Global undervisning nr. 23 (2004)

Børnerettigheder: 

- Få overblik over materialer

Børnekonventionen - en udfordring i undervisningen

Af Sten Frederiksen, afdelingsleder i Dansk Ungdoms Fællesråd

Det er i år 15 år siden at FNs Børnekonvention så dagens lys. Og det er der grund til at fejre. For med Børnekonventionen fik verdens børn og unge under 18 år for første gang en universel ‘grundlov’ der slår fast at de ikke bare er deres forældres ejendom. Børn og unge er individer med en række umistelige rettigheder.
  Kort fortalt bygger Børnekonventionen på fire budskaber: Børn har ret til at være børn og dermed til at blive beskyttet mod og af voksne. Børn har ret til at deltage i beslutninger der vedrører deres liv. Voksne skal træffe beslutninger til barnets bedste. Og det er ikke tilladt at diskriminere mellem børn på grund af race, køn, handicap eller andet.
  I modsætning til mange andre internationale aftaler har Børnekonventionen sat sig nogle klare spor. Den har i en række tilfælde været medvirkende til at børns levevilkår er blevet forbedret – både i Danmark og internationalt.

Vi kan altid gøre det bedre
I Danmark har Børnekonventionen først og fremmest været et vigtigt værktøj for organisationer der arbejder med børns vilkår. Børnerådet, som er et statsligt råd der skal sikre børns rettigheder, peger således på at Børnekonventionen er et af de vigtigste redskaber i rådets arbejde. Og det samme gør sig gældende i min egen og en række andre børne- og ungdomsorganisationer.
  Af konkrete resultater kan man fx pege på at Børnekonventionen er en væsentlig årsag til at vi i dag har indført en aldersgrænse for hvornår børn skal høres i sager om anbringelse og forældremyndighed. Et andet eksempel på konventionens rækkevidde er at landets skoleinspektører ikke længere må censurere i skoleblade.
  Set i et internationalt perspektiv er værdien af Børnekonventionen dog langt større i u-landene end i Danmark. I mange u-lande repræsenterer Børnekonventionen et opgør med autoritære samfunds- og familieforhold hvor børn ses som uselvstændige individer der blot skal stå i lære til voksenlivet.
  Samtidig gør Børnekonventionen op med klassiske undskyldninger for at undertrykke børn, såsom henvisninger til kultur og religion. De undskyldninger holder ikke længere: Børnekonventionen gælder for alle børn og unge i verden.

Børnekonventionen og skolen
Når Børnekonventionen er blevet et slagkraftigt redskab, hænger det ikke mindst sammen med dens store udbredelse. I dag har 191 stater tilsluttet sig konventionen – kun USA og Somalia mangler – og den er dermed den FN-aftale som har størst udbredelse i verden. Ikke mindst derfor og på grund af dens indhold er den interessant i en undervisningssammenhæng.
  Men Børnekonventionen er også interessant af andre grunde: den rummer nemlig klare udfordringer til undervisning i den danske grundskole. Det gælder ikke mindst forpligtelsen til at tage børn med på råd. Noget som ikke alle børn føler at de reelt bliver i dag.
  Som en 10-årig dreng fra Børnerådets børnepanel udtrykker det: “Jeg tror vi har indflydelse på mange ting, og alligevel ikke. Vi har nogle gange indflydelse på de emner vi har, men det er jo egentlig vores lærer der bestemmer i den sidste ende.”
  Børnekonventionen handler ikke om at børn skal bestemme alt i alle situationer – konventionen peger netop på at børn ikke skal have et voksent ansvar. Men Børnekonventionen slår fast at børns synspunkter skal tages alvorligt.  
  Børnekonventionen er ikke til at komme uden om hvis man vil oplyse børn om deres rettigheder og uddanne dem til at blive aktive medborgere.

God fornøjelse med materialet!