Global undervisning nr. 26 (2005)

Dilemma- og demokratiundervisning: 

Global Island

Undervisningsideer til 8.-10. klasse

Tips til at arbejde med dilemmaer

Ved selv at være part i en diskussion og argumentere for sine synspunkter oplever eleven hvad fælles spilleregler og åbenhed om uenigheder betyder for den enkeltes involvering, indflydelse og accept af det endelige resultat. Det kan give eleven vigtige indblik i demokratiske spilleregler og processer.

Indhold:

1. Dilemmaøvelse
2. Argumentation
3. Den varme stol

AKTIVITETER

1. Dilemmaøvelse
Eleverne får hver en kopi af mulighederne der ligger til højre og til venstre på skemaet her. Med plus og minus skal de afkrydse udsagnene ud fra deres egne værdier, holdninger, behov, ønsker og interesser. De skal vælge side rent fysisk ved at stille sig til venstre eller højre i lokalet.

Når eleverne har valgt side, kan læreren spørge dem om den vigtigste grund til at de valgte som de gjorde. Hvad var det største plus? Kan suppleres med spørgsmål om hvad man frygtede mest, og hvad der fik det største minus? På den måde kan de bl.a. få drøftet om plus eller minus vejede tungest, om det var et tilvalg eller et fravalg. Det kan være en indfaldsvinkel til at tale mere generelt om hvad der får os til at vælge side, vælge noget frem for noget andet. Hvad gør et valg vanskeligt, og hvad kan blive afgørende i en valgsituation? Hvis der opstår en tydelig forskel på pigers og drenges valg, kan det også inddrages i diskussionen om værdier og holdninger.

(Opgaven er hentet fra www.globalisland.nu)

Til eleverne
I skal hver især forestille jer at I er med i en gruppe af unge rejsende. I er i et fremmed land hvor I har mødt hinanden. I har en lokal guide med. På et tidspunkt kommer I til en bjergvæg som I ikke kan komme over. I skal vælge mellem at gå til højre eller venstre.

I spørger guiden om de to muligheder. Det er på forhånd tydeligt at I ikke kan blive enige i gruppen. I kan ses igen hvis I ønsker det, fordi vejene mødes længere fremme. 

I skal hver især prøve at sætte plusser og minusser ud for de forskellige muligheder der er ved at gå den ene eller den anden vej. Hvilken vej får flest plusser ud fra ønsker, interesser og behov? Tænk over hvad I har givet det største plus og det største minus.

I skal hver især forestille jer at I skal træffe et valg på baggrund af følgende oplysninger:

Hvis du går til venstre:

• Din rejsekammerat, som du følges med på hele rejsen, har valgt denne vej.
  

• Der er fare for at blive smittet af en sygdom som du ikke er vaccineret mod.
  

• Stien er stejl og vanskelig, men meget kortere end den anden.
  

• Naturen er utrolig flot, og der er gode chancer for at se sjældne dyr. Der er også slanger og skorpioner.
  

• Man kan komme til at bo hos den lokale befolkning i deres huse – og det er billigt.
  

• Der er floder overalt hvor I kan bade og få drikkevand.
  

• Der er to deltagere du har været oppe at skændes med. Du føler at de vil danne klike. Din gode ven synes de to er o.k.
  

• Der er ikke nogen på dette hold som du har sproglige problemer med. Du kan tale med dem alle sammen.

Hvis du går til højre:

• Du er lige ved at blive kæreste med én som har valgt denne vej.
  

• I kan risikere at møde banditter som kræver penge for at lade jer passere.
  

• Vejen er jævn og let at gå, men den er meget længere end den modsatte vej.
  

• Der ligger nogle spændende små landsbyer der er enhver fotografs drøm. Der er mange kunsthåndværkere som sælger deres tøj, smykker, knive og andet meget billigt. Du kan komme hjem med noget helt særligt.
  

• I skal bo i telt eller under åben himmel da de lokale ikke ønsker at have rejsende boende.
  

• I skal købe drikkevand og bære det fordi I ikke kan være sikre på vandet hos de lokale.
  

• Din værste konkurrent til din kæreste har valgt denne vej.

2. Argumentation
Denne øvelse giver eleverne indblik i argumentationsformer og -teknikker. Klassen kan vælge en aktuel konflikt fra medierne. Diskussionen kan organiseres som en form for byråd hvor nogle elever forbereder argumenter for to forskellige holdninger. De to holdninger præsenteres først som rene udsagn for eller imod en sag. Det kan fx være om det skal være lovligt for civile danske statsborgere at deltage i befrielseskrige i andre lande, eller om dansk udviklingsbistand skal gå til lande der kun tillader piger begrænset adgang til uddannelse.

Alle i klassen stemmer for eller imod. Stemmefordelingen skrives op. Dernæst holdes de forberedte indlæg for de to forskellige holdninger.

Efter en fælles diskussion stemmer klassen på ny for eller imod. Eleverne vil kunne aflæse om argumentationen og diskussionen har ændret på tallene fra den første afstemning, om nogle har skiftet holdning.

Som afslutning drøftes spørgsmål som: Hvad virker i en argumentation, hvad giver et argument værdi, hvordan kan du overbevise andre, hvordan bliver du overbevist af andre? Hvem bliver der lyttet mest til i diskussioner i klassen, og hvad kan grundene være?

(Opgaven er hentet fra www.globalisland.nu)

3. Den varme stol
Denne øvelse kan bruges til at belyse interessekonflikter. Inviter to interviewpersoner (evt. på to forskellige dage) med diametralt modsatte synspunkter til at snakke om et givent emne. Gæsterne anbringes i “den varme stol” – fx en tilhænger og en modstander af abort, EU, flygtningepolitikken i Danmark etc.

Besøget kan struktureres med et halvtimes oplæg fra gæsterne, hvorefter eleverne går i grupper for at diskutere og formulere spørgsmål. Endelig slutter besøget i en blanding af samtale, dialog og diskussion mellem elever og gæster. Sæt gerne to-tre timer af til besøget.

Efterfølgende kan eleverne gengive debatten ved dels at referere gæsternes synspunkter loyalt, dels afgøre hvad de hver især selv mener. Hvilke synspunkter og argumenter er de bedste – og hvorfor?