Global undervisning

“Interkulturel kompetence handler først og fremmest om åbenhed over for forskelle og viden om deres historiske kontekst. Det handler ikke om at lade som om man er en anden end den man er,” siger Karen Risager, lektor på RUC.

Interkulturel eller global kompetence er kernen i de følgende seks øvelser, som hver giver indgange til at børn og unge kan begå sig i en globaliseret verden.

Global handlekompetence

En global handlekompetence styrker elevernes evne til at manøvrere i en informationsrig, omskiftelig og ofte uoverskuelig verden i form af:

at forholde sig kritisk til de mange informationer,
at få et vidensoverblik,
at danne sig en mening.

Og til at handle på forskellige niveauer:

personligt,
gruppe/organisationsvis,
lokalt,
nationalt og globalt.

Kriteriet for succes er om eleverne bliver modne, selvstændige og kritisk tænkende personer der optræder som ansvarlige og kvalificerede deltagere i demokratiske processer, både nationalt og globalt.

Kilde: EVAM, En verden af muligheder (www.evam.dk)

Formål: At få eleverne til at se hvilke ting der har betydning for hvem man er, hvilke erfaringer og interesser som påvirker ens såkaldte kulturelle filter/de briller man ser verden igennem. Øvelsen er velegnet som udgangspunkt for en forståelse af både ens egen identitet og af ens kammerater.

Fag: dansk

Målgruppe: Øvelsen er delt i to: 1.a til mindre klasser og 1.b til større klasser.

Tidsforbrug: En lektion.

Her er jeg
Indled med en snak i klassen om et barns liv og hverdag, fx med referencer til bøger børnene kender: Alfons Åberg, Pippi Langstrømpe, Kasper (fra fodboldbøgerne), etc. Diskuter hvilke ting der betyder noget for forskellige børn.

Hvis man fx skulle tegne Pippis “kulturelle filtre”, dvs. den måde hun ser verden på, hvilke tegninger skulle så indgå i den lagkagedelte cirkel i figur 1?

De kulturelle filtre er bl.a. ens medfødte egenskaber, familie- og samfundsmæssige tilhørsforhold, erfaringer man har gjort sig, og ting man har valgt til i sit liv. Størrelsen på “lagkagestykkerne” i cirklen afhænger af hvor meget man vægter de forskellige filtre i forhold til hinanden. Cirklen er et billede på hvordan man opfatter sig selv og sit liv. Denne udgave er fremstillet af Ellen Farr og er inspireret af forskellige lignende modeller.

Uddel et A3-ark med en fortrykt cirkel til hver elev, som skal tegne de vigtigste ting fra hans/hendes hverdag. Tegningerne klippes ud, kategoriseres i forhold til de forskellige kulturelle filtre og klistres ind i cirklen. Tilsammen viser cirklen de vigtigste ting i barnets liv.

Eleverne præsenterer deres cirkler for hinanden. Indimellem holdes pauser hvor der tales fælles om forskelle og ligheder i elevernes valg. Få eleverne til at reflektere over forskellene.

Præsentationen afsluttes med en kædeøvelse hvor en elev starter med at fortælle noget som han/hun har lagt mærke til hos en af de andre elever. Denne elev fortæller videre om noget han/hun har lagt mærke til hos en anden elev, osv.

For at sikre at alle elever inddrages i snakken, kan læreren stille spørgsmål som: “Hvad fortæller Caspers eller Sameenas tegninger om dem?”

Mit liv
I de større klasser diskuterer eleverne hvilke ting der påvirker dem i deres liv. De kategoriserer hver især deres valg efter de forskellige kulturelle filtre. Derpå tegner de hver en cirkel og inddeler den i stykker af forskellig størrelse og antal i forhold til hvor meget/lidt de enkelte kategorier fylder for dem. I hver lagkageskive skriver eleven en eller flere ting som har betydning for hvem han eller hun er. Inspiration til opdeling i kategorier kan være:

Eleverne præsenterer deres lagkagefigurer for hinanden: De forklarer hvorfor hvert enkelt stykke fylder så meget, hvorfor de har valgt at tage de enkelte dele med.

