Kesang Renchen fra Tibet/Nepal
Kesang Renchen er tibetaner, men kom til Nepal
som flygtning sammen med sine forældre. Familien var på
pilgrimsrejse til Indien, da kineserne besatte Tibet, og Kesangs
forældre måtte se i øjnene, at de ikke kunne komme tilbage
til Tibet. Kesang er derfor født i Darjeeling i Indien og er
indisk statsborger.
Kesang lever i dag sammen med flere tibetanske
venner i en flygtningelejr i Kathmandu, Nepals hovedstad. Hun
prøver aktivt at engagere 3. generations-tibetanerne i deres
egen kultur. Forbindelsen til Tibets traditioner og levevis er
ringe i Nepal, men tibetanerne er heller ikke indstillede på at
blive en del af det nepalesiske samfund.
Nepal overgik til demokratisk styre i 1990/91.
Men i et land, hvor under halvdelen kan læse og skrive, og hvor
de ufremkommelige bjerge gør enhver kommunikation vanskelig, er
det svært at informere befolkningen om deres rettigheder og
dermed støtte demokratiseringsprocessen.
Kesang har en bachelorgrad i engelsk og har
som journalist og konsulent arbejdet meget med kommunikation og
formidling. Hun har arbejdet flere år som konsulent for Red
Barnet med børnearbejde og gadebørn, og hun er meget
involveret i arbejdet med at bevare den tibetanske kultur blandt
flygtningene.
Efter besøget i Danmark fik Kesang
Renchen arbejde som programkoordinator for Mellemfolkeligt Samvirke i
Nepal.
Fakta om Nepal
Befolkning:
23 mio. indbyggere, heraf bor 90% på landet.
Befolkningstilvækst 2,8% pr. år. Befolkningen er delt på mere
end 40 etniske grupper. Der tales 36 forskellige sprog ud over
det officielle nepali, som et flertal forstår. Hinduismen er
statsreligion, men 17% er buddhister. Hertil kommer mange andre
religioner.
Geografi:
Arealet er på 143.000 km2. Klimaet er tempereret i
de højtliggende bjergområder, hvor 8% af befolkningen bor, og
subtropisk i de lavere bjergområder (45% af befolkningen) og i
lavlandet (47%) langs grænsen til Indien. Hovedstaden Kathmandu
ligger i 1.100 meters højde i landets største dal omtrent midt
i landet. Andre større byer er Biratnagar, Pokhara og Birgunj.
Sociale forhold:
Indkomstfordelingen er meget skæv. En gennemsnits bondefamilie
har op til 1 hektar jord og en pengeindkomst på få hundrede
danske kroner om året. Høsten giver kun mad til en del af
året.
59 % af den voksne befolkning er analfabeter. Mange børn kommer
aldrig i skole. Blandt 1.000 nyfødte dør 75, før de fylder
fem år. 46% har adgang til rent drikkevand. Der er én læge
pr. 16.500 indbyggere, men over halvdelen af lægerne bor i
hovedstaden. 47% af børn under fem år er fejlernærede.
Økonomi:
Den gennemsnitlige årlige indkomst pr. indbygger er 220 dollars
(ca. 2.000 kr.). Udlandsgælden svarer til 57% af
nationalindkomsten og er stærkt voksende. Den vigtigste
eksportvare er håndknyttede tæpper. Bistand og turisme er de
vigtigste kilder til fremmed valuta. Danmark er tredjestørste
bistandsyder. Bistanden udgør 10% af bruttonationalproduktet.
Politik:
Landet blev samlet som nation i 1769 og var enevældigt
kongedømme, indtil adelsfamilien Ranas diktatur fra 1847-1951.
Fra 1966 var det enevældige kongedømme suppleret med en
rådgivende Nationalforsamling. En folkelig bevægelse
gennemtvang i 1990 et konstitutionelt kongedømme med
flerparti-system og demokratiske valg. Kongrespartiet,
Kommunisterne og det Nationale Folkeparti har dannet skiftende
regeringer.
Retur
til Gæsterne

|