Dansk kaffetørst  
Dyrkning  
Elefantmærket  
Forarbejdning  
Forbrugsmønstre  
Kaffe som livsstil  
Kaffefakta  
Kaffens historie  
Kaffens vej  
Krisen i Nicaragua  
Krisens årsager  
Markedskollaps  
Politisk forbrug  
Prisaftaler  
Prisdannelse  
Nicaragua: fakta  
Nicaragua: handel  
Nicaragua: kort  
  


 


 

 

Krisens årsager

Kaffeforbruget har de seneste 20 år været stort set konstant i de vestlige lande, selvom det lokalt set er faldet i Danmark. Til gengæld kan udbuddet af kaffebønner på markedet variere meget.

At de internationale kaffepriser er faldet drastisk i 2001, skyldes i høj grad et alt for stort udbud af kaffe i forhold til efterspørgslen. Det internationale kaffemarked fungerer groft set ud fra den enkle model, at er der mere af en vare, end folk er interesseret i, så falder prisen.

Da en stor del af kaffehøsten i verdens største kaffeproducerende land, Brasilien, blev ødelagt af frost i 1995, steg verdensmarkedsprisen de følgende år pga. af en lille kaffeproduktion. I Brasilien måtte man mange steder plante nye kaffetræer, der nu er begyndt at yde maximalt, og det gør udbuddet af kaffe større. Men selv om udbuddet af kaffe på verdensmarkedet kan variere meget fra høstår til høstår, så er det overordnet set steget med 15% over de seneste 10 år.

Vietnam er de seneste år blevet verdens næststørste kaffenation. Det er sket med lån og rådgivning fra Verdensbanken for at sikre eksportindtægter til landet, men den satsning har også øget udbuddet af kaffe på markedet og bidraget til de faldende priser. Samtidig har man i Colombia og Bolivia givet støtte til, at bønderne kan dyrke kaffe som et led i en plan for at begrænse dyrkningen af kokain.

Kaffelandene har overvejet forskellige muligheder for at sikre bedre priser for kaffen. Ved udsigten til lave priser for årets høst diskuterede repræsentanter for de store latinamerikanske kaffelande i efteråret 2001 muligheden for at opkøbe kaffebønner af lav kvalitet og bruge dem til brændsel og gødning. Og i Vietnam besluttede man sig for at nedlægge store kaffeplantager og hugge planterne op. Men selv den form for begrænsninger af udbuddet vil ikke få nogen virkning på kort sigt, for de store multinationale kaffeselskaber som Nestlé, der dominerer kaffemarkedet, har opbygget store kaffelagre, som de kan bruge af i nogle år. En mulighed kan også være at prøve at sælge kaffe til nye forbrugere – som de store befolkninger i Rusland og Kina, hvor man ikke hidtil har drukket meget kaffe.

En ting, der ville kunne gøre en væsentlig forskel for de kaffedyrkende lande, ville være at kunne overtage den sidste del af forarbejdningen af kaffen – ristningen, maling, evt. frysetørring og pakning – hvor den store værditilvækst foregår. Det ville give en stor forøgelse i deres indtjening på kaffen. Men det er ikke helt enkelt. I dag foregår den del af forarbejdningen primært i aftagerlandene, og den indtjening, det giver, vil man ikke umiddelbart give fra sig. Eksempelvis importerede EU i år 2000 46 mill. sække kaffe og videreeksporterede 13 mill., hvoraf halvdelen var forarbejdet i en eller anden grad. I USA har man droppet told på kaffe, uanset om det er rå bønner eller forarbejdet kaffe, mens EU har opretholdt en told på op til 9% på forarbejdet kaffe afhængigt af, hvilket land det kommer fra.

Verdens 10 største kaffeproducenter (i 2000)

Land

Produktion i antal 60 kg. sække

Procent af den samlede produktion

Brasilien

18.024.742

20,32%

Vietnam

11.608.206

13,08%

Colombia

9.175.370

10,34%

Elfenbenskysten

5.909.414

6,66%

Mexico

5.303.704

5,98%

Indonesien

5.193.534

5,85%

Guatemala

4.846.257

5,46%

Indien

4.486.704

5,06%

Honduras

2.879.133

3,25%

Verden i alt

88.720.630

100,00%

Kilde: International Coffee Organisation