Opgaver til indskolingen
Få globale dimensioner ind i forskellige fag
Øvelser samlet af Ellen Farr
På lærermenuen præsenteres undervisningsmaterialer og artikler medbeskrivelser, metoder og idéer om globale og interkulturelle emner. En del har vi selv udviklet, en del er overtaget fra bl.a. Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningssider, EVAM samt Global.dk. Nogle er gamle materialer men vi har fornyet links og kun bibeholdt dem vi stadig finder inspirerende og anvendelige.
Noget materiale indgår i større samlinger, f.eks. Global Undervisning og Globale temaer til ungdomsuddannelserne. De ligger imidlertid også samlede under Materialesamlinger i lærermenuen.
Anvend søgefunktionen hvis du mangler bestemte emner etc.
Materialerne herunder er beregnet for 0-3 klasse. Benyt eventuelt Søg øverst til højre, hvis ikke du herunder finder det materiale, du leder efter. Under Links findes oplistet en række sites som indeholder undervisningsmateriale.
Opgaver til indskolingen
Få globale dimensioner ind i forskellige fag
Øvelser samlet af Ellen Farr
I dette materiale er hovedfokus at arbejdet med kort, så elever lærer at orientere sig i den nye verdensorden.
Fag: Natur og Teknik
Den globale kompetence eleverne kan opnå i dette materiale er at kunne se sig selv i verden og se verden i sig selv. Halfdans Rasmussens poesi er oplagt i dansk med globalt perspektiv.
Fag: Dansk
Ideer til at arbejde med global handel med varer. Ved at følge en vare fra supermarked tilbage til oprindelseslandet, får man en begyndende indsigt i mekanismerne bag verdenshandel.
Fag: Dansk, natur og teknik
Børnekonventionen er grundlæggende for børns vilkår over hele verden. Den rummer udfordringer til undervisningen i den danske grundskole, ikke mindst forpligtelsen til at tage børn med på råd.
Fag: Dansk, natur og teknik og musik
Med dette materiale gives forskellige indgange til at arbejde med emnet u-landsbistand. Det handler om at åbne elevernes øjne mod omverdenen og give dem mulighed for at forholde sig til børns liv i andre lande.
Fag: Dansk, natur og teknik
I dette materiale er der fokus på forskelle i skolegang rundt om i verden, og hvorfor skolen skal passe til det enkelte lands behov.
Fag: Dansk, natur og teknik, formning
I dette materiale foreslås det at starte i de små klasser med at se på krigens dilemmaer for at få børnene til at forstå, at der ikke altid kun er én rigtig side af en sag.
Fag: Dansk