Definitioner  
Demokratiopfattelser  
Folkestyret  
Grundloven  
Grundlovsanalyse  
   Gæsterne  
Kommunen  
Kvinders stemmeret  
Myter
  
Om demokrati  
 
Politiske rettigheder  
 
Stemmeret  
Unge & demokrati  
  

 

 

 

Stemmeret

Den danske grundlov definerer de betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan stemme ved valg til Folketinget. I dag har alle personer over 18 år med dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark stemmeret (medmindre man er umyndiggjort), men sådan har det ikke altid været. Af tidslinjen kan man se, hvordan retten til at stemme til Folketingsvalg er blevet udvidet, siden Grundlovens vedtagelse i 1849. Betingelserne for at kunne stemme til Landstinget - der blev afskaffet i 1953 - har i hele perioden været strammere end for Folketinget. Det drejede sig i princippet primært godsejere og andre med formue.

Stemmeret til Folketinget

1849 – alle "uberygtede" mænd over 30 år - gælder ikke kvinder, tjenestefolk, personer der modtager eller har modtaget fattighjælp uden at betale det tilbage, og personer der af andre grunde er umyndiggjort.

1915 – alle mænd og kvinder over 25 år - gælder ikke personer, der er dømt for en vanærende handling, modtager eller har modtaget fattighjælp uden at have betalt det tilbage, eller af anden grund er umyndiggjort.

1953 – alle myndige personer over 23 år

1961 – alle myndige personer over 21 år

1971 – alle myndige personer over 20 år

1978 – alle myndige personer over 18 år

Valgdeltagelse
Ved Folketingsvalget d. 20. november 2001 valgte 87,5% af de stemmeberettigede danskere at afgive deres stemme. Det er den højeste stemmeprocent siden 1984, hvor den var 88,4.

Ved kommunevalget, der blev afholdt samtidigt, var det 84,5% af de stemmeberettigede, der stemte. Det er rekord for kommunevalg. Det højeste indtil da var i 1950, hvor stemmeprocenten var 81,6. Ifølge et forskningsprojekt ved Aalborg Universitet kaldet Magtudredningen har valgdeltagelsen ved kommunevalg ellers hidtil over en længere periode ligget forholdsvis uændret på 70%.

En analyse af stemmeberettigede vælgere i Århus og København viser, at det først og fremmest er de helt unge, personer på kontanthjælp, samt etniske minoriteter, der ikke stemmer ved kommunevalg. Der er dog stor forskel på valgdeltagelsen blandt forskellige etniske grupper.