|
Demokratiopfattelser
Der er mange opfattelser af, hvordan
indflydelsen skal fordeles mellem borgere og deres valgte
repræsentanter i det "ideelle demokrati". Disse
opfattelser kan i grove træk opdeles i deltagelses- og
konkurrencedemokrati.
|
Konkurrencedemokrati |
Deltagelsesdemokrati |
|
1. Demokrati er en politisk metode; et
middel til at træffe politiske beslutninger gennem
eliternes konkurrence om folkets stemmer ved periodiske
og frie valg. |
1. Demokrati er et ideal, der
realiseres, når alle borgere aktivt tager del i alle de
politiske beslutninger, der berører dem. |
|
2. Vælgerne udøver kontrol over
lederne gennem vælgersanktionen: I kraft af truslen om
at afsætte de valgte ledere sikres, at de politiske
beslutninger er i overensstemmelse med befolkningens
(flertallets) interesser. |
2. Folkets kontrol ligger i
medbestemmelsesret og direkte deltagelse i
beslutningerne. |
|
3. Deltagelsesbegrebet er snævert:
Politisk deltagelse = valgdeltagelse. |
3. Deltagelsesbegrebet er bredt: Det
omfatter både mangfoldighed af aktiviteter rettet mod
politiske beslutninger samt deltagelse på andre
områder. |
|
4. Deltagelsen er indirekte: Folket
deltager ikke direkte i formuleringen af politiske
beslutninger, men vælger ledere, der bemyndiges til at
træffe beslutninger på vælgernes vegne. |
4. Deltagelsen er både direkte og
indirekte: Ved siden af den indirekte deltagelse bør
folket direkte tage del i beslutningerne på forskellige
områder. |
|
5. Deltagelsen er instrumentel: Den
sigter på udvælgelsen af politiske ledere og
derigennem påvirkning af politiske beslutninger.
Deltagelsen har en beskyttende funktion. |
5. Deltagelsen er både instrumentel
og et mål i sig selv: Udover at påvirke politiske
afgørelser har deltagelsen en opdragende og udviklende
funktion for det enkelte menneske. |
Kilde: Jørgen Goul Andersen, Politik og
samfund i forandring, Columbus, 1993
|
