Kildekritik

Kildekritik på Internettet
Som med al anden informationssøgning er det også på Internettet vigtigt at vide, hvordan man finder informationer, og hvordan man læser dem kildekritisk. Der er ikke afgørende forskel på de grundlæggende kildekritiske hensyn, som gælder i den fysiske og den virtuelle verden.

Men Internettet er ikke blot et verdensomspændende virtuelt bibliotek. Det er også en skraldespand af mindre sandfærdige oplysninger, eftersom der ikke sidder nogen bibliotekarer og afgør, hvad der skal lægges ud til almen beskuelse, eller forlagskonsulenter, der vurderer, om informationerne er værd at publicere. Hvem som helst kan i princippet publicere på nettet og oven i købet med lidt teknisk snilde få det til at se professionelt ud.

Internettet rummer mange anvendelige informationer og er ikke til at komme udenom som kilde. Desværre er vilkåret oftest, at man først må trawle sig gennem en mængde propaganda og middelmådige kilder, før man finder det, man søger. Det er denne rejse, der kan indledes her.

Søgning
Der er stor forskel på, hvad man får ud af en søgning på Internettet blandt andet afhængigt af, hvor og hvordan man søger. Til søgning efter oplysninger vil man typisk bruge en søgemaskine, mens man også til mere specifikke søgninger kan bruge en fagligt opbygget portal. Man skal vælge søgemaskine eller portal alt efter hvilken type information, man leder efter.

Jubii.dk og Yahoo.com er eksempler på emnestrukturerede søgemaskiner, der søger på hjemmesider, som er tilmeldt søgemaskinen under det pågældende emne. Resultatet af en søgning vil være en oversigt over websteder. Man vil typisk bruge en emnestruktureret søgemaskine, hvis man leder efter websteder, der tilbyder en bestemt service eller bestemte informationer. Det kan være, hvis man fx ønsker et overblik over rejser til Nepal eller informationer om en bestemt branche. Hvis man fx ønsker information om den danske korn- og foderstofbranche kan man på Jubii klikke sig ind på Erhverv og Økonomi, videre ind på Landbrug og derefter ind på Korn- og foderstoffer, eller man kan bruge søgefunktion til at søge på ordet foderstoffer.

Google.com og Altavista.com er eksempler på fritekstsøgemaskiner. Det vil sige, at de søger efter det ønskede ord eller den ønskede tekststreng i teksten på hjemmesiderne. Altavista søger på hjemmesider, den har registreret, mens Google søger på registrerede sider på alle andre søgemaskiner. Resultatet af søgningen vil blive vist som en oversigt over websider, der indeholder den søgte tekst. Ved fritekstsøgning får man mange hits, hvor ikke alt vil være relevant. Man risikerer også at havne på et websteds underliggende sider, så det kan være vanskeligt at bedømme, hvilken sammenhæng siden indgår i. Hvis du er mere rutineret bruger af Internettet, vil du sikkert finde, at Google har nogle funktioner, der gør det lidt lettere at gennemskue, hvad det er for sider, den har fundet. Som navnet på søgemetoden siger, vil man bruge fritekstsøgning til at søge efter tekster om et bestemt emne, en person, et land, en begivenhed eller andet. Ved fritekstsøgning er det vigtigt at være så specifik som muligt, når man skriver det eller de ord, man vil søge på, for at begrænse antallet af hits.
Når man skal bedømme webstedets indhold, er det en fordel at finde frem til hovedsiden, hvor afsenderen typisk giver sig til kende. Det gøres ved at skrælle internetadressen bagfra. Fx kunne man tidligere finde på adressen www.ms.dk/Politik_presse/politik_papirer/globalisering.htm finde en tekst med titlen "Folkestyret Globalisering". Ved at slette adressen bagfra, kan man blive klogere på, at det er et politikpapir fra Mellemfolkeligt Samvirke og på, hvad organisationens politiske arbejde går ud på, og til sidst, når der kun står www.ms.dk, befinder man sig på Mellemfolkeligt Samvirkes hovedside.

Internetportaler er websteder, der forsøger at tilbyde én samlet indgang til de informationer og websteder, den enkelte bruger efterspørger alt efter interesse og behov. Der findes mange former for portaler, bla. brancheportaler, hvor en hel branche går sammen om at lave en internetportal. Fx er landmandsportalen.dk en portal, der forsøger at tilfredsstille danske landmænds behov for oplysninger, mens danskehoteller.dk giver potentielle hotelgæster en oversigt over hoteller i Danmark. Uland.dk og Udviklingstal.dk er eksempler på portaler, som er oversigter over relevante websteder for et særligt stofområde – i dette tilfælde om u-landsforhold. Ni.dk (Nyhedsindex) giver på samme måde en oversigt over websteder med aktuelle nyheder.

Stil spørgsmål
Enhver hjemmeside er lavet med en bestemt hensigt. Denne hensigt kan meget vel være at påvirke brugerne til at købe et givet produkt eller overtage en bestemt politisk overbevisning.

Dertil kommer, at det kan være vanskeligt at skelne en troværdig kilde fra en mindre troværdig. Selv skolede journalister ryger nogle gange i vandet med begge ben. For et par år siden forlød det fx i danske dagblade, at det østrigske regeringsparti Frihedspartiet på sin hjemmeside linkede til Ku Klux Klan og andre åbenlyst racistiske organisationer. En falsk hjemmeside, der lignede Frihedspartiets på en prik men havde et bogstav til forskel i internetadressen, havde narret journalisterne.

Gymnasieelever er naturligvis ikke bedre rustede end journalister. Man lader sig fx ofte snyde af, at en hjemmeside ser professionel eller tjekket ud, men det borger ikke i sig selv for kvaliteten af et websteds indhold. Et fundamentalt problem på nettet er desuden, at de fleste websteder er engelsksprogede og i øvrigt henvendt til voksne.

Stil spørgsmål til din kilde:
Hvem står bag?
Er afsenderen en virksomhed, offentlig myndighed, organisation eller en privatperson?

Hvad er hensigten?
Ønsker webstedets indehavere at sælge, informere, uddanne, underholde, påvirke eller fordreje et bestemt sagsforhold?

Hvor kompetent er kilden?
Hvad er kildens udgangspunkt for at vide noget om emnet? Er ophavsmanden til den artikel, du har fundet om den danske stenalder, universitetsforsker, entusiastisk hobbyarkæolog, gymnasieelev eller en person, der af forskellige grunde ønsker at dele sine holdninger med andre? Ofte er det nemmere at arbejde med en kilde, som er skrevet af en jævnaldrende end en, der er skrevet af en historieprofessor, alene af den grund, at sproget er mere tilgængeligt. Men der ligger næppe den samme research bag de to tekster.

Kan de ansvarlige kontaktes?
Er der angivet adresse, telefonnummer eller emailadresse nogen steder?

Hvornår er webstedet sidst opdateret?
Hvis denne oplysning ikke er med, eller den seneste opdatering ligger flere år tilbage, skal man være varsom med at sætte sin lid til webstedets oplysninger.

Brug flere kilder
Netop fordi hver side har sin hensigt og baggrund for at skrive om et emne, er det anbefalelsesværdigt at anvende flere forskellige kilder. Når man sammenligner flere kilder om samme emne, bliver man ofte opmærksom på forhold, man kan stille spørgsmålstegn ved. Det er ikke sikkert, man finder det endelige svar, men så har man i hvert tilfælde fået tænkt sig om og netop erfaret, at sandheden ser forskellig ud, alt efter hvem man spørger.

Genkend siden
De typer af sider, man bør ofre særlig opmærksomhed, kan inddeles i tre kategorier:

Propagandasider
Man finder næppe den særinteresse, som ikke er til stede på nettet. Nogle gange præsenterer de sig som åbenlys propaganda, men ofte bliver budskabet serveret i en pædagogisk og tilforladelig form. Hold derfor øje med propaganda i såvel åbenlyse som mere skjulte former.

Kommercielle sider
Andre websteder har ikke til formål at sælge politiske budskaber men derimod varer og tjenesteydelser. Com-domænet (dvs. endelsen) indikerer som oftest, at der er kommercielle interesser på spil.

Mange af firmaerne markedsfører produkter henvendt til børn og unge. De tilknyttede hjemmesider skal sjældent i sig selv bidrage til overskuddet, men er snarere en del af den branding, som dominerer vore dages markedsøkonomi. Firmaerne profilerer sig gerne med spil og anden underholdning til de unge. Her gælder det om at være bevidst om, hvorfor virksomhederne i sidste ende har valgt at lægge underholdning på deres websted.

Fupsider
På Internettet finder man som nævnt også egentlige fupsider. En af de mest berømte er en efterligning af hjemmesiden for Det Hvide Hus i Washington. Den findes på adressen www.whitehouse.org, mens den rigtige er at finde på www.whitehouse.gov. Gov-domænet benyttes eksklusivt af amerikanske regeringsinstitutioner, så her ser man endnu engang, at det betaler sig at have lidt kendskab til, hvordan internetadresser er strikket sammen.