Eleverne kommenterer hinandens cirkler: Hvad vidste de ikke om kammeraterne? Diskuter hvilke ting der har størst betydning for den måde man møder andre på. Diskuter hvilke elementer man selv kan arbejde med, har indflydelse på, hvordan man selv kan påvirke sit “kulturelle filter”.

Cirklen kan med fordel tegnes igennem flere klassetrin, og eleven vil kunne se at der dels sker ting som ændrer hans/hendes filter/briller, dels kan den enkelte selv være med til at vælge hvilke påvirkninger og erfaringer, fx i form af interesser der kan få betydning for personligheden og den måde man møder omverdenen på.

Inspirationsmateriale

Globale dimensioner I og II – se litteraturlisten bagest.

Når mennesker mødes – Idékatalog til interkulturel undervisning
Udarbejdet af AFS Interkultur, Ibis, MS og SPF.
Øvelser og aktiviteter til brug for undervisere i grundskolen. Se især øvelserne til afsnittet “Hvor har jeg rod, hvor går min verden fra?”.
Hefte, 60 sider, ill. Pris: 35 kr. Findes også som gratis pdf på www.evam.dk. Statens Pædagogiske Forsøgscenter 2003.

Formål: At få eleverne til at forstå og respektere at andre opfatter tingene på andre måder end de selv gør. Vi er hver især påvirkede af vores individuelle kulturelle filter (se øvelse nr. 1). En måde at illustrere dette på er ved at se på os selv gennem andres øjne. På den måde kan man få blikket op for hvor meget det betyder hvis øjne det er der ser. Samtidig kan man lære af andre og få nuanceret sin egen opfattelse af virkeligheden.

Fag: dansk, samfundsfag og medier

Målgruppe: 7.-10. klasse

Til denne øvelse kan bruges forskellige film lavet om danskerne og Danmark. Eleverne ser film – og diskuterer hvor indtryk og opfattelser/analyser adskiller sig fra deres egne. De søger at afdække hvorfor de samme ting opfattes anderledes.

Ideer til velegnede film (spørg efter titlerne på det lokale bibliotek eller pædagogiske center):

Den stille stamme: en film om danskerne og Danmark
Tv-program af den ugandiske tv-producer Geogffrey Bakiraasa Ssenoga om det danske samfund. Ved at høre Ssenogas konklusioner om vores humor, fantasi, liv m.m. får man et klart billede af hvor meget instruktørens billede er farvet af hans egen baggrund og kultur. Med dansk og engelsk tale og danske undertekster.
TV Århus 1994. 30 min. 1 kassette (VHS). (DC-nr.: 96.72)

Good Morning America – God Morgen Danmark
USA’s mest sete morgentv-program, ABC’s Good Morning America, portrætterer Danmark og danskerne.
Sendt på DR1 den 12. maj 1997. 1. kassette (VHS).

På livet løs. De 'sorte' danskere – drengene
Hvornår er man dansker? Og vil man nogensinde blive respekteret hvis man er mørk i huden? Otte unge danske muslimske mænd diskuterer emnerne: vold, racisme, danskhed og andengenerationsindvandrere.
Sendt på DR1 13. februar 2000. 1 kassette (VHS). (DC-nr.: 30.1645)

Verdens bedste land
Seks debatprogrammer med Torben Steno om danskerne og danskhed. Hvad er danskheden for en størrelse? Den nationale selvoptagethed kommer til diskussion.
Sendt på DR2 fra 31.10-28.11 2000. 4 kassetter (VHS). (DC-nr.: 30.12)

Vi er Danmark
Af Jacob Jørgensen og Joao Penaguoao
En Danmarksfilm der præsenterer landet, dets kultur og befolkning, traditioner og holdninger med lethed og humor. Hvordan ser vi os selv? Hvordan ser “de andre” os?
JJ Film ApS for Udenrigsministeriet 1996. 27 min. 1 kassette (VHS). (DC-nr.: 46)

