Kulturforskelle
Hollænderen Gert Hofstede lavede i 1966 en
spørgeskemaundersøgelse om menneskers værdier blandt de
ansatte i afdelingerne af IBM-koncernen i 40 forskellige lande.
På baggrund af det omfattende materiale har han opstillet fire
elementer i menneskers værdiopfattelse, som kan bruges
til at vise forskellene på værdier i forskellige kulturer.
Normer og uskrevne regler for forholdet mellem mennesker, som i
et land opfattes som naturgivne, vil i et andet land virke
underlige og måske ligefrem uforståelige. Her beskrives to af
Hofstedes elementer, som kan bruges til at analysere de indtryk,
der kommer frem ved et møde mellem mennesker fra forskellige
kulturer.
Magtdistance
Et kulturelement handler om magtdistance, og det vil kort sagt
sige de normer, folk har for, hvordan forholdet er og bør være
mellem overordnede og underordnede mennesker. Er der lille
magtdistance i en kultur, vil det sige, at der ikke i
menneskenes adfærd vil blive gjort stor forskel på overordnet
og underordnet, mens en underordnet person i en kultur med stor
magtdistance vil opføre sig med stor autoritetstro og respekt
over for en overordnet.
Skemaet viser eksempler på de normer, der
gør sig gældende i kulturer med hhv. lille og stor
magtdistance. Der er her tale om yderpunkterne på en skala,
hvor verdens forskellige kulturer i virkelighedens verden vil
fordele sig ud over hele spektret.
Karakteristika for kulturer med lille og stor
magtdistance:
Lille magtdistance |
Stor magtdistance |
Uligheder mellem mennesker bør
reduceres til et minimum |
Uligheder mellem mennesker forventes og
ønskes |
Forældre behandler børnene som
jævnbyrdige |
Forældre lærer børnene lydighed |
Børn behandler forældrene som
jævnbyrdige |
Børn behandler forældrene med respekt |
Lærere er eksperter, der videregiver
upersonlige sandheder |
Lærere er guruer, der videregiver
personlig visdom |
Elever behandler lærere som
jævnbyrdige |
Elever behandler lærerne med respekt |
Underordnede forventer at blive taget
med på råd |
Underordnede forventer at få at vide,
hvad de skal gøre |
Privilegier og statussymboler er ikke
velsete |
Privilegier og statussymboler både
forventes og er udbredte |
Magtfulde personer forsøger at virke
mindre magtfulde, end de er |
Magtfulde personer forsøger at virke
så magtfulde som muligt |
Magt er baseret på formel position,
ekspertise og evne til at belønne |
Magt er baseret på familie eller
venner, karisma og evnen til at anvende magt |
Decentralisering er udbredt |
Centralisering er udbredt |
Religioner og filosofiske systemer
lægger vægt på lighed |
Religioner og filosofiske systemer
lægger vægt på hierarki og lagdeling |
Individualisme og kollektivisme
Et andet kulturelement handler om forholdet mellem
individualisme og kollektivisme. Det skal forstås sådan, at en
kultur med en høj grad af individualisme sætter det enkelte
menneskes ret til privatliv og selvbestemmelse højere end
fællesskabet, mens en kultur med kollektivisme typisk sætter
fællesskabets behov højere end det enkelte menneskes. Igen er
det vigtigt at være opmærksom på, at de normer, der kommer
til udtryk i skemaet, udgør yderpunkterne på en glidende skala
for verdens forskellige kulturer.
Karakteristika for kollektivistiske og
individualistiske kulturer:
Kollektivistisk |
Individualistisk |
Mennesker fødes ind i udvidede familier
eller andre gruppefællesskaber, der beskytter dem til
gengæld for loyalitet |
Alle opdrages til kun at sørge for sig
selv og sin nærmeste familie |
Identitet har basis i det sociale
netværk, man tilhører |
Identitet har basis i den enkelte |
Børn lærer at tænke i "vi"-form |
Børn lærer at tænke i "jeg"-form |
Harmoni bør altid opretholdes, og
direkte konfrontationer undgås |
At sige sin mening er kendetegnende for
et ærligt menneske |
Kollektive interesser går forud for
egeninteresser |
Egeninteresser går forud for kollektive
interesser |
Grupper griber ind i privatlivet |
Enhver har ret til privatliv |
Holdninger er forudbestemt af
gruppemedlemsskabet |
Det forventes, at enhver har en
personlig holdning |
Staten har en dominerende rolle i det
økonomiske system |
Staten har en tilbageholdende rolle i
det økonomiske system |
Samspillet mellem magtdistance og
individualisme
De 40 lande i undersøgelsen har fået point ud fra om svarene
viste, at landet har stor eller lille magtdistance og høj eller
lav individualisme. Hvis man placerer dem i et diagram, hvor
x-aksen viser magtdistancen, og y-aksen viser høj eller lav
individualisme, får man dette billede af Danmark og 11 andre
lande eller landegrupper og deres placering på skalaerne for de
to kulturelementer.

Landene / landegruppernes pointtal:
|
Magtdistance |
Individualisme |
Danmark |
18 |
74 |
Østafrikanske lande |
64 |
27 |
Sydafrika |
49 |
65 |
El Salvador |
45 |
19 |
Storbritannien |
35 |
38 |
USA |
40 |
91 |
Arabiske lande |
34 |
89 |
Spanien |
57 |
51 |
Frankrig |
68 |
71 |
Israel |
13 |
54 |
Sverige |
31 |
71 |
Indien |
37 |
48 |
Kilde: Fokus på kulturer – Introduktion
til kulturforståelse, Anne Skaarup Rasmussen og Georg
Bank-Mikkelsen, Systime, 2001

|