Politiske rettigheder

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

I 1948 vedtog FN's Generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen har 30 artikler, der omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det er svært at gøre erklæringen juridisk bindende i de enkelte lande, men erklæringen har også gennem tiden haft en væsentlig funktion som en slags rettesnor, der kan holdes op for forholdene og udviklingen i et land. Ved politiske rettigheder forstår man sædvanligvis de rettigheder, der beskrives i erklæringens artikel 18-21.

Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.


Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

Kilde: www.menneskeret.dk

Se hele Verdenserklæringen.