Kossi fra Benin | Global.dk

Kossi fra Benin: Hej. Jeg hedder Kossi Atato og jeg er 11 år gammel. Jeg bor i Benin i det vestlige Afrika.
Benin er 3 gange så stort som Danmark. De fleste af de 6 millioner indbyggere bor i den sydlige del af landet. Her er der vand nok til at dyrke forskellige afgrøder på markerne.

Benin: Den røde pil peger på landet Benin.
Landkortet er fra http://www.graphicmaps.com/

Min familie: Her er hele min familie foran vores hus. Min far holder en bibel, fordi biblen betyder meget for os. En del af huset blev ødelagt, da der var oversvømmelse. Der ligger stadig nogle mursten fra oversvømmelsen på jorden.

Kossi bor sammen med sin mor, Adjoko, sin far, Seraphin, sine 2 brødre og 3 søstre. De bor i en landsby der hedder Conho i Hanou-området. Jorden i området er mørk og fed; det betyder at den er velegnet til landbrug.

Religion betyder meget for familien, som går i en evangelisk kristen kirke, der hedder "Pentecöte". Hver søndag går familien i kirke. Kirken ligger 6 km fra hjemmet. Ifølge deres tro må man ikke arbejde om søndagen. Det betyder at familien ikke må gå i gang med at så eller lave andet arbejde på marken om søndagen – også selv om det måske er det helt rigtige tidspunkt.
Når det gælder ægteskabet spiller det religiøse også en meget vigtig rolle. Kossis forældre hører bogstaveligt talt sammen for evigt, en skilsmisse ville være helt utænkelig. Det betyder dog ikke at Kossis forældre aldrig skændtes, men det kan fx ikke lade sig gøre for faderen at have en elskerinde.

Religion er en central del af familiens liv og hverdag – hvis et barn der ikke opfører sig ordentligt, får at vide at hans præst bliver informeret, vil han øjeblikkeligt ændre adfærd. Det er på grund af deres stærke tro på Gud, at familien kan udstå at være fattige. De lever med håbet om at det vil gå dem godt, hvis de tror Gud.

Mine forældre: Kossis forældre er bønder og de dyrker majs og cassava. Cassava er en rodfrugt som dyrkes i de tropiske egne, bl.a. Afrika og Brasilien. Roden minder lidt om kartoflen og bladene på cassava-planten kan også spises.

Markens afgrøder udgør familiens hovedindtægt. En del af høsten beholder Kossis familie til deres egen husholdning, resten sælger de på markedet. Nogen gange bruger de cassava til at lave en lokal specialitet der kaldes gari, som de kan tjene lidt ekstra ved at sælge på markedet.

Landbrugssæsonen er lang i Benin. Den strækker sig fra 1. marts til 1. juli og fra 1. september til 30 november. Børnene er derfor nogen gange nødt til at få fri fra skole så de kan hjælpe til derhjemme.

Kossis forældre deler opgaverne derhjemme. Faderen rydder markerne, mens moderen og alle børn over 10 år hjælper til med at luge. De yngste børn tager sig af at så og høste.

Jeg hugger træ: Her hugger jeg i en træstamme. Vi bruger træet til at lave trækul af som vi sælger på markedet. Når jeg har hugget i en halv time så bliver jeg træt og min far må tage over. Hvis det er en stor træstamme tager det 6 timer at hugge den op.
Det er en svær proces at brænde træet til trækul, så det er kun forældrene som udfører dette arbejde.

Jeg hjælper: Her hjælper jeg min mor med at hælde trækul i sække. Det gør jeg dagen før der er marked. Vi kan godt lave 15 sække med kul hver måned.

Børnene hjælper til når de færdige trækul skal fyldes i sække. Det er Kossis mor, som sælger kullene på markedet, men nogle gange bliver Kossi spurgt om han ikke vil være med.

Markedet: Jeg er på vej til markedet sammen med min mor med en sæk trækul på hovedet. Der er marked hver femte dag. Nogle gange hjælper jeg kun min mor, når der er marked i weekenden. I ferien har jeg masser af tid til at hjælpe min mor.

Om morgenen: Kossi står op klokken seks hver morgen for at hjælpe til. Først henter han vand i floden og vasker op.

Her står jeg i floden 100 m fra vores hus. Hver morgen skal jeg fylde baljen 5 gange og bære den hjem til huset. Der kan være 10 liter vand i baljen.

Jeg fejer: Bagefter skal Kossi feje gården for at holde slanger og andet kryb borte fra hytten. Kossi har ikke noget imod at hjælpe til og de fleste opgaver udfører ham med glæde.

Jeg bruger meget tid på at feje gården foran vores hytte. Det er mit ansvar, at der er rent og pænt.

Slanger: Her har jeg tegnet en slange, der snor sig. Min mor var lige ved at dø, da hun en dag blev bidt af en slange. Hun blev reddet af sundhedsklinikken. Ser jeg en slange, løber jeg væk.

Min skole: Her er jeg og mine skolekammerater i skolegården. Jeg går i 6. klasse. Jeg arbejder hårdt i skolen fordi jeg gerne vil være den bedste i klassen. Jeg kunne godt tænke mig at blive læge, når jeg bliver stor.

Når Kossi er færdig med morgenens pligter, går han i bad og tager rent tøj på. Inden han går i skole, kigger han på sine lektier en ekstra gang. Kossis skole ligger i byen Adjaha, 6 km væk. Det tager Kossi 45 minutter at gå til skolen.

Mine bedste venner: Her er mine bedste venner. Vi går i klasse sammen og er med i en teatergruppe, hvor vi spiller og danser. Jeg må tage hensyn til alle mine venner. Jeg kan ikke lide, når folk griner ad mig eller når der er nogen, der driller mig. Jeg er aldrig voldelig eller grov Jeg har en masse venner, som jeg leger med i min fritid.

Det gør mig glad: At spille på tromme gør mig glad. Når jeg er sammen med min teatergruppe, glemmer jeg alt omkring mig.

Jeg fodrer dyrene: Her fodrer jeg hønsene og gederne sammen med min far og min mor. Det kan jeg godt lide. Dyrene går tit frit omkring. For at samle dem råber vi efter dem eller synger en sang.

Når Kossi kommer hjem om aftenen, hjælper han sin mor i køkkenet.

Det gør mig ked af det: Her har jeg tegnet vores høne og dens kyllinger. Du kan se, at hønen varmer kyllingerne. Det er allerede nat. Så kommer der et voldsomt regnvejr, og alle kyllingerne dør. Jeg blev meget ked af det. Jeg har så ondt af kyllingerne.

Vores aftensmad: Her er hele min familie samlet for at spise. Vi får majsbrød og fiskesuppe. Det smager rigtig godt.

Det er Kossis far, der tager de vigtige beslutninger. Han er familiens overhoved og har det sidste ord. Men moren har også noget at skulle have sagt – hun bliver næsten altid spurgt til råds inden beslutningerne tages. Nogle gange kommer ideerne fra hende, og så er det bare farens job at bifalde den. En gang imellem kommer Kossi eller en af hans søskende med et godt forslag, som de fortæller til deres mor. Hun giver det videre til deres far, for at han kan tage endeligt stilling til hvad der skal gøres.

Jeg læser lektier: Hver aften, inden jeg går i seng, sidder jeg og læser lektier.

Børnefonden: Det er Lazare Charles, der har hjulpet os med at få Kossis historie med i Verdensbørn. Han arbejder for Børnefonden. Du kan læse mere om Benin og Børnefondens arbejde på Børnefondens hjemmeside http://www.bornefonden.dk/.