Vi har ikke råd til at spare på globalt udsyn
Skolerne efterspørger ifølge flere rapporter støtte til arbejdet på skolerne med at sætte fokus på globale tematikker, interkulturelle kompetencer og globalt medborgerskab i undervisningen. Fremfor at styrke den indsats står den eksisterende støtte til at blive reduceret betragteligt, da ressourcer, rådgivning og tilbud til skolerne på dette område i meget høj grad udvikles ved hjælp af tilskud fra puljer, som nu forsvinder eller beskæres kraftigt i oplægget til Finansloven.

Baggrund
Regeringen lægger op til at spare 2,9 milliarder kroner på udviklingsbistanden med forslaget til finansloven for 2016. Globalt Fokus er bekymrede over de massive nedskæringers konsekvenser for verdens fremtidige udvikling. Gennemføres besparelserne, bliver det med store konsekvenser for ikke mindst den globale dannelse af vores børn og unge.

Vi lever i en i stigende grad multikulturel og globaliseret verden, hvilket fordrer en prioritering af den globale dimension i de danske uddannelser på alle niveauer. Fokus på den globale dimension i de danske uddannelser, klæder danske børn og unge på til at forstå sig selv og deres rolle – samt at kunne navigere og agere – i en global verden.

Kommende generationers indsigt i globale problemstillinger skal sikre, at Danmark kan bidrage til at imødegå de udfordringer, som globaliseringen stiller os alle over for. De udfordringer vi møder som mennesker og samfund antager i højere og højere grad global karakter. Samtidig påvirker vores egne handlinger som borgere og samfund mennesker og miljø verden over. Den globale ulighed vokser dagligt og problemstillinger som krige, flygtningestrømme og klimaudfordringer påvirker hele verden. Sådanne globale problematikker kræver globale, bæredygtige løsninger, hvilket fordrer globalt samarbejde og gensidig forståelse.

Samtidig åbner globaliseringen op for nye muligheder, som vi skal ruste danske børn og unge til at navigere i. Både for deres egen, for det danske samfunds og erhvervslivs, og for verdens skyld. Danmarks rolle, omdømme og indflydelse i verdenssamfundet bliver styrket af, at vores borgere er i stand til at begå sig på et i stigende grad multikulturelt og globalt arbejdsmarked, og at børn og unge besidder interkulturelle kompetencer og en global forståelse. Samtidig er der i erhvervslivet et stort behov for dygtige medarbejdere, der besidder en forståelse for, og evne til, at begå sig i de globale sammenhænge, der udgør rammen for deres arbejde.

Det er uden tvivl i vores alles interesse – borgere såvel som politikere, erhvervsliv såvel som civilsamfund – at danske skoler har adgang til midler, ressourcer og undervisningsmateriale, der styrker den globale dimension i undervisningen. Kun sådan sikrer vi en kommende generation af kompetente borgere med globalt udsyn. Mange udviklings- og civilsamfundsorganisationer står til rådighed og leverer en lang række af vigtige tilbud, der virker. Vi oplever en stor efterspørgsel på sådanne tilbud fra de danske uddannelsesinstitutioner. Men udbuddet af disse vil blive reduceret kraftigt med de bebudede nedskæringer i udviklingsbistanden, der dermed vil svække og nedlægge en lang række af vigtige initiativer.

Danmark er – og vil uomgængeligt blive ved med at være – en del af verden, lige såvel som verden er en del af Danmark. Men vores rolle og indflydelse i verden giver ikke sig selv. Derfor har vi ikke råd til at lukke øjnene for omverden og lade være med at sikre, at vores børn og unge kan begå sig en globaliseret verden, der rummer mange muligheder for Danmark. Vi har ikke råd til at spare på den globale dimension i uddannelserne.

Rapport
Rapporten: ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægtning” (2014): http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF14/140905%20Hovedrapport.pdf
Citat fra rapporten: "Ser vi på udviklingen i grundskolen siden 2010, viser undersøgelsen, at udviklingen generelt har været begrænset. Tendensen på tværs af sammenlignelige spørgsmål i de to undersøgelser er, at mange ændringer har en ”negativ tendens” i betydningen, at de indikerer mindre interesse, færre aktiviteter, flere hindringer mm"
Manglende økonomiske støtteordninger nævnes af grundskolerne som en af de største hindringer (fremgår af graf side 8).
Rapporten sammenligner data med en tidligere rapport: ”Internationale aktiviteter i grundskolen” (2010): http://ufm.dk/publikationer/2010/filer-2010/internationale-aktiviteter-i-grundskolen.pdf
I øvrigt udgivet samme år som ”Internationaliseringen der blev væk” (2010), som i høj grad peger på, at skolerne har behov for flere støttefunktioner fra centralt og kommunalt hold: http://ufm.dk/publikationer/2010/filer-2010/internationaliseringen-der-blev-vaek.pdf