Skolebestyrelsen

Et møde mellem ildsjæle

Når danske forældre beklager, at de ikke har nok indflydelse på deres børns skole, preller det af på gæsterne fra Afrika.

Palle Nielsen er frustreret. Han er formand for skolebestyrelsen på Skansevejens Skole i Nørresundby. Valgt sidste år, fordi han var parat til at gøre et stykke arbejde for at gøre skolen endnu bedre. Og han knokler for sagen. Han spæner til møder, læser masser af papirer, og næsten dagligt er han på skolen for at drøfte stort og småt med skoleinspektør Wagner Foldberg. Men trods den store indsats synes Palle Nielsen ikke, at han og den øvrige skolebestyrelse har nok indflydelse på skolens liv:

"Alt er stort set afgjort, inden det når vores bord: Folketinget har med folkeskoleloven lagt snævre rammer for undervisningen, og byrådet bestemmer suverænt, hvor mange penge vi kan bruge. Og så er der ikke meget råderum tilbage til skolebestyrelsen. Vi kan da presse og påvirke, men ikke beslutte noget," siger han, og de fire andre medlemmer nikker.

Konklusionen kommer, da de otte i "Demokratibussen" en aften snakker demokrati i danske folkeskoler med Palle Nielsen og de øvrige forældrerepræsentanter. Og så er det, at Rita Drania Popo reagerer. Hun har lyttet med særlig interesse, for hun har været lærer i 23 år hjemme i Uganda, før hun blev valgt til det lokale amtsråd og fik det politiske ansvar for sundhedsvæsenet i et område med 800.000 indbyggere. Nu læner hun sig frem i stolen:

"Det er langt fra første gang, jeg hører danskere sige, at I ingen indflydelse har. Men I har da masser af indflydelse, når jeg sammenligner med forældre i Uganda. I har adgang til at se budgetter og regnskaber og få alle mulige informationer, så I kan tage de sager op, I ønsker - både over for skolens ledelse og lokale politikere. I kan gå til pressen, hvis I er utilfredse, så de ansvarlige bliver nødt til at lytte til jer. De muligheder har forældrene slet ikke i Uganda, hvor skolelederen mange steder kan manipulere med forældrene, fordi de hverken kan læse eller skrive."

Magt til eleverne
Gladys Maseko fra Zimbabwe undrer sig også over, at så mange danskere siger, de ingen indflydelse har:
"Hvordan bliver beslutninger så egentlig truffet?" spørger hun og tilføjer, at danske borgere har mere indflydelse, end borgerne i hendes hjemland tør drømme om at få.

Men hverken Gladys Maseko eller Rita Popo bebrejder de danske skolebestyrelsesmedlemmer deres frustrationer. Tværtimod beundrer de det engagement, som frustrationerne er en udløber af:
"Det er en stor styrke for skolen at have en gruppe forældre, der følger så levende med. Det må være inspirerende for både inspektøren og lærerne med den opbakning," bemærker Rita, der også synes godt om, at skoleeleverne har repræsentanter i skolebestyrelsen:

"Vi hørte, da vi besøgte skolen tidligere på dagen, at eleverne i danske skoler ikke kun skal lære et bestemt pensum, men også forberedes til at være aktive borgere i et demokratisk samfund, og så er det kun naturligt, at de allerede oplever at få medbestemmelse i skoletiden. I vores skoler er der alt for megen undertrykkelse," mener Rita Popo.

José Mario Pineda Tobar bemærker, at demokrati fremmer beslutninger, som folk føler sig ansvarlige over for, mens hård disciplin og strenge straffe fører til et råt og afstumpet samfund, som han kun kender det alt for godt hjemme fra El Salvador.