Sportsforeningen
Selv fodbolden er demokratisk
En af grundene til, at danskerne betaler så
meget i skat - og gerne gør det - må være statstilskuddet
til foreningslivet, mener Mariana
Diaz fra Honduras.
"I danskere tager da også alting så
alvorligt. Selv noget så afslappet som sport skal organiseres
i en klub med bestyrelse, vedtægter, udvalg, møder, planer
og hvad ved jeg."
David Makali
griner og ryster lidt på hovedet. Hans bemærkning falder,
mens "Demokratibussen"
er på besøg i Nørresundby Boldklub med 300 til 400
medlemmer og et imponerende anlæg.
Vi ser de bugnende skabe med klubbens
trofæer og pokaler og de mange baner, hvor drenge og piger
træner trods efterårsregnen. Men frem for alt giver to af
klubbens ledere, Arne Schürer og Bo Jørgensen, gæsterne fra
Syd et indblik i det store papirarbejde, som det også er at
drive en frivillig forening i Danmark.
Og gæsterne er imponerede, men - som David
- også lidt skræmte af det voldsomme bureaukrati.
De synes, at det er fornemt, at den grundlovssikrede
foreningsfrihed i Danmark udmøntes sådan, at hvis blot
fem personer ønsker at danne en forening, så skal den have
støtte, hvis den overholder bestemte krav. For eksempel at
formålet er folkeoplysning - i meget bred forstand – og at
mindst én af de fem personer skal være lokal.
Skat med glæde
Klubleder Bo Jørgensen fortæller, at Aalborg Kommune bruger
næsten 180 millioner kroner i år til støtte til kommunens
mere end 300 foreninger, og at kommunen
ikke blander sig i foreningernes drift, når blot de lever op
til lovens krav.
Det får Mariana
Diaz fra Honduras til at konkludere, at skatten er nøglen
til forståelsen af det danske samfund:
"I betaler så høje skatter og er parate til at gøre
det, fordi I virkelig får noget for pengene," mener hun
og spørger, hvorfor medlemmerne af en sportsklub egentlig
skal betale kontingent, når de nu er med til at betale
klubbens drift over skatterne?
Arne Schürer er overrasket over
spørgsmålet, for sådan er det da bare. Men når han nu skal
svare, bliver det til, at tilskuddet fra kommunen ikke dækker
alle foreningens udgifter. "Og det
er egentlig godt nok, at kommunen ikke betaler det hele, for
så blev vi bare en del af det offentlige, og alle de
frivillige, som er en vigtig forudsætning for enhver
forening, ville forsvinde. Når vi selv skaffer en pæn del af
vores indtægter, er det jo også nemmere for os selv
at bestemme," tilføjer han.
Han har regnet sig frem til, at cirka 50
frivillige er involveret direkte i fodbold i klubben,
træning, kampe med mere. Andre 70 frivillige hjælper til med
administration, drift af cafeteriet, kontakt til sponsorer og
lignende. "Så kommunen får
utroligt mange aktiviteter ud af de tilskud, som den giver de
frivillige foreninger," konkluderer Arne Schürer.
Engagementet daler
Men alt er ikke rosenrødt. Kravene fra både spillere og
forældre bliver stadig højere, og samtidig kniber det mere
og mere med at skaffe de aktive
frivillige, der er forudsætningen for et dynamisk
klubliv.
Rita fra
Uganda vil høre, hvordan klubben reagerer, hvis kommunen vil
skære ned i dens tilskud. "Så
lader vi være med at stemme på de politikere, der vil
beskære os - eller truer i hvert fald med det," svarer
Bo Jørgensen.
Og truslen er effektiv. "Vi
er ikke blevet beskåret de seneste ti år. Der er masser af
stemmer i idrætsforeningerne, og det giver os
indflydelse."
Af journalist Jesper Heldgaard, november
1999

|