Om demokrati

Ordet demokrati kommer af det græske "demos" (folk) og "kratos" (styre). Det handler om den magt, som mennesker retmæssigt har til at bidrage til ledelsen af deres land eller lokalområde.

Mens mennesker i mange lande tror på demokrati (det er artikel 21 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder), hævder andre, at det er upassende eller umuligt i deres lande. Der findes mange forskellige systemer, og det er svært at påstå, at et system er demokratisk, mens et andet ikke er. Eksempelvis er det muligt at afholde valg i et land med kun et politisk parti, så befolkningen kan vælge mellem forskellige medlemmer i partiet, der kan repræsentere forskellige synspunkter. Er det demokrati?

Der er forskel på, hvordan man afgiver sin stemme og vælger repræsentanter i et demokratisk system. Principielt handler alle metoder om at afspejle befolkningens opfattelse i et repræsentativt organ som et parlament. Hvis man sammenligner systemerne i Indien, Ghana, USA og England, vil man se, hvor forskellige de kan være. Mange gange er der også forskel på, hvordan et valgsystem fungerer på nationalt og på lokalt niveau. Kinas nationale regering er ikke demokratisk valgt, men ikke desto mindre har størstedelen af befolkningen i løbet af 1998 valgt deres lokale ledere. Og størstedelen af de valgte ledere er ikke fra det regerende Kommunistparti.

Demokrati for hvem?
At der bliver afholdt valg med jævne mellemrum, betyder ikke nødvendigvis, at alle føler, at de har indflydelse. I England viste en rundspørge i 1997, at næsten 90% af unge sorte ikke ønsker at stemme, fordi de mener, at de politiske partier ikke lytter til dem, og de ikke har nok indflydelse på den politiske proces.

Alle demokratiske systemer har regler for, hvem der har stemmeret. I de fleste lande kan unge under 18 år ikke stemme. I andre lande bliver kvinder, minoriteter eller oprindelige folk udelukket fra at stemme. I England kan hjemløse ikke stemme.

Nogle mennesker mener, at folkeafstemninger burde afholdes regelmæssigt, mens andre holder på, at fordi de politiske partier fremlægger deres holdninger under et valg, er valget af parlamentsmedlemmer tilstrækkeligt.

Man kan også få indflydelse på beslutninger ud over at stemme. Mange græsrods- og interesseorganisationer og lokale foreninger vil gerne høres. De kontakter politikere direkte, får medieomtale af deres synspunkter eller bruger underskriftindsamlinger og demonstrationer.

Kampen for demokrati verden over
Mange krige bliver udkæmpet for at bestemme det politiske system, og hvem der har ret til at være en del af det. Den største udfordring i kampen for demokrati er at få diktatorer til at opgive deres magt og privilegier.

Demokrati bliver ofte beskrevet som en udviklingsproces. Men det ville være forkert at gå ud fra, at folk i et demokrati har opnået succes, mens andre ikke har. Mange mennesker i Europa synes ikke, at deres systemer er demokratiske nok. Nogle mener yderligere ikke, at de vestlige demokratier altid har støttet bevægelser i andre dele af verden, der har kæmpet for demokrati. Kunne den danske regering fx have ydet mere støtte til kampen mod apartheid i Sydafrika?

De aktuelle problemer i Albanien og Bosnien viser, hvor svært det er at indføre og fastholde demokrati. På den anden side har demokratiet det tilsyneladende godt i Indien, et land der måtte kæmpe hårdt for sin uafhængighed af Storbritannien.

Der er en heftig debat om forbindelsen mellem demokrati og økonomisk udvikling. Mange mener, at bæredygtig udvikling ikke er mulig, så længe folk ikke har ret til indflydelse på den politik, der vedrører deres liv. Andre, som den kinesiske leder Deng Xiaoping, har udtalt, at demokrati kun kan komme efter økonomisk udvikling, og at det må have højeste prioritet at bekæmpe fattigdommen.

Fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed, menneskerettighedskrænkelser og ulighed kan udelukke folk fra den demokratiske proces. Men rundt omkring i verden kæmper folk for at få indflydelse på den måde, deres land bliver ledet på, og mener, at det er en basal ret og en måde til at opnå en mere positiv fremtid.

Artiklen er fra Global Express, 1998.