Fremmed i eget land? og Mødet med Danmark
Af Lisa Johansen og Nils Feldballe
To dokumentarfilm og et teksthefte. Om det kulturchok som to familier oplever efter års ophold i henholdsvis Japan og Kenya, og tilbagekomsten til Danmark som de troede de kendte. Førstnævnte film er til voksne, den anden er til børn og unge.
Feldballe Film & TV 2005. 1 dvd. (DC-nr.: 32.6)

Formål: At få eleverne til at indsamle viden om og identificere sig med andre børn, at forstå forskelligheder og ligheder mellem mennesker og at analysere hvilken betydning disse har.

Fag: Øvelsen egner sig godt til integration af it i fagene dansk og geografi.

Målgruppe: 4.-7. klasse

Øvelsen går ud på at få klassen til at beskæftige sig med børns hverdagsliv rundt i verden på en komparativ måde. Den tager udgangspunkt i nogle tilgængelige websites på internettet. Kig fx på nogle af disse som præsenterer børneliv i forskellige lande:

Eleverne sættes sammen to og to. Hvert par får anvist en af de nedenstående websites med billeder, tegninger og tekster om hverdagen for et barn et andet sted på jorden. Eleverne bruger sitet til at sætte sig ind i så meget som muligt om børn i “deres” land. Et par af hjemmesiderne indeholder stof fra flere lande, så nogle grupper kan tage udgangspunkt i det samme website.

Eleverne fremlægger for resten af klassen med brug af fx pc og projektor og gør rede for deres arbejde med landene.

Slut med en samlet snak i klassen om hvordan danske børns hverdag kan se forskellig, ud og igen: hvordan forhold rundt om i verden kan være forskellig fra barn til barn.

Suppler evt. øvelsen ved at lade børnene arbejde videre med at inddrage andre materialer.

Inspirationsmateriale

Jorden rundt på 45 minutter
– www.global.dk/jordenrundt
Materialebasen med over ca. 500 bøger, hefter, udstillinger, videoer, spil, hjemmesider, web-udgivelser m.m. fra 35 forskellige u-landsorganisationer. Opdelt efter emnerne: Udviklingsbistand; udviklingsstrategier og -teorier; handel og økonomi; kultur og religion; befolkningsforhold og levevilkår; menneskerettigheder; miljø og resurser; flygtninge og indvandrere; børn og unge; samt efter verdensdel. Med alfabetisk titel- og landeindex, målgruppe-index samt adresseliste. Bemærk at databasen ikke længere opdateres.
Seneste trykte udgave: Mellemfolkeligt Samvirke 2005. (DC-nr.: 01.78)

Global Undervisning nr. 21: Geografi – Bliv godt klædt på til global undervisning

Global Undervisning nr. 22: ABC – skolegang verden rundt

Få ideer til tilgange og metoder i disse to temanumre af nyhedsbrevet som findes på www.ms.dk/tilbud/undervisning.

Formål: At få eleverne til at tage stilling og at argumentere for deres holdninger samtidig med at de hører og respekterer andres meninger.

Fag: Samfundsfag og dansk

Målgruppe: 6.-10. klasse

I hvert hjørne af klasselokalet sættes en seddel med en tekst: 1. Enig, 2. Delvis enig, 3. Uenig og 4. Delvis uenig.

Læreren læser forskellige påstande op, fx taget fra aviserne. Når eleverne har hørt et udsagn, flytter de sig hen til et af de fire hjørner/udsagn. Læreren beder nu forskellige elever begrunde hvorfor de står hvor de står. Ved fysisk af skulle flytte sig mærker eleverne at de bliver nødt til at finde grunde til deres valg – og de bliver bedre til at argumenterer for dem. Ved at høre forskellige argumenter for forskellige valg lærer eleverne også at lytte til hinandens argumenter og at vurdere dem i forhold til deres egne holdninger.

