Kulturforståelse
Kultur er en uhåndgribelig størrelse, som
mest er synlig, når man fx i et andet land finder ud af, at ens
"normale-måde-at-gøre-tingene-på" bliver
misforstået, eller man selv ikke forstår, hvorfor andre "gør-som-de-gør".
Med Hans Gullestrups ord er kulturen en del af
et menneskes "mentale program", det vil sige det
tankesæt og den opfattelse, der får et menneske til at handle,
som det gør. I Nordeuropa vil en togrejsende fx sætte sig på
en plads eller i en kupé, hvor der ikke i forvejen sidder
nogen, mens en togrejsende i Sydeuropa vil sætte sig sammen med
andre passagerer.
Han definerer kultur som:
"… den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og
faktisk adfærd – samt de materielle og immaterielle
frembringelser heraf – som mennesker overtager fra en
foregående generation; som de – eventuelt i ændret form –
søger at bringe videre til næste generation; og som på en
eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre
kulturer."
For at kunne få indsigt i og forstå en anden
kultur er det vigtigt at have en metode til at analysere den.
Hans Gullestrup har lavet en model for, hvordan en kultur er
opbygget i al sin kompleksitet, og den giver et godt
udgangspunkt for at undersøge og forsøge at forstå en anden
kultur.
Den horisontale dimension – kulturens
centrale områder
Som udgangspunkt har kulturen til hensigt at opfylde menneskers
forskellige behov for at forstå sig selv i forhold til sine
omgivelser. Det sker overordnet set på otte forskellige
områder:
|
Menneskets behov for at forstå: |
Ses i samfundet som: |
1 |
Hvordan man bearbejder naturen |
Teknologi |
2 |
Hvordan man fordeler resultaterne heraf |
Økonomiske institutioner |
3 |
Hvordan man lever sammen |
Sociale institutioner |
4 |
Hvem der bestemmer hvad over hvem |
Politiske institutioner |
5 |
Hvordan man formidler viden, ideer og
holdninger til hinanden |
Sprog og kommunikation i videste
forstand |
6 |
Hvordan man integrerer, vedligeholder og
videreudvikler den enkelte og helheden |
Reproduktion, socialisation,
sundhedsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner |
7 |
Hvordan man skaber og opretholder en
fælles identitet |
Ideologi |
8 |
Hvordan man manifesterer opfattelsen af
forholdet mellem liv og død |
Religion |
Den vertikale dimension – kulturens
forskellige niveauer
Når man beskæftiger sig med en fremmed kultur, vil der være
nogle ting, der umiddelbart springer i øjnene, andre bliver
synlige ved nærmere eftersyn, og endnu andre træder først
rigtigt frem efter grundige studier. Det er kulturens
forskellige lag eller de forskellige niveauer, man kan møde
kulturen på. Gullestrup beskriver seks forskellige kulturlag,
hvor de tre første er de mest synlige – den manifeste kultur
– mens de sidste tre er mere skjulte og udgør den
fundamentale kerne i kulturen.
De seks kulturlag er:
Symptomlaget – kan umiddelbart opleves |
Adfærd, musik, dans, ritualer,
redskaber, bolig, klædedragt, infrastruktur, kunst,
formelle love og regler, viden, færdigheder, myter,
legender o.lign. |
Strukturlaget - vanskeligt at observere |
Sociale relationer, jordforhold,
ejendomsforhold, produktionsforhold, valgsystem,
administrative processer, indflydelsesveje,
sprogopbygning, kommunikationsformer o.lign. |
Det styrende moral- og regellag |
Tradition og sædvane, uformelle regler,
arbejds- og kønsmoral, straf- og belønningsforhold,
uformel social kontrol o.lign. |
De situationsbestemte værdier, der
legitimerer, at noget er bedre end andet |
Vurderingskriterier for fx smukt/grimt,
sundt/sygt og hæder/skam, samt solidaritetsgrænser,
samarbejdsformer, grundlag for tillid/mistillid o.lign. |
De alment accepterede højesteværdier |
Ansvarsbevidsthed for natur og kommende
slægtled, socialt ansvar, rum- og tidsopfattelse, tabuer,
æresbegreber, humor, arbejdsbegreber o.lign. |
Den grundlæggende verdensopfattelse |
Mennesket i naturen og i tid og rum,
relation til andre folkeslag, forhold før fødslen og
efter døden, opfattelse af menneskets sande natur,
menneskets grundlæggende tankestruktur o.lign. |
Modellen fungerer sådan, at de dybeste lag
har betydning for de højere liggende kulturlag hele vejen op,
så i enhver kultur vil den grundlæggende verdensopfattelse
være bestemmende for dannelsen af samfundets værdier, som igen
har indflydelse på de højere liggende kulturlag som sociale
relationer, menneskers adfærd, symboler, redskaber,
påklædning og så videre.
Men i det konkrete forsøg på at analysere og
forstå en kultur må man nødvendigvis starte i symptomlaget og
bevæge sig nedaf i kulturen i en analyse af hvilke
sammenhænge og systemer, der ligger bag. I kulturanalysen bliver
morallaget vigtigt til at forklare den adfærd og de strukturer,
man har observeret, og det er væsentligt at forstå for at
kunne finde frem til de værdier og den verdensopfattelse, der
ligger bag. Man kan ikke spørge andre mennesker om deres
værdier, fordi de ganske enkelt som regel ikke vil være
bevidste om dem, ligesom vi som regel heller ikke er bevidste om
vores egne værdier. Derfor må man i stedet analysere den
måde, værdierne kommer til udtryk på.
Kulturen som en kompleks helhed af områder
og lag 

|