billedet?
Personernes fortælling:
Hvem kunne billedet forestille? Hvor gammel er personen/personerne? Hvilken familie kunne han/de være opvokset i? Søskende? Hvordan ernærer familien sig? Hvordan fordeler familien arbejdet mellem de forskellige familiemedlemmer?
Miljøet:
Hvor kunne billedet være taget? Hvordan ser der mon ud? Hvordan bor folk der? Hvordan transporterer de sig?
Historien:
Hvad er baggrunden for billedet ? Indeholder det en konflikt ? Hvordan har man forsøgt at løse den? Hvad har vi brug for at vide om landets/stedets historie for at forståbilledet /konflikten.
Filosofiske refleksioner:
Hvorfor er det nødvendigt at leve, som man gør, det pågældende sted? Hvordan mon det er at vokse op under sådanne forhold? Hvordan kan man (over)leve på den måde?
Perspektiviske refleksioner:
Hvorfor interesserer billedet mig? Hvordan kan jeg direkte eller indirekte have part i barnets/personernes historie og liv? Hvem har mon taget billedet? Hvad vil ’fotografen’ fortælle med billedet?
4. Billedernes historie
Kategorien Historien kan uddybes, ved at eleverne besvarer spørgsmålene ud fra informationssøgning i relevante materialer.
Eleverne kan afslutte de tanker, opgaven har igangsat, med en skriftlig opgave: "Når jeg bliver voksen, så vil jeg …"
Når arbejdet er færdigt, skal eleverne have lejlighed til at forholde sig til både indholdet og arbejdsprocessen i forløbet. Det får derved den mere overordnede karakter, at eleverne får indblik i flere lag af sig selv:
- Det de bliver påvirket af i deres omgivelser og via medierne (inkl. deres egne computerspil).
- Stærke virkemidler for forestillinger, tanker og følelser, fx (presse)billeder eller tv-indslag.
En bevidsthed om hvordan fortolkning af forestillingerne og det, de bliver sat i gang af, kan gøre det nemmere at tale om noget, det ellers er svært at formulere eller kommunikere.
En bevidsthed om at andre har den samme slags forestillinger.
En bevidsthed om at man ved at lære om baggrunden og indholdet kan få større klarhed og derved mindske den usikkerhed eller angst, det er naturligt at have i forhold til uoverskuelige informationer om eller forhold i virkeligheden.
Materialeideer:
The Vietnam War
Fotobaseret fortælling om Vietnamkrigen set fra amerikansk side. Overvægten er meget "flotte" og "fascinerende" "helteagtige" fotografier af amerikanernes krig i Vietnam. Der er nogle få fotografier, der viser krigens bagside. Man kan vælge at se krigsfotografierne til musik! Siden er produceret af den svenske Peter Leuhusen, og fotografierne er taget af den berømte amerikanske krigsfotograf Tim Page. Til 7.-10. klasse. http://www.vietnampix.com/index.html
Another Vietnam
Fotografier fra Vietnamkrigen taget af nordvietnamesiske soldater. Også her er det først og fremmest "positive" fotografier af krig, men æstetikken er en anden. Billedgalleriet ligger på National Geographics hjemmeside. Til 7.-10. klasse. http://news.nationalgeographic.com/news/2002/01/
0128_020129vietnambook.html
Øvelserne er inspireret af Kirsten Borbergs øvelser i ”Global undervisning” nr. 16 om Krig.
5. Kompasset rundt
Materialet er udviklet af en engelsk organisation TIDE- Teachers in Development Education. Deres hjemmeside indeholder mange gode ideer til materialer og links
www.tidec.org og blandt andet kan man her bestille materialet med kompasrosen.
Ideen med kompasset er fx. at bruge det til analyse i forbindelse med et eller flere billeder og inddrage spørgsmål i alle verdenshjørner, hvor Nord, Øst, Syd og Vest står for:
- N - Naturgrundlaget - spørgsmål om miljøet - energi, luft, vand, jord, levende organismer og deres indbyrdes forhold. Disse spørgsmål drejer sig om både de konstruerede og naturlige omgivelser.
- Ø - Økonomi - spørgsmål om penge, handel, hjælp, ejendomsforhold, køb og salg.
- S - Socialt - spørgsmål om mennesker, deres indbyrdes forhold, traditioner, kultur og levemåde - herunder spørgsmål om hvorledes fx køn, race, handicap, socialklasse og alder påvirker sociale forhold.
- V - "Verdensmagt" - spørgsmål om magt, hvem der træffer valg og bestemmer, hvad der skal ske, hvem der har fordel af og hvem der taber, som resultat af disse beslutninger - og med hvilke omkostninger.
6. Billedet er dit
- Find det billede, du undrer dig mest over, du bliver mest optaget af, synes bedst om eller som provokerer dig mest. Prøv at finde ud af, hvorfor det virker på dig, som det gør? Diskuter med andre.
- Vælg et billede og skriv en tekst om en eller flere personer. Du kan også skrive om situationen på billedet. Du kan vælge at fortælle om billedet gennem et digt, et interview, en dagbogstekst, et erindringsbillede, begyndelsen eller slutningen på en historie mm. Sæt teksten under billedet.
7. Dit verdensbillede
Tag udgangspunkt i billeder fra de serier som ligger på websitet eller fra egne billeder fra forskellige steder i verden. Suppler evt. med andre billedgallerier:
Feks. under Galleri på www.middleeast.dk, eller billedgalleri på www. u-web.dk, eller se Fotogalleriet på www.nationalgeographic.com.
- Hvilke billeder savner du, i forhold til dit billede af verden? Ville du fremhæve nogle sider og neddæmpe andre? Er der noget provokerende eller overflødigt i nogle af billederne.? Sæt billeder på dine egne valg ved at finde billeder, som du savner. Du kan gå på jagt i billeder i aviser, magasiner, blade og på nettet.
- Vælg fem billeder, som passer bedst til de fem vigtigste spørgsmål eller temaer, du synes, verden står overfor. Fortæl gruppen eller klassen om dine overvejelser og valg. Kan en diskussion med klassen føre frem til spørgsmål, I kunne tænke jeg at arbejde med ? Kan klassen diskutere sig frem til i fællesskab at udvælge de tre vigtigste spørgsmål og finde billeder, som relaterer sig til emnerne og lave oplæg for naboklassen om dem eller for forældrene.
8. Verden rundt
Hvor I alverden har I været - eller kender nogen, der har været?
- Med udgangspunkt i billeder fra de forskellige kontinenter og lande kan eleverne prøve at finde frem til, hvor de selv har været, har hørt om gennem familie, venner, medier eller på anden måde kender til af lande og steder i verden. Hver gruppe eller par udstyres med et verdenskort og går i gang med at prikke sig ind på kortet for at markere kendte steder. Grupperne fremlægger deres kort, og alle prikker samles på et fælles kort. Hvor er der flest prikker - og hvad skyldes det: Kendt turistland, ofte i medierne..? Hvor er der hvide områder på verdenskortet - og hvorfor? Kan øvelsen give ideer til områder, spørgsmål eller problemstillinger, det kan være spændende at arbejde med?
Denne øvelse kan kombineres med stamtræer med særligt fokus på den geografiske del.
- Hver elev finder frem til sit stamtræ med familien, og skriver tre små historier fra familiens fortid. Hvis grene af familien eller hele familien kommer fra andre egne af landet eller andre lande vælges historier herfra - husk årstal. Sæt nåle i de forskellige dele af Danmark, elevernes historie stammer fra, træk en tråd fra nålen til de små historier, der sættes op uden for kortet.
Gør det samme med et Europakort til de europæiske historier og til historier, der kommer uden for Europa, benyttes et verdenskort
En mulig vinkel på denne øvelse er, at tage fat på Danmarks eller de andre landes historie på det tidspunkt, elevhistorierne omhandler. Var der fx nogle særlige historiske årsager til, at familien flyttede fra en egn eller et land? Hvordan er forholdene i dag? Findes der tilsvarende problemer i andre lande?
9. Tag de tematiske briller på
I det følgende er der en række temaer, som kan være med i overvejelserne, når billederserier udvælges:
- Miljø: ørken, erosion, energi, regnskov, forurening, jord, vand, luft, forbrug
- Produktion : landbrug, fiskeri, industri, hjemmeindustri, kunsthåndværk
- Kultur: dans, musikinstrumenter, drama, masker, religiøse ceremonier
- Overgangsriter: fødsel, initiering, bryllup, død
- Handel og økonomi, transport, Infrastruktur
- Boligformer: land, by, forskellige kulturer og leveniveauer
- Befolkningsforhold og levevilkår: kvinder, sundhed/sygdom, arbejdsforhold, uddannelse, forskellige etniske grupper, professioner, aldersgrupper etc.
- Kommunikation: edb, radio, tv, reklamer, aviser
- Menneskerettigheder, konflikter, krig/fred, forfølgelse af mindretal
- Flygtninge indvandrere
- Udviklingsbistand
Man kan gå efter et bestemt tema, fordi man synes temaet er interessant eller gå efter de mest fængende billeder og prøve at tematisere dem bagefter.
- Lad klassen tage forskellige temabriller på og sæt små sedler med temanavne under billederne.
Det vil vise klassen, at forskellige billeder kan forbindes under et fælles tema, men og så vise, at et billede kan indeholde flere temaer. Øvelsen kan således være udgangspunkt for en samtale i klassen om forskellige betydninger, vinkler, fortolkninger og associationer, som er mulige, når man arbejder med billeder.
- Sæt musik til en billedserie, I selv vælger ud. Diskuter hvordan lyden kan bruges til at fremhæve, understrege etc.
- Find en række billeder, hvor der er børn på - hvad sker der i deres liv? Hvad er der af forskelle og ligheder i situationerne og i deres vilkår, som du kan aflæse dem?
- Vælg et billede og skrive en historie om personerne og/eller situationen på billedet. Du kan skrive et brev eller tegne en tegning til en af personerne på brevet.
- Vælg en serie af hverdagsbilleder - hvad ligner jeres hverdag, hvad er anderledes?
- følg de globale spor i den danske verden.
- Vælg billeder af konflikter - hvilke typer, kan I finde - hvad er årsager og virkninger?
- Vælg billeder til en collage ud fra et tema som fx kultur. ideen kan bruges til alle temaer. I det følgende er eksemplet kultur og med en dansk vinkel.
Collagerne kan bruges til at drøfte hvad kultur er for en størrelse. Vi taler om, at nogen kommer fra en anden kultur. Hvordan kommer det til udtryk? Brug collagerne til en øvelse om dansk kultur for at vise, hvor vanskeligt det er at tale om et sådant begreb. Hvilke billeder vil hver enkelt opfatte som en del af en dansk kultur? Øvelsen kan gå i flere retninger ved at tilføje:
Hvilke billeder skal med for at dække alle de opfattelser af eller eksempler på kultur, der findes i Danmark?
Hvilke billeder hører til det, der er fælles for dansk kultur?
Associationsøvelsen kan også indgå uden billeder ved at skrive ordet kultur på midten af et karton (et til hver gruppe på max. fire elever) og lade eleverne på skift skrive deres associationer til ordet kultur. De kan skrive videre på hinandens associationer.
Man kan vælge bagefter, at grupperne sætter en cirkel om de ord, der har med en særlig dansk kultur at gøre eller om ord, der repræsenterer en kultur i Danmark.
- Hvilket billede ville du bruge i en reklamekampagne til nødhjælp, til udviklingsstøtte mm. - skriv et slogan til billedet.
- Lad børnene vælge hver ni billeder læg dem op i en diamantform 1-2-3-2-1 under hinanden.
Billederne skal give et samlet indtryk af verdens forskellige vegetationsformer, former for bebyggelser, former for vigtigste arbejdsområder, forskellige religiøse udtryk etc. Diamantformen bruges til at værdibestemme billederne, det højest prioriterede øverst og nedefter.
10. Med- og modbilleder
- Find eksempler inden for billedserien eller gå på jagt i andre billeder. Sæt kontraster op over for hinanden - et eksempel kunne være et sultent barn over for en fed dansker i et fittnes-center.
- Find eksempler på gamle billeder fra tredjeverdenslande i bøgerne Vilde billeder (se litteraturlisten). Kan I finde billeder andre steder, der viser de samme situationer i en anden udgave eller kan stå som modsætning.
11. Med- og modtekster
- Skriv et digt til et af billederne eller find et digt, som du synes passer til billedet.
- Find det billede eller to, som indeholder flest modsætninger. Skriv modsætninger op i to spalter over for hinanden.
- Find et dobbelttydigt billede og skriv henholdsvis en positiv og en negativ tekst
- Find to forskellige billeder, der ligner hinanden meget. Skriv en tekst og sæt den samme tekst under de to billeder.
12. Tag positiv/negativ-brillerne på
- Hvilke billeder er overvejende positive eller negative? Sæt plusser og minusser under billederne. Diskuter forskellene.
- Find et billede, som I er uenige om er fx positivt eller negativt og skriv hver jeres tekst og sæt den under billedet.
- Se på de positive billeder, I har valgt at sætte plus under. Kan I sætte dem sammen, så de giver jeres billede af verden, som I gerne vil have den skal se ud, hvis I kunne bestemme?
- Se på de negative billeder, I har valgt at sætte minus under. Hvad skal der til for, at disse billeder kan komme med i jeres positive billede af verden?
- Diskuter jeres billeder af verden - herunder om I tror, at de mennesker, der er på billederne, opfatter deres situation på samme måde som jer i positiv eller negativ retning.
- Hvilket billede, synes du, indeholder flest modsætninger? Beskriv dem.
13. Hænger det sammen?
- Sæt billeder sammen i en rækkefølge, der kan fortælle om årsag og virkning på en problemstilling. Find dem i udstillingen eller i andre billeder.
- Sæt billeder sammen til et tema eller en problemstilling.
14. Som du stiller spørgsmål, får du svar
Man kan stille mange spørgsmål, men spørgsmål er forskellige og peger mod forskellige typer af svar.
I arbejdet med Undredage, som lægger til projektarbejdsformen, har en af fokuspunkterne været at lære eleverne om at stille spørgsmål.
Du kan stille spørgsmål, der er
- beskrivende
- undersøgende
- analyserende
- vurderende
Eller i en kombination.
Hvis man skal komme mere i dybden med sin undren, skal spørgsmålene indeholde en slags "hvorfor". Det kan være spørgsmål af typen:
"Hvad nu hvis..."
"Det kan da ikke være rigtigt, at..."
"Hvad synes jeg egentlig om, at...og hvorfor?"
15. Billeder af det gode liv
Formål
Eleverne skal gennem indbyrdes diskussioner om valg af billeder få en fornemmelse af hvilke
faktorer, der kan have indflydelse på, om et liv bliver til et godt liv. De skal endvidere diskutere,
hvorvidt forestillinger om et godt liv hænger sammen med en bestemt kultur og tradition eller der er fælles forestillinger på tværs af kulturer.
Instruktion
Læreren kan på forhånd vælge 40 - 50 billeder fra fotoårbøger, magasiner etc. Billederne
skal repræsentere så mange forskellige aspekter af et godt liv som muligt Hver gruppe får en bunke med de udvalgte billeder, som de skal se igennem. De skal diskutere sig frem til hvilke 10 billeder, de vurderer bedst lever op til spørgsmålet:
Hvilke billeder symboliserer væsentlige sider af et godt liv?
En anden mulighed er at bede hver elev finde f.eks. fem billeder, der repræsenterer
et godt liv. Elevernes billeder stykkes sammen til en fælles serie og fremgangsmåden er som oven for beskrevet.
Når de 10 billeder er fundet, skal de lægges frem på bordene eller på gulvet. Grupperne fortæller på skift om deres indbyrdes diskussioner og begrundelser for valg.
En diskussion i klassen kan pege på nogle af de faktorer, som har indflydelse på det gode
liv. På tavlen kan faktorerne deles op i hvilke, der var fælles for alle grupper og hvilke, der
ikke var enighed om. En drøftelse af faktorerne kan blandt andet handle om:
- Hvilke kan have noget at gøre med forskellig kulturbaggrund?
- Hvilke kan stamme fra forskellig social baggrund?
- Findes der nogle fælles danske værdier?
Fra EVAMs idekatalog: ”Når mennesker mødes”.
Litteraturliste og links
Billeder på Tværs - en fotosamling til analyse og samtale af Lisa Klöcker og jens Kostrup, Mellemfolkeligt Samvirke 1998
Materialet består af 17 billeder og med mange forskellige ideer til billedarbejde i klassen. Desuden er der en kommenteret litteraturliste, som blandt andet henviser til bøger om billedanalyse:
Billedanalyse af Jane Kristensen, Dansklærerforeningen 1989
Billedtid 2 af Jane Kristensen og Jørgen Riber Christensen, Dansklærerforeningen, 1996
Undredage 1, 2 og 3, Jan Jonasson & Lotte Nielsen, CRIT 1/95, 3/96 og 2/97
Dennisrk.dk: Billedanalyse og galleri
Linket er:
Vilde billeder af Kristian Paludan, Folkekirkens Nødhjælp, 1989
Om hvordan billeder fra tredjeverdenslande har skabt vores forestillinger om den tredje verden, om de billeder opdagelsesrejsende, kolonitiden og turismen har givet os.
Billedrettigheder:
http://www.un.org/av/photo/index.asp
http://www.geograph.org.uk/search.php?form=advanced
Her kan man læse om ideer til billedanalyse:
http://www.billedguiden.dk/
Jacob Holdt har taget utrolig mange fremragende billeder bl.a. mange af mennesker fra forskellige kuylturer, etniske grupper, klasser og religioner se http://www.american-pictures.com/gallery/indexdk.htm.
www.nationalgeographic.com her ligger en lang række billedsamlinger af nogle af evrdens bedste naturfotografer. Ideerne er bl.a. hentet fra EVAM projektets hjemmeside og de fleste er samlet eller lavet af Af Torben Ulrik Nissen og Ellen Farr.
| < Forrige | Næste > |
|---|