Formål: At få eleverne til at tage ansvar for egne holdninger og handlinger. At afprøve grænser og skabe handlingsberedskab.

Fag: Samfundsfag og dansk

Målgruppe: 6.-10. klasse

Øvelsen går ud på gennem forskellige fremadskridende situationsbeskrivelser at få eleven til at finde ud af hvad der skal til for at hun føler et ansvar for en hændelse og selv agerer.

Hæng forskellige steder i klassen fire sedler med tallene fra 1 til 4. Udvælg en situation, og læs den op i brudstykker. Brug de to foreslåede eksempler nedenfor, eller tag udgangspunkt i hændelser fra skolens liv. Bed eleverne om at stille sig forskellige steder efter hvordan de svarer. Ved hver ny oplysning har de lov til at flytte sig. Bed dem bagefter om at argumentere for deres valg.

Du stiller dig på følgende numre - hvis:
1: Du standser og kigger.
2: Du kigger væk og går videre.
3: Du ringer efter hjælp.
4: Du blander dig og hjælper ofret.

Information
A) En gruppe unge mænd er i gang med at slå på en person i en port. Hvad gør du?
B) Ofret er en gravid kvinde. Ændrer du holdning?
C) Overfaldsmændene er en gruppe rockere.
D) Kvinden ligner en luder.
E) Overfaldsmændene ligner mørkhårede indvandrere.
F) Ofret er en gammel mand.

Dine fire reaktionsmuligheder:
1: Du bliver siddende og kigger.
2: Du beder dem stoppe med deres grimme snak.
3: Du beder andre passagerer gribe ind sammen med dig.
4: Du går ind i næste kupe.

Information
A) Du sidder i toget. En ung mand hånes højlydt af en gruppe unge fyre. Hvad gør du? Hvornår griber du ind? Hvad skal der til?
B) Den unge mand er somali.
C) De unge fyre i gruppen er somaliere.
D) Den unge mand bliver fysisk truet.
E) Den unge mand bliver slået.
F) Det er en ung pige der generes.
G) Det er en ung pige som forulempes seksuelt.
H) Du opdager at den unge pige/mand er din nabo/datter/søn.

Brug øvelserne til diskussion af den enkeltes ansvar og af de handlemuligheder man har. Følg evt. op med øvelser om konfliktløsning.

Inspirationsmateriale

Grib Konflikten – om konstruktiv konflikthåndtering i skolen
Af Lotte Christy
Inspiration og vejledning til lærere, pædagoger og skoleledere i hvordan konflikthåndtering kan inddrages i arbejdet med at udvikle det sociale liv i skole og SFO, med det mål at gøre børnene til kompetente unge der selv kan håndtere deres konflikter.
Det Kriminalpræventive Råd 2003. (DC-nr. 37.31)

Det danske mediebillede er meget domineret af vestlige nyhedskilder. Størstedelen af undervisningsmidlerne i Danmark er produceret af danskere. For at sikre elevernes globale kompetencer er det en god ide at bruge websites og materialer fra andre lande. Vi mennesker er etnocentriske, dvs. at vi ser verden fra vores eget ståsted. Derfor er det vigtigt i undervisningen at præsentere børnene for andres billeder og udlægninger af verdens begivenheder. Her er nogle ideer til gode links:

http://english.aljazeera.net
Arabisk produceret hjemmeside der bringer artikler og kommentarer til aktuelle begivenheder.

Newsfromafrica.org
Hjemmeside med base i Kenya med aktuelle begivenheder skrevet af afrikanske journalister som giver deres vinkler på verdens begivenheder.

Cyberschoolbus.un.org
FN’s undervisningssite (engelsk). Her kan man læse om flere internationale skoleprojekter og finde materialer og input til undervisning om globale forhold, specifikke lande, fysik, historie og musik og om børns rettigheder m.m.

Den internationale dimension:

Værktøjer

Undervisningsideer 0.-10. klasse