Landkommunen

Fyn er fin

Regler, vedtægter og paragraffer er vigtige for et velfungerende demokrati. Men det kan nu også blive for meget:
"Bliver I danskere aldrig trætte af alt for mange regler og indblanding fra det offentlige?" spurgte David Makali fra Kenya adskillige gange under sit ophold i Danmark. Han efterlyste lidt mere menneskelig varme i stedet for den til tider lidt kølige professionalisme, han oplevede hos adskillige danskere.

Den menneskelige varme mødte han i den lille Ørbæk Kommune syd for Odense. Her tilbragte han en hel dag, og borgmester Jens Jørgen Pedersen havde også sat hele sin dag af, så gæsterne fra de fremmede lande kunne tage hjem med et ordentligt indtryk af hans kommune. Så vi nåede både at se en skole, en skolefritidsordning, et plejecenter og ældreboliger, rådhuset og flere smukke landskaber og herregårde, som den stolte borgmester også tog sig tid til at guide os rundt til.

Straks da vi trådte ind på kommunens største skole, Frørup Centralskole, fornemmede vi, at vi var langt fra storbyen. Her fik vi ikke blot gennemgået folkeskolelovens paragraffer om demokrati, men fik også at vide, at pedellen gik under navnet "Fisker". Ikke fordi han var fisker, men fordi han selv havde gået på skolen som dreng og blev kaldt "Fisker", fordi hans far var fisker.

Eller noget i den retning. Det er egentligt ligegyldigt. Budskabet var, at her forholdt folk sig ikke blot til hinanden som professionelle, men som mennesker. Og indtrykket holdt resten af dagen.

Fritteren frister
Også i skolefritidsordningen, hvor lederen, Karin Larsen, beklagede, at mange forældre sender deres børn i institution det meste af dagen, fordi de skal arbejde så meget.

"Hvad er det for et pres, I altid snakker om, og som gør, at danske forældre skal arbejde hele tiden?" spurgte Kesang Renchen fra Nepal.

"Der er jo ingen her, der lider materiel nød. Hos os knokler forældrene, fordi børnene ellers ville sulte, og alligevel har de tid til børnene. Så jeg forstår jer ikke," sagde Kesang Renchen, der ikke rigtigt fik noget svar.

Vi så også fritidsklubben, hvor børn kan spille fodbold eller dyrke anden idræt, hvis de foretrækker det frem for skolefritidsordningen. Og Ørbæk Plejecenter og ældreboligerne, hvor blandt andre borgmesterens svigermor tog imod.

Klar med oplukkeren
Vi endte på rådhuset, hvor borgmesteren endnu engang imponerede David, da han gik rundt og åbnede øl og sodavand for gæsterne:

"Sådan noget ville vi aldrig opleve hjemme i Kenya, hvor magtfulde mænd har travlt med at vise deres magt. Her i Danmark signalerer politikere det stik modsatte, at de er som andre mennesker. Det er nok en effekt af den jantelov, I taler så negativt om. Men her har den haft en positiv virkning," mente David Makali.

Og Jens Jørgen Pedersen berettede om, hvordan demokratiet fungerer i en lille kommune:

"Alle mulige bliver hørt, inden vi træffer beslutninger. Skal vi for eksempel bygge et nyt plejehjem, bliver brugerne involveret meget tidligt, og de kommer tættere på projektet end politikerne, når de økonomiske rammer er bestemt, og projektet skal udformes. Før vi vedtager nye kommuneplaner, har vi også borgermøder med op til 500 deltagere i alt. Og det er mange i en kommune med ikke engang 7000 indbyggere," mente borgmesteren og understregede, at hans parti, Venstre, også inddrager de andre partier i indflydelsen og ansvaret, selv om Venstre har absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

De gode gamle dage
Alligevel var han ikke udelt begejstret for den voldsomme udvikling, han har været vidne til de seneste ti år:

"Tidligere hjalp folk nok hinanden lidt mere i stedet for at regne med, at det offentlige klarer alle problemer. Vi har opbygget et godt skolevæsen, gode fritidstilbud og gode forhold for de ældre. Men nogle gange spørger jeg da mig selv, om vi ikke havde det bedre i min barndom, hvor de voksne havde bedre tid og ikke knoklede for et større hus eller en ekstra bil, hvor børnene ikke var i institutioner, og der altid var nogen at lege med, hvor vi boede. Man kan da godt spørge, om vi forvalter vores rigdom på den rigtige måde," erkendte Jens Jørgen Pedersen og fik bekræftende nik fra sine gæster.

Han ramte præcist ind i nogle af de spørgsmål, gæsterne også stillede sig på deres tur rundt i Danmark.