- Signe fra Danmark
- Hej, jeg hedder Signe. Jeg er 12 år.
Jeg er en glad
og dejlig pige at være sammen med. Jeg elsker min familie og mine venner. Jeg
kan også meget godt lide tøj og sko. Jeg har en overdejlig kat, som hedder
Mikis. Han er 13-14 år, og jeg holder meget af ham. Mit bedste legetøj er et
tøjdyr, som jeg fik for 4/5 år siden. Det er en hund, som hedder Pil og er grå
og hvid. Jeg tror på gud, men ikke nær så meget som mange andre. Jeg går kun i
kirke, når der er bryllup og begravelse. Men juleaften går jeg altid i kirke
med mor.
- Det gør mig glad
- Mine veninder og min familie gør mig glad. Jeg bliver
også glad, når solen skinner. Men en regnvejrsdag kan godt gøre mig ked af
det. Jeg bliver også ked af det, når jeg tænker på min moster Dorte, som er
død.
Signe drømmer om at få en dejlig mand og to dejlige børn, når hun
bliver stor. Hun kunne godt tænke sig at blive designer. Hun vil gerne både
designe sko og tøj, men helst kjoler, bukser og så videre.
- Min familie
- Signe bor sammen med sin mor, sin far og sin lillebror
Lars. Her har hun tegnet en med alle fire familiemedlemmer.
Min mor hedder
Lene og arbejder som børnehaveklasseleder på Højene Skole, og min far hedder
Børge og er projektleder. Min lillebror hedder Lars og går i 2.
klasse.
- Min lillebror
- Lars kan godt lide at fiske, og han fangede engang en
fisk, der var så stor, at han vandt en præmie for den.
Vi bor i en
lejlighed, og den er ikke så stor, men den er god nok. Alle vores vægge er
malet hvide, og det gør ligesom huset lidt større. Vi har en stue, et køkken,
to badeværelser og tre værelser til mor og far og os. Jeg har mit eget
værelse, men det er bare en smule for lille. I hvert fald er det dejligt at få
lidt fred fra min lillebror engang imellem. Det eneste som jeg skal lave, er
at rydde op på mit eget værelse. Når jeg hjælper med andre ting derhjemme, gør
jeg det, fordi det er sjovt.
- Mine fætre
- Signe har også tre fætre. Tobias er 9 år og Søren er 13
år.
- Min fætter Niels
- Niels er hendes ældste fætter. Han er 17 år og bor i
Hjørring, hvor han går i gymnasiet i 1. g.
- Min hverdag
- Jeg står op ved syvtiden, og så går jeg i bad. Så spiser
jeg morgenmad, som består af chocos. Det er cornflakes med chokoladesmag.
Klokken tyve minutter i otte går jeg i skole, og jeg følges altid med min
lillebror Lars. Jeg går i 6. Klasse og Lars går i 2. klasse. Min klasse er ok.
Men vi er kun 11 elever i alt, 4 drenge og 7 piger. Jeg har både sure og søde
lærere i skolen. Mine dansk-, engelsk- og sløjdlærere er søde og min
historielærer er sur og streng. Jeg synes, at det er kedeligt at have historie
og kristendom, for vi læser altid de samme bøger. Efter skole henter jeg min
lillebror og så går vi hjem. Når vi kommer hjem ser vi lidt tv, og nogle gange
ringer en af mine veninder. Men jeg må først lege med hende, når min mor er
kommet hjem. Jeg har taget et billede af ham, mens vi venter på min
mor.
- Min mor
- Signes mor kommer som regel allerede hjem omkring kl. et,
og så tager Signe over til sin veninde. Når det bliver aften kommer hun hjem
for at spise aftensmad og hjælpe til med at lave mad.
- Min yndlingsret
- Min ynglingsret er pizza. Min venindes far laver den
bedste pizza med skinke og ost, og hver gang jeg skal sove, håber jeg på, at
vi får pizza til aftensmad. Min far laver også mad engang imellem, men på
billedet her, sidder han og læser avis. Jeg kan godt lide at være med til at
lave mad. Indtil videre kan jeg selv finde ud af at lave frikadeller, og jeg
bager da også kage og boller sommetider. Ellers er jeg ikke så god til at lave
mad, men det skal jeg nok få lært, for vi har jo hjemkundskab i
skolen.
Efter aftensmaden laver Signe lektier sammen med Lars, og når
de har lavet dem, går de ind til naboens børn og leger til klokken halv ni. Så
børster de tænder og tager nattøj på, og klokken ni går de i seng. Inden de
lægger sig til at sove, læser moderen eller faderen en godnathistorie for
dem.
- Min fritid
- Signe dyrker ingen sport, men bruger mest tid sammen med
mine veninder. Nogle gange tager hun ned i byen og ser på tøj, og andre gange
snakker de eller ser fjernsyn sammen.
Min bedste veninde hedder Sally,
og det er hendes far, som er mester til at lave pizza. Jeg spiller ikke på
noget instrument, men Sally spiller klaver. Når jeg er ovre hos hende, får jeg
også lov til at prøve at spille. Jeg kan lide mange former for musik, men det
bedste er nok pop, soul og rock.
- Det kan jeg lide
- Jeg kan godt lide at se fjernsyn, og det bedste der er i
tv er nok Heksene fra Warren Manor. Det er en amerikansk serie om tre hekse,
der kommer sent om aftenen, og der er en masse dæmoner, som de skal bekæmpe.
Jeg har mange idoler, f.eks. Nelly Furtado, Brad Pitt, Julia Roberts og Adam
Garcia.
I sin sommerferie er Signe sammen med sine venner og veninder,
og nogle gange er hun på ferie med sin familie. Hun har været i Tjekkiet,
Sverige og Tyskland, men de har mest været på ferie i
Danmark.