Legetøj

Ideer til at fremstille legetøj
af ståltråd og grene, blade, plastic og gamle cykelslanger. Legetøj, som børn i Uganda og andre steder i Østafrika selv fremstiller


Uddrag fra Aktivitetsheftet Uganda Danmark
Mellemfolkeligt Samvirke og Ungdommens Røde Kors 1990


Mupira (bold)


Alle kan lave en bold af forhåndenværende materialer! I Uganda bruger man bolde til mange lege. Desuden er fodbold meget populært og spilles alle vegne med hjemmelavede bolde og mål.

Materialer:
En gammel sok
Små totter tørt græs eller lignende (plastic, tøjstumper, blade)
Noget snor eller stærk tråd.  

Sådan gør du:
Bind en tynd snor eller tråd om tæerne på vrangsiden af sokken, og vend retten ud igen.
Fyld sokken op med fyldet, så den bliver rund som en bold.
Bind fast om toppen, så bolden er lukket. Vend det sidste stykke af sokken ud over bolden.
 


Kigali (tøndebånd)

I Uganda løber både piger og drenge med tøndebånd. Op og ned ad vejen, ind og ud mellem folk og andre forhindringer. Find ud af, hvorfor det kaldes et tøndebånd!

Materialer:
Enten: En elastisk gren (f.eks. hassel eller pil) 2-2½ m lang
Eller: En gammel cykelfælg uden eger (fra en voksencykel)
Desuden: 1½ m lang stav af frisk afskåret gren.

Sådan gør du:
Staven laves ved at give grenen et knæk 10 cm fra midten på begge sider. Vær forsigtig, så grenen fortsat er stærk, også i knækket. Giv derefter grenen nogle flere knæk inden for disse to knæk. Til sidst formes den bøjning indenfor hvilket tøndebåndet skal føres.


Ståltrådsbil


Det flotteste hjemmelavede legetøj i Uganda og mange andre afrikanske lande, er ståltrådsbiler. Det er de mest utrolige modeller, der fremstilles, busser, lastbiler, jeeps, taxaer.
Du skal regne med, at det tager mindst 4 timer med ferm hånd at lave stråltrådsbil. Du skal nok være mindst 11 år for at give dig i kast med denne opgave.

Materialer:
Ca. 8 m ståltråd (1,5 mm)/tynd ståltråd eller cykelslange klippet i tynde strimler/skævbider, universaltang og saks.

Tegnforklaring: Sammenføjninger med tynd ståltråd eller cykelslange strimler. Stopgummi er cykelslange viklet om ståltråden for at forhindre hjulene i at køre fra side til side.  

Sådan gør du:
1) Stellet. Start med at klippe ca. 115 cm ståltråd af. Bøj derefter som vist på billedet. Enderne samles ved at vikle tynd ståltråd eller cykelslange omkring. Lav én magen til den første.
I stedet for en personbil, kan man lave en landrover, jeep, lastbil, bus eller andet. Brug fantasien!

2) Bøj nu 12 stk. ”bindeled” (se 2a). Disse bindes på, mellem hver bilside, med tynd ståltråd, som vist på 2b.

3) Hjulene.  Nu laves 2 par hjul. Sørg for at hjulstangen sidder lige i midten af hjulet. Til sidst kan du bevikle hjulene med cykelslange, så de kører mere jævnt.

4) Forhjulsmontering. 4a viser det ståltråd, som skal hæfte hjulet på bilen (4c).

5) Baghjulsmontering 5a viser hvordan ståltråden skal vikles om baghjulet. Der sættes gummistoppere på (5b), og det hele sættes fast på bilen med tynd ståltråd (5c).

6) Styrtøjet. Klip ca. 150 cm ståltråd af til rattet, og lav det som vist på 6a . Det vikles rundt om forhjulsstangen mellem de to gummistoppere og går ud gennem taget på bilen (6b).
Når man drejer på rattet, skal man være i stand til at dreje hjulene fra side til side.
Bilen er klar til at køre med!
Nu er det op til din egen fantasi at finde på ting til at pynte bilen med. F.eks. kapsler til lygter, antenne, gamle dåser, der skæres op til døre i bilen, bakspejl og meget mere.


Ståltrådscykel

Du kan også lave en cykel af ståltråd. Den er lidt speciel, fordi manden træder i pedalerne. Børnene pynter tit cyklerne ved at vikle stof omkring dem. Mange børn i Østafrika er så dygtige til at lave den slags legetøj, at de kan lave flere ting på én dag. Dem sælger de så til turisterne. På den måde er de med til at tjene penge til deres familie.
Også med denne cykel skal du helst være 11 år eller mere, og du skal beregne mindst 4 timer til at bygge den.

Materiale:
Ca. 5 m ståltråd (1,5 mm)/tynd ståltråd eller cykelslange/stofrester/pap/skævbider, universaltang, saks, nål og tråd.

Sådan gør du:
1) Cykelstellet. Bøj ståltråden, sådan som du ser på tegningen. Slut af med at vikle tynd ståltråd om.

2) Hjul med pedaler.  Når du bøjer hjulene, vær da nøjagtig med, at de to aksler sidder ud for hinanden og lige i midten af hjulene.

3) Krop og montering af hjul.  Kroppen vikles som en spiral, som vist på tegningen. Hjulene sættes på med tynd ståltråd. Der sættes evt. gummistoppere på hver side.

4) Arme.  Ståltråd vikles som vist på tegningerne 4a og 4b, om kroppen og rundt om styret.

5) Ben.  I første omgang laves benene uden at sættes på kroppen. Brug evt. klisterbånd til at klistre ståltrådsbidderne fast på pappet med.

6) Manden. Vat eller stof kommes i ”hovedløkken” og dækkes med stof om spiralen. Evt. laves et rat (se ståltrådsbil). Dette vikles med, når kroppen bliver tilviklet. Benene sættes på pedalerne ved at bøje pappet rundt om pedalen og derefter vikle stof rundt om hele benet. Lårene sys på kroppen. Vær nøje med at måle benene ud, og sy dem på på rette sted på kroppen, så de kan køre rundt med pedalerne.

7) Sidst bevikles armene og resten af cyklen med stof. Brug nu selv fantasien til at pynte videre på manden og cyklen.


 

 



 

 




Materialer