Global undervisning nr. 25 (2005): 

Dansk:

- globale kompetencer

Introduktion

Hvis…, så er her rart at bo!

Af Kirsten Borberg, pædagogisk konsulent

Al læring bygger på erfaring, sansning og oplevelser af fysisk, kropslig og mental art. Den indgår i komplekse bevidsthedsprocesser som opbygges gradvist i løbet af livet, både i og uden for skolen. Når der står fag og faglighed på skemaet, giver det derfor mening at bygge undervisningen på de grundlæggende erfaringer børn og unge har med sig i bagagen. Det giver også god mening at bygge på elevernes fundamentale erfaringer i undervisningsforløb med fokus på globale perspektiver.

Mit bud på en såkaldt global danskundervisning baserer sig på en livsfilosofi som de fleste mennesker kan identificere sig med, og som vi fx finder i Halfdan Rasmussens digte – bl.a. i digtet Tænk, hvis jeg sad på månen (se forsiden). Min pointe er at digtene repræsenterer en enkelhed, umiddelbarhed og medmenneskelighed som er både dansk og global.

En almen, global forståelse
Den tyske teoretiker Wolfgang Klafki (f. 1927) kommer med sine dannelsesmål tættest på en beskrivelse af begrebet global undervisning:

* dannelse for alle til selvbestemmelses-, medbestemmelses- og solidaritetsevne,

* almenhedens dannelse som noget der vedrører os alle,

* dannelse af alle humane dimensioner af menneskelige evner som kan erkendes i dag.

Selv om man ikke kan jævnføre Klafkis og Halfdan Rasmussens måder at formulere sig på, er deres ærinde det samme: forestillingen om at man kan skabe en almen, global forståelse ved at beskæftige sig med det fundamentale – jorden er alles, mennesker er forskellige og ens, og alle mennesker deler eksistentiel skæbne. Mens Klafkis dannelsesforestilling er teoretisk og kompleks, er Halfdan Rasmussens enkel – både i ord og i handling.

Gennemgående for mange af Halfdan Rasmussens digte er at de bevæger sig florlet og uproblematisk rundt mellem et ‘jeg’ (egocentrisk), et ‘lille Danmark’ (etnocentrisk) og ‘jorden’ (globalt). Hans ‘jeg’ er dog ikke kun centreret om sig selv. Det kommer ofte en tur ud i universet og naturen eller ind i en hverdagssituation som skaber samhørighed, tryghed og glæde ved tilværelsen. Barnet oplever eller undrer sig over de små ting med det brede perspektiv.

Globale kompetencer
I Tænk, hvis jeg sad på månen er de konkrete billeder og utopien set med et dansk barns øjne. Hvad ville andre børn mon se hvis de sad på månen og så på Danmark? Hvordan ville deres utopi se ud? Et utal af muligheder for ‘globale’ fortællinger ville komme i spil om det fælles og om forskelligheder som flytter det etnocentriske blik fra navlepilleri til global forståelse. Livshistorier, sange, danse, billeder, følelser, drømme, hverdagshistorier fra verden omkring os osv., hører alle til i en både individuel og fælles bagage som menneske. Noget er smukt og andet er grumt at få indsigt i. Men hvis vi når til at kunne forholde os til begge dele og handle derefter, kan vi tale om globale kompetencer.

Halfdans Rasmussens poesi kan oplagt indgå i en global danskundervisning der har det formål at “udvikle en personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse”, sådan som danskfagets formålsformulering lyder.

Dette er pointen i de skitserede forslag i dette hefte.