Definitioner  
Demokratiopfattelser  
Folkestyret  
Grundloven  
Grundlovsanalyse  
   Gæsterne  
Kommunen  
Kvinders stemmeret  
Myter
  
Om demokrati  
 
Politiske rettigheder  
 
Stemmeret  
Unge & demokrati  
  

 

 

 

José Mario Pineda Tobar fra 
El Salvador

Foto: MS, Kim Dang TrongAt være discjockey på en lokalradio kan indebære langt mere end blot at vende plader med populærmusik dagen lang. For 29-årige José Mario Pineda Tobar fra El Salvador er den gode musik adgangsbilletten til lytternes opmærksomhed. Når først den er fanget, benytter han i ungdomsprogrammet "At gøre og ikke gøre" lejligheden til at diskutere lokal- og nationalpolitik med de mange kritiske lyttere. Efter mange år som discjockey, producer og studievært i hovedstaden San Salvador, har José Mario Pineda Tobar haft fingrene i mange eksplosive emner.

Ellers bruger han også sin tid på at tegne karikaturtegninger til dagbladet Diario Latin.

Radio Stereo Cabal er en alternativ folkeoplysende radiostation, der spiller en meget aktiv rolle i bevægelsen af alternative lokalradioer i El Salvador. Bevægelsen har blandt andet som mål at medvirke til at demokratisere kommunikationen og medierne i landet. Der lægges særlig vægt på programmer rettet mod kvinder, unge, ældre og handicappede. Radio Cabal laver opsøgende arbejde i marginaliserede byområder for at styrke dialogen og deltagelsen blandt den lokale befolkning.

Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med donororganisationer fra Holland og USA om at finansiere radioen.

Fakta om El Salvador

Befolkning:
Ca. 6 mio. med en årlig vækst på 2,4%. Ca. 45% bor på landet. 1 mio. lever i USA. Det officielle sprog er spansk.

Geografi:
El Salvador er på 20.935 km² - halvt så stort som Danmark. Det ligger ud til Stillehavet. Der bor 1,5 mio. i hovedstaden San Salvador i det centrale højland. De næststørste byer er Santa Ana og San Miguel.

Sociale forhold:
55% af befolkningen lever i fattigdom, heraf ca. 22% i ekstrem fattigdom. Der er en arbejdsløshed på 56%. Børnedødeligheden er på 30 ud af 1000. 21% af den voksne befolkning er analfabeter. 26% af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand. 12% af børn under fem år er fejlernærede.

Økonomi:
Den gennemsnitlige årlige indkomst pr. indbygger er 1.900 dollars (ca. 15.000 kr.). Overførsler fra personer i udlandet udgør 15% af bruttonationalproduktet. De vigtigste eksportvarer er kaffe, sukker og industriprodukter.

Politik:
I 1992 indgik regeringen og den venstreorienterede guerilla FMLN en fredsaftale efter 12 års borgerkrig. I 1994 blev det første demokratiske valg afholdt med deltagelse af alle partier. Ved det seneste præsidentvalg i 1999 blev Fransisco Flores fra Arena, et højrefløjsparti, valgt til præsident.

Retur til Gæsterne