Global undervisning nr. 25 (2005): 

Dansk:

- globale kompetencer

Undervisningsideer 7.-9. klasse

På og mellem linjerne

Eleverne i de ældste klasser har gjort sig forskellige erfaringer i skolen, i fritiden og via medierne. De har bygget holdninger op omkring disse erfaringer og handler måske derefter – fx ved at indgå i kliker og ved at fremføre sort-hvide opfattelser af andre mennesker og andre måder at leve på.

Det etnocentriske får ofte større vægt når identitet og personlighedsdannelse er i centrum, og man finder ud af hvor man hører til. Den globale kompetence består i at vide hvem man er, og samtidig at kunne møde andre mennesker og (kulturelle) forskelligheder med åbenhed og fordomsfrihed.

Halfdan Rasmussens digte forholder sig til eksistentielle spørgsmål om kærlighed, angst, had, død, krig, broderskab, drømme osv. Ud fra ham selv, men også med en selvironisk distance. De kan være øjenåbnere for elevernes selvrefleksion.

AKTIVITETER  

1. Læs

• Forskellighed: Noget om billigrejser (HD s. 213), Noget om mutationer (BR s. 231), Noget om lige og skæve (BR s. 250), Noget om rigdom (BR s. 258), Noget om helte (BR s. 261).
• Ufred, ondskab og had: Vi går i flok bag hver sit flag (HD s. 58), Lyt til dit hjerte (HD s. 98), Svigt ikke mennesket (HD s. 127), Jeg frygter ikke, (HD s. 130), Rene hænder (HD s. 141).
• Drømme: Tag mod min hånd (HD s. 30), Da bomben faldt (HD s. 78), Tornerose (HD s. 80), Gå stille og tyst (HD s. 135), Samhørighed, (HD s. 151), Det største (HD s. 428).
• Problemløsning: Noget om et bankesystem (HD s. 242), Noget om helte (HD s. 261), Noget om arbejdsro (HD s. 266), Noget om blomstersprog (HD s. 268).
• (global) Kærlighed: Sværdet er ikke mit våben (HD s. 25), Jeg elsker (HD s. 28), Noget om at ærgre sig (HD s. 270), Og det var det evige spørgsmål (HD s. 470).

2. Den globale/etiske dimension

• Tematiseret læsning af digtene: Vælg et tema, læs de foreslåede digte op flere gange, og marker det globale element i digtenes tema og indhold. Skriv som stikord på flipover/tavle de ord/vendinger som går i denne retning. Skriv nye digte hvori de ‘globale’ ord indgår.

Diskuter på hvilken måde det globale bliver udtrykt i klassens egne digte, og hvilken effekt disse sproglige refleksioner vil/kan have på vores eget sprog, vores væremåde og vores forhold til de sider af tilværelsen som temaerne handler om. 

3. Fortæl

• Vælg et digt: Et udvalg af – evt. alle – nævnte digte læses op. En kopi af hvert digt hænges op i klassen, og hver elev vælger et digt. Det narrative (fortællende) aspekt kan fastholdes ved at eleverne skriver deres associationer til det valgte digt ned og udveksler dem. De kan på skift (i grupper på tre) fortælle om en konkret oplevelse fra deres eget liv eller fra læsning (højst tre minutter til hver elev). Eleven skriver derefter sin egen fortælling ned og vedlægger den en kopi af det digt som inspirerede til fortællingen.
• Antologi: De elevvalgte digte samles og udgør derefter den antologi af Halfdan Rasmussen-digte som klassens fælles undervisning kan samles om. Det globale aspekt fremkommer dels ved antologiens indhold om eksistentielle, globale spørgsmål, dels gennem den dialog der opstår både i grupper og i hele klassen. Endelig får elevernes personlige tilgang til digtene dem til at forholde sig åbent, tage stilling og revidere/modificere deres holdninger i retning af større tolerance, respekt for forskellighed og seriøsitet i arbejdet med livsnære, kontroversielle spørgsmål. At kunne holde fast i sig selv og samtidig gennem dialogen forholde sig åbent til andre peger i retning af begreber som identitet, ansvarlighed, accept, ligeværd, multikulturel forståelse, konfliktløsning osv.

4. Kommunikation som konfliktløsning

• Rollespil: Spil ‘handlingen’ i udvalgte digte (parvis eller i grupper), og vis den for klassen. Først en version uden ord (kropssprog), derefter en version med ord.
    Diskuter og begrund hvad der virkede stærkest.
    Sammenlign jeres rollespil med situationer I har oplevet i jeres eget liv, og forklar evt. forskellige måder at reagere på.
• Dialog: Hvad har positiv betydning for en frugtbar dialog? Indholdet? Situationen? Sproget? Kropssproget? Hvilke følelser der er på spil? Hvor godt man kender hinanden? Indforstået-
  hed? Nedladenhed? Åbenhed?
    Eleverne afprøver forskellige former for dialog (parvis, i grupper, hele klassen) – og vurderer hvad der har og får betydning for udbyttet af meningsudvekslingerne med henblik på problem- og konfliktløsning.

 
5. Slutevaluering

Hvordan kan vi måle at klassen har lært af arbejdet under dette forløb? Noter på flipover, og hæng svarene op på væggen.

Hvor er der sket ændringer i adfærd, fx i måden at tale på både mellem eleverne indbyrdes og i forhold til voksne?

Hvad har vi lært om os selv? Hvordan vil vi hver især bruge denne selvindsigt i vores møde med mennesker fra andre lande og/eller kulturer? Hvad vil vi konkret ændre på i vores adfærd? Svarene skal skrives i logbog/hefte under overskriften: Indtil nu har jeg…, Fra i dag vil jeg…