Christiansborg  
De ældre  
Fagforeningen    Landkommunen  
Sportsforeningen  
Skolebestyrelsen  
Unge i politik  
  

 

 

 

Sportsforeningen

Selv fodbolden er demokratisk

En af grundene til, at danskerne betaler så meget i skat - og gerne gør det - må være statstilskuddet til foreningslivet, mener Mariana Diaz fra Honduras.

"I danskere tager da også alting så alvorligt. Selv noget så afslappet som sport skal organiseres i en klub med bestyrelse, vedtægter, udvalg, møder, planer og hvad ved jeg."

David Makali griner og ryster lidt på hovedet. Hans bemærkning falder, mens "Demokratibussen" er på besøg i Nørresundby Boldklub med 300 til 400 medlemmer og et imponerende anlæg.

Vi ser de bugnende skabe med klubbens trofæer og pokaler og de mange baner, hvor drenge og piger træner trods efterårsregnen. Men frem for alt giver to af klubbens ledere, Arne Schürer og Bo Jørgensen, gæsterne fra Syd et indblik i det store papirarbejde, som det også er at drive en frivillig forening i Danmark.

Og gæsterne er imponerede, men - som David - også lidt skræmte af det voldsomme bureaukrati.

De synes, at det er fornemt, at den grundlovssikrede foreningsfrihed i Danmark udmøntes sådan, at hvis blot fem personer ønsker at danne en forening, så skal den have støtte, hvis den overholder bestemte krav. For eksempel at formålet er folkeoplysning - i meget bred forstand – og at mindst én af de fem personer skal være lokal.

Skat med glæde
Klubleder Bo Jørgensen fortæller, at Aalborg Kommune bruger næsten 180 millioner kroner i år til støtte til kommunens mere end 300 foreninger, og at kommunen ikke blander sig i foreningernes drift, når blot de lever op til lovens krav.

Foto: MS, Jesper HeldgaardDet får Mariana Diaz fra Honduras til at konkludere, at skatten er nøglen til forståelsen af det danske samfund:
"I betaler så høje skatter og er parate til at gøre det, fordi I virkelig får noget for pengene," mener hun og spørger, hvorfor medlemmerne af en sportsklub egentlig skal betale kontingent, når de nu er med til at betale klubbens drift over skatterne?

Arne Schürer er overrasket over spørgsmålet, for sådan er det da bare. Men når han nu skal svare, bliver det til, at tilskuddet fra kommunen ikke dækker alle foreningens udgifter. "Og det er egentlig godt nok, at kommunen ikke betaler det hele, for så blev vi bare en del af det offentlige, og alle de frivillige, som er en vigtig forudsætning for enhver forening, ville forsvinde. Når vi selv skaffer en pæn del af vores indtægter, er det jo også nemmere for os selv at bestemme," tilføjer han.

Han har regnet sig frem til, at cirka 50 frivillige er involveret direkte i fodbold i klubben, træning, kampe med mere. Andre 70 frivillige hjælper til med administration, drift af cafeteriet, kontakt til sponsorer og lignende. "Så kommunen får utroligt mange aktiviteter ud af de tilskud, som den giver de frivillige foreninger," konkluderer Arne Schürer.

Engagementet daler
Men alt er ikke rosenrødt. Kravene fra både spillere og forældre bliver stadig højere, og samtidig kniber det mere og mere med at skaffe de aktive frivillige, der er forudsætningen for et dynamisk klubliv.

Rita fra Uganda vil høre, hvordan klubben reagerer, hvis kommunen vil skære ned i dens tilskud. "Så lader vi være med at stemme på de politikere, der vil beskære os - eller truer i hvert fald med det," svarer Bo Jørgensen.

Og truslen er effektiv. "Vi er ikke blevet beskåret de seneste ti år. Der er masser af stemmer i idrætsforeningerne, og det giver os indflydelse."

Af journalist Jesper Heldgaard, november 